Billede: Aleksandr Osipov (Wiki)

Junkers tips: Chelsea fortsætter stimen

Det er blevet tid til 11. runde i Premier Manager. Eurosport-eksperten Mads Junker har medvind i sejlene og giver dig her sine anbefalinger til runden.

Endnu en glimrende runde og optakt i Premier Manager er lagt bag os. “Den Sikre” leverede godt med point, og der var et fint afkast på Cathcart fra Watford. Klubben sikrede genrelt stor vækst til mange managers. Til denne runde har jeg følgende anbefalinger.

Jokeren: Grady Diangana (2.023.000)

Diangana er Junkers store joker

Den unge englænder med rødder i DR Congo ligner manden, der skal afløse den lagtidsskadet Andriy Yarmolenko (5.195.000) på West Hams højre wing. Det har han i hvert fald gjort de seneste to kampe, og det ligner en mand som Pellegrini tør satse på fremadrettet.

Efter at have imponeret i ungdomsrækkerne, og senest på West Hams reservehold, fik Diangana endelig chancen. Det skete da West Ham udraderede Macclesfield i liga cup’en, hvor Diangana kvitterede med 2 mål. Herefter blev det til ligadebut i slutminutterne i sejren over Manchester United, og senest startede Diangana inde i opgøret mod Leicester.

På trods af et rødt kort til Noble allerede i første halvleg, blev han ikke skiftet ud førend det 74. min. Det indikerer, at Diangana kan stå overfor sin debut i startelleveren, når West Ham tager imod et Burnley. Udeholdet har lukket 9 mål ind de seneste to kampe, hvorfor jeg ser gode muligheder for Diangana. Med et ejerskab på 0.0% (!) må man sige, at der er tale om en spiller, der kan hjælpe såvel budgettet med at stemme, og oveni differentierer dit mandskab fra andres.

Værdispilleren: Ross Barkley (4.423.000)

Det engelske evighedstalent er endelig ved at folde sig ud, og han begynder at ligne en fast mand på Chelseas tremands midtbane sammen med Kante og Jorginho. Den rolle som Hamsik udfyldte i Napoli under Sarri, er efterhånden den Ross Barkley udfylder nu. Nemlig at bygge bro mellem midtbane og angreb, og samtidig kunne score mål fra distancen. Han sad ude i både Europa League sidste uge, og senest i Carabao Cup kampen onsdag, hvilket indikerer han skal spille i weekenden. Sarri var da også yderst imponeret efter sejren i sidste uge, hvor han pointerede, at Barkley endelig kunne bruges fast på midtbanen. Dermed er vejen banet for succes.

Den Sikre: Eden Hazard (9.578.000) / Sergio Agüero(9.446.000)

O. Giroud

Hazard skal tilbage på sporet

Mit umiddelbare valg er Eden Hazard til denne kategori. Disse linjer skrives dog midt på ugen, hvor der fortsat mangler info angående belgierens skade. Hazard har siddet over i de to “ligegyldige” Europa League og Carabao Cup kampe, men fraværet mod Burnley var en smule mere overraskende. Sandsynligvis kommer der mere information om hans rygskade, når vi nærmer os weekenden. Bliver han klar, er han mit foretrukne valg.

Skulle Hazard vise sig ikke at være klar, går anbefalingen til Sergio Agüero i stedet. Selvom jeg har en lille frygt for, at Guardiola vælger at spare argentineren til deres noget vigtigere CL opgør onsdag mod Shaktar. Ligegyldig hvad spiller han formentlig ikke fuld tid. Dertil er der for meget i de første 10 runder der peger på en udskiftning mellem det 60.-70. minut. Argentineren plejer dog altid at finde tid til en scoring eller to.

Junker bud på et godt hold til runden

The Pirates

Jagten på top 100 lykkedes næsten i sidste runde!  Jeg er pt. placeret som nummer 106. Watford og Liverpool leverede, men det var en skuffelse at se Hazard være udeladt af Chelseas trup. Jeg havde ellers brugt 5-6 timer på at nærstuderer flere belgiske og engelske medier, hvor den overvejende del af såkaldte eksperter mente han var fit og ville spille. Ak ja, hvem tror dog også på sådanne mennesker.

Til den kommende runde skal der umiddelbart ikke skiftes det store. Derfor tror jeg, at mit hold kommer til at se således ud:

Junkers hold til den kommende runde

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *