Panzer-holdet: Kane er selvskrevet på Vidførles perfekte 11’er
16. august 2023 Bundes ManagerVidførle kommer med sine foretrukne 11 startere i Bundes Manager. Harry Kane er naturligvis selvskreven, men der er nogle vigtige forskelle i forhold til Klubhuset fællesholdet.
Det blev en lang Bundesliga podcast, da vi i Klubhuset for en lille uges tid siden optog optakten til 1. runde af Bundes Manager med de dygtige gæster Nicolai Bisgaard og Mads Junker. En af årsagerne var uenighed om prioriteringen af spillerbudgettet – særligt Julian Brandt og Aphonso Davies slugte en del budget og råderum.
Jeg synes således ikke, at holdet helt afspejler den vej jeg gerne vil gå i Bundes Manager, hvorfor jeg har lavet denne lille ekstra blog og givet lidt indsigt i, hvordan Vidførles foretrukne 11 kommer til at se ud til runde 1.
Det er holdet “Panzer 1” – mit primære konkurrencehold og mit bedste bud på et vinderhold. Længere nede i artiklen kan du se en video, hvor jeg gennemgår min start 11’er.
De Uundværlige
Det første der skal gøre er at sætte de uundværlige spillere ind på “Panzer 1” – de såkaldte “must haves”. Jeg har to af dem i denne omgang af Bundes Manager. Den ene er Harry Kane (12.000.000, 27%), der i de seneste ni Premier League sæsoner har scoret mellem 17 og 30 mål. Kane er kommet til for at vinde titler og sætte nye rekorder, og en rekord der meget vel kunne blive sat i løbet af sæsonen er at nå Lewandowskis scoringsrekord på 41 Bundesligasæsonmål.
Den anden er tjekkiske Vaclav Cerny (3.000.000, 15%) på midtbanen, der er så billig, at han i kraft af hans position som højre wing, Wolfsburgs favoritværdighed og hans meritter i sidste sæson (12 mål og 15 assists i Twente) skal være på hvert et hold jeg sætter.
“Vice-anføreren” (+5.5 mio)
Så skal den næste spiller tilføjes. Det er spilleren som ikke er et “must have” men holdets stjerne/kendetegne efter anføreren “Kane” – Vi kan kalde ham “Vice-anføreren”.
RB Leipzigs nye belgiske angriber har jeg enorm stor tiltro til. Lois Openda (7.500.000, 10%) scorede 21 mål i Ligue 1 og havde en xG90 på 0,67 i sidste sæson. Han kommer til at bliver en kæmpe succes, og min forventning er, at han minimum laver 20 mål i sæsonen. Openda vælger jeg foran alternativer som Sebastian Haller (9.000.000, 12%) og Serge Gnabry (8.500.000, 5%) som jeg også ser som gode valg og de tredje og fjerde mest vækstende i spillet.
Pointhøsterne i middelklassen (4.0 – 5.0 mio)
For de mellemdyre spillere i dette lag, skal der gerne være tale om spillere, jeg minimum kan have i et par runder. Her er Eintracht Frankfurts Eric Junior Dina Ebimbe (4.000.000, 5%) et glimrende valg. Det er ligesom mine øvrige valgte spillere en mand jeg kan have stående i flere kampe, da der først i runde 9 kommer hård modstand i form af Dortmund. Ebimbe spillede kun 1000 minutter sidste sæson, men her lå han på xG90 0,28 og xA90 0,14. I sidste test før sæsonstarten i DFB Pokal søndag spillede Ebimbe på den offensive midtbane mod Lokomotiv Leipzig, og netop Ebimbe scorede 2 af målene i 7-0 sejren. I hans indskiftninger på den centrale og offensive midtbane i sidste sæson (sammenlagt 256 minutter) lå hans xG90 på imponerende 0,46.
Union Berlin er også en af de få klubber, der starter med to overkommelige kampe og skønt deres angreb ikke er voldsomt potent, synes jeg alligevel der er værdi at hente. Konkurrencen i angrebet er hård, men meldingerne går på, at den bedst spillende og sikreste mand i angrebet har været Kevin Behrens (4.500.000, 1%), der i sin Union-karriere ligger på acceptable xG90 0,39 og i pre-season har været varm med 3 scoringer.
I videoen kommer jeg lidt nærmere ind på de fravalgte alternativer: Tim Kleindienst (4.000.000, 3%), Mats Hummels (4.500.000, 4%), Marcel Sabitzer (5.000.000, 9%), Josip Juranovic (4.500.000, 6%), Danilho Doekhi (4.500.000, 3%), Joakim Mæhle (4.000.000, 16%), David Raum (4.000.000, 11%) og Mohamed Simakan (4.000.000, 4%).
Billig x-faktor (3.0 – 3.5 mio)
Der er stadig råd til lidt x-faktor på Panzer 1. Pengene kunne også bruges på “sikre” defensive valg, men jeg vælger at fokusere pengene på mulige målscorere.
Her er mine valg faldet på Heidenheims Jan-Niklas Beste (3.500.000, 3%), der med 12 mål i sidste sæson og 15 assists indeholder så meget x-faktor, at han er chancen værd selvom han spiller for en af nedrykningskandidaterne. Beste sparker også straffe for Heidenheim, men kun de 3 af målene i sidste sæson kom efter straffespark.
En anden x-faktor spiller er Nathan Ngoumou (3.500.000, 4%), der kom til Gladbach i sidste sæson, men uden rigtig at gøre meget væsen af sig i de 688 minutter han var på banen. Gladbachs hold er dog helt forandret nu, og i gennemopbygningsfasen henover sommeren har Ngoumou været flyvende. Det er blevet til 7 mål på 430 minutters fodbold svarende til at han har scoret et mål hvert 61 minut på banen. Det svarer til 30% af Gladbachs mål i pre-season (af de kampe Ngoumou har spillet). Ngoumou købes først og fremmest til runde 1.
De fravalgte kandidater: Grischa Prömel (3.500.000, 2%), Enzo Millot (3.500.000, 2%), Sven Michel (3.000.000, 3%), Diogo Leite (3.500.000, 3%), Zesiger (3.000.000, 2%).
Enablerne (2.0 – 2.5 mio)
På de helt billige pladser er særligt Stuttgarts to forsvarsspillere Pascal Stenzel (2.500.000, 7%) og Dan-Axel Zagadou (2.500.000, 10%) gode køb til en 1. runde, hvor Stuttgart hjemme tager imod Bochum. Det samme er også Kevin Vogt (2.500.000, 2%) fra Hoffenheim, der imidlertid ikke er så stor favorit i 1. runde, men som med Hoffenheim har et fint program i de første runder af dette års Bundesliga.
De fravalgte kandidater: Frederik Winther (2.000.000, 5%), Maximilian Bauer (2.000.000, 4%), Patrick Mainka (2.000.000, 1%), Mathias Honsak (2.500.000, 3%), Julian Justvan (2.500.000, 6%).
Se Vidførle sætte sit hold
I YouTube videoen sætter Vidførle sit 1. hold; “Panzer 1” til første runde og kommer med sine overvejelser, prioriteringer og ikke mindst bekymringer.
Du kan se videoen her:
Hør Podcasten til Bundes Manager
For flere anbefalinger til Bundes Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset satte på deres fælleshold til runde 1. Du kan høre podcasten her:
“Panzer 1” til runde 1
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *