
De er varme, de romere
3. februar 2022 Serie ManagerMourinhos Roma-mandskab fortsætter sit gode kampprogram, og Baggios Pisk har endnu engang set sig varm på hovedstadens Giallorossi-spillere. Men også en særdeles offensiv back har fundet vej til ugens udvalgte.
Den gamle storklub Torino har fundet skarpheden frem og er kravlet op på den aktuelle 9. plads i Serie A. De bourdeaux-røde møder Udinese på udebane, hvor de er favoritter til at hive tre point med hjem.
Mourinhos gladiatorer rider videre på sejrsbølgen og møder i denne runde svage Genoa. Især Tammy Abraham har imponeret og er et godt bud på, hvem du kan give anførerbindet til i 5. runde af Serie A Manager.
Hør seneste episode af Baggios Pisk.
Tre tips fra Baggios Pisk
Ivan Jurić’ ivorianske wingback er efterhånden svær at ignorere. Den seneste tid har budt på både mål og oplæg fra den offensive højre back, og de kommende to kampe ser lovende ud.
Den portugisiske landsholdsspiller har taget hovedstaden med storm med to mål i lige så mange kampe. Tilmed ser han ud til at have overtaget hvervet som straffesparksskytte.
Fire mål i den seneste fire kampe er det blevet til for Romas 24-årige spydspids. Den engelske angriber synes endelig at have fundet den form, som romerne har sukket efter tidligere og betalt dyrt for.
Læs endnu flere artikler om Serie A Manager.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *