Motor Manager: Optakt til runde 9 med Lars Kroot
29. juni 2023 Motor ManagerFra et løb i Canada til et løb i Østrig er det nu tid igen; Motor Manager runde 9 venter forude. Vores faste ekspert, Lars Kroot, giver sit besyv på den kommende runde.
Kort om sidste løb
Ja, det er næsten i hvert blogindlæg efterhånden, at jeg kan starte med at skrive, at Verstappen nu vandt endnu engang, og at Perez bare ikke var at finde nogen steder. Det er simpelthen bare ikke godt nok i et managerspil for sådan en dyr kører, som han er i Motor Manager. Folk der havde tiltro til en billig – men bestemt fremragende kører – Albon, kan være glade. Der har man virkelig ramt jackpotten. Han leverede, og der var rigtig gode points at hente for ham og Williams-holdet.
Mercedes
Skal vi snart have en ny vinder i år, som ikke er Red Bull, så tror jeg personligt, at sejren kunne komme til Mercedes i et af de næste to løb. Toto har været ude at sige, at han tror, Mercedes førsteløbs sejr ville være på Silverstone, og både Red Bull Ring og Silverstone er baner, der kommer til at være gode for den nye Mercedes. Man har også på fornemmelsen, at der skal ligge en DNF for Verstappen lige rundt om hjørnet. Så ligger man bagud i vennegruppen, så tror jeg, at der skal satses nu.
Se fremad
Vi er ved at være halvvejs gennem sæsonen. Der skal til at ske noget i toppen. Rigtig mange har stadig det hold, de startede med. Andre har lavet en enkelt udskiftning. Jeg tænker, at man vil så småt gerne begynde at differentiere sig. Man behøver ikke at smide hele holdet ud og satse hele butikken allerede nu. Men med kaptajnbonuser kan man efterhånden godt lave nogen større udskifter.
Max Verstappen er så småt begyndt at vågne op fra en langsom sæsonstart. Vi kunne sagtens komme til at se en Verstappen, der skruer op for tempoet, efter at Perez har vist, at han ikke bare er en 2’er for Red Bull. Hvis ingen mekaniske fejl opstår hos Verstappen, kan jeg ikke se Perez slå ham på en almindelig søndag.
Alonsos popularitetsprocent stiger for hver uge, der går- men den er stadig ikke høj nok. Han præsterer simpelthen bare hver weekenden, og med kombinationen af ham og den næsthurtigste bil, er der en grund til, at han bare scorer points i den gode ende hele tiden.
Lando har altid været god omkring Red Bull Ring, og nogen husker måske tilbage til “Last lap Lando”. Hvis man søger en dyrere udskiftning, så synes jeg, Lando Norris er et fint bud, da McLaren er ved at finde farten, og de har to kørere, der bestemt kan finde deres vej til points.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *