Klubhusets snedige plan: Flugten fra Covid-19
17. december 2021 Premier ManagerCovid-19 hærger Premier League og truer med flere aflysninger. Klubhuset har lagt en plan der kan redde dit managerhold i Premier Manager.
Smitteudbrud af Covid-19 i Premier League har sendt flere klubberne til tælling og resulteret i kampaflysninger. Det har sendt mange managerspillere i Premier Manager i vildrede. Særligt da pandemien meget vel kan fortsætte med at præge ligaen resten af december med sine pludselige nedslag.
Derfor har Klubhuset været ved strategibordet i forsøget på at sammenfatte en plan, der er næsten immun overfor Covid-19. Hør planen samt Ingemann og Vidførles anbefalinger til 18. runde i managerspillet baseret på Premier League her.
Det vilde Villa
Èt af de hold, der på den korte bane ser ud til at brillere i det decimerede kampprogram er Aston Villa. Steven Gerrard & co møder i weekenden Burnley på hjemmebane og med aflysningen af Manchester United – Brighton, spiller Aston Villa endda første kamp i 18. runde af Premier Manager. Man kan således spare sig selv for spekulation om rotation og faren for pludselige udbrud af Covid-19.
Med Covid-19 som blind passager kan det således være en god idé at stole på det eneste, vi ved med sikkerhed: startopstillingen. Hør mere i optakten her:
Ugens anbefalinger
Vi har udplukket tre af Ingemann og Vidførles anbefalinger her. Hør flere i podcasten.
Unge Ramsey er kommet på tavlen to gange i sæsonen. Senest mod Norwich i midtugen. I Ramseys seneste tre kampe er det blevet til seks afslutninger, 0,8 xG og 0,5 xA.
Franskmanden er gledet direkte ind som frontangriber for velspillende Arsenal efter Aubameyang er kommet i unåde. I første omgang blev det til én scoring og senest spillede Lacazette endnu en pragtkamp, hvilket et brændt straffespark ikke ændrer på. Mon ikke, at franskmanden også får chancen næste gang.
Egypteren er et lige så kedeligt kaptajnvalg, som han er oplagt. Salah er topscorer med 15 mål og senest slog han endnu en rekord med 15 ligakampe i streg med mål eller assist. Det kan et formsvagt Tottenham næppe stoppe.
Fællesholdet
I det stærkt reducerede kampprogram i Premier Manager ender Ingemann og Vidførle med følgende elleve spillere.
Premier Manager Forår lanceres fredag!
Fredag lanceres Premier Manager Forår baseret på foråret i Premier League. Har du et bud på, hvad de mest prominente spillere skal koste? Giv dit bud på prissætningen.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *