Masser af Håland mål i de sidste 3 runder
9. december 2021 Bundes ManagerBundesligaens næst bedste angriber er tilbage efter skade og i de næste 3 runder venter oprykkerne fra Bochum og Greuther Fürth samt sidste sæsons nr. 14 Hertha Berlin.
Det var Patrick Schick, der løb med overskrifterne i runde 14, hvor det blev til hele 4 scoringer i 7-1 sejren over Greuther Fürth. De 4 mål og tilmed en scoring af sidste rundes billige anbefaling Hincapie betød en fin fremgang for Vidførles 11 på 135 pladseringer.
I den kommende runde bliver det spændende at følge Hålands tilbagevenden, RB Leipzigs reaktion på trænerfyringen af Marsh samt opgøret mellem formstærke Frankfurt og målfarlige Leverkusen. Vidførle kigger i denne uges video frem mod 15. runde af Bundes Manager.
Håland slutter sæsonen af med manér
Håland var i kampen mod Bayern München tilbage efter sin skade og på trods af en længere skadespause, lignede det en Håland i topform. Det blev også til en enkelt scoring af nordmanden efter kun 81 minutter på banen. Det kunne meget vel være blevet til 2 scoringer af Erling Håland, hvis kampens dommer havde tildelt Dortmund, det umiddelbart tydelige straffespark kort tid før Bayerns 3-2 mål. Pointen er; Håland er klar og i topform. Det beviste han i midtugens Champions League-kamp mod Besiktas, hvor det blev til 2 scoringer på under 30 minutter.
Hålands 2 mål mod Besiktas var hans sæsonscoringer nr. 16 og 17 i blot 14 kampe i sæsonen. Læg der til at den fantastiske nordmand også har lavet 8 sæsonassists.
Modstanderen Bochum skaber dog lidt bekymring i min Håland- eufori. Bochum har indtil videre i sæsonen haft Bundesligaens bedste hjemmebanedefensiv, da man kun har lukket 4 mål ind i 6 kampe. Med til historien hører det dog, at Bochum har en xG imod sig på 6,00 xG, og at de ikke har mødt nogle af sidste sæsons top 7 klubber på hjemmebanen endnu.
Håland kan lige så godt komme ind på ens hold til runde 15, for i runde 16 er han uundgåelig når modstanderen er Greuther Fürth. Håland afslutter sæsonen når Dortmund ude skal møde Hertha Berlin.
Se analysen på YouTube
Vidførle kommer i nedenstående video ind på en lang række spillere, som er interessante til den kommende runde af managerspillet baseret på Bundesligaen.
Ligeledes kommer han med sine overvejelser omkring spillersalg på hans eget primære hold; Vidførles 11.
Videoen udkommer forud for hver runde – og du kan abonnere på YouTube her.
3 Skarpe fra Vidførle
FC Köln har vundet 4 kampe og spillet 3 uafgjorte i denne sæson og endnu ikke tabt. Til kun lige over 2 mio får man den 22-årige Luca Kilian, der spiller i Kölns midterforsvar. Modstanderen Augsburg er Bundesligaens næst dårligste udebanehold, så der er glimrende værdi i Luca Kilian.
Han blev flittigt udskiftet i sidste runde da modstanderen var RB Leipzig. Nu skal Niko Giesselmann dog ind på alle hold igen. 3 scoringer er det blevet til for den venstre wingback samt 3 assists. Modstanderen Greuther Fürth har lukket 17 mål ind i de sidste 3 kampe, så Unions næst farligste spiller er et must have.
Dominik Szoboszlai ser ud til at finde sigbedre og bedre tilpas hos RB Leipzig. Det er blevet til 3 mål og 4 assists i Bundesligaen og ungarerens xG90 ligger på 0,31 mens hans xA90 ligger på 0,41. Det er tal der ligger meget tæt på Nkunku, men Dominik Szoboszlai er 2 mio billigere end franskmanden.
Vidførles 11 udvalgte til runde 15
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *