Junkers tips: Salah er tilbage i målform

Runde 10 står for døren og byder bl.a. på et topopgør mellem Tottenham og Manchester City. Læs her Eurosport-eksperten Mads Junkers tre tips til den kommende runde i Premier Manager.

Forrige runde i Premier Manager blev ganske succesfuld. Josh Murphy (3.268.000) leverede 181.000 i vækst, Steve Cook (3.162.000) holdt clean sheet og Sergio Agüero (9.374.000) satte endnu 212.000 i banken. Nu forsøger jeg at ramme lignende højder med rundens tips.

Jokeren: James Maddison (5.151.000)

Junker tror meget på Maddison

“Den nye Beckham” bliver han kaldt, og det er ikke uden grund. James Maddison har taget Leicester og Premier League med storm siden han skiftede fra Norwich i sommer. Senest blev han udtaget til det engelske landshold i forbindelse med kampene mod Kroatien og Spanien.

Maddisons fremragende sparketeknik gør ham til en trussel på alle dødbolde, men også i det åbne spil er han strategen bag Leicesters offensiv. Han lavede 14 mål i seneste sæson, er delt topscorer i denne, og er i mine øjne allerede nu for god til at blive i den tidligere mesterklub meget mere end til sommer. Leicester-kreatøren har et halvdyrt prisskilt, men med et ejerskab på under 2 % og 6 (!) fordelagtige kampe i træk,  kan det være en god ide at komme med på vognen tidligt.

Værdispilleren: Craig Cathcart (2.377.000)

Den nordirske klippe er sikker mand i Watfords midterforsvar, og lørdagens kamp ligner en god mulighed for at hente sæsonens tredje clean sheet i hus, når ufarlige Huddersfield lægger vejen forbi. Hjemmeholdet er temmeligt umulige at blive kloge på, da de skiftevis leverer fremragende og elendige resultater.

Derfor vil jeg råde folk til at være påpasselige med at købe alt for voldsomt ind af Gracias gule drenge. Watford har dog et fint program de kommende tre runder, og til det prisskilt der hænger på Cathcart, kan han være den ideelle budgetspiller, der frigør penge til de dyre drenge. Cathcart er tilmed Watfords vigtigste mand på hjørnespark, og har allerede scoret en enkelt gang denne sæson. Det kan han jo passende gøre igen. 

Den Sikre: Mohamed Salah (11.044.000)

Egypteren ligner en mand, der er ved at finde målformen fra sidste sæson, hvor han iøvrigt også startede lidt sløjt ud med målscoringen indtil det eskalerede fra omkring midten af sæsonen. l James Milners (4.099.000) fravær sparkede Salah også straffe i midtugen, og det er ikke umuligt han kan få tjansen, hvis muligheden skulle byde sig. Cardiff fik sæsonens første sejr i sidste runde, men står til en øretæve når de lørdag gæster Anfield.

Junkers bud på et godt hold til runde 10

The Pirates

Yderligere 56 pladser fremad gik det for mit hold i sidste runde, hvor indskiftningerne af Benjamin Mendy (3.673.000), Fernandinho (5.719.000) og Sergio Agüero (9.374.000) samt clean sheet til mine to Tottenham drenge i forsvaret var en stor hjælp.

Til den kommende runde skal der roteres lidt igen. Marcos Alonso (6.372.000) ryger nok på porten fra denne gang efter 5 runder i træk med 0 skud på mål. Så forvent en spansk scoring i Burnley denne weekend, som det var tilfældet med Eric Lamela (4.687.000) det sekund jeg droppede ham efter 3 runder med splinter i bagdelen. Samlet set kommer mit hold til at se således ud:

Junkers hold til den kommende runde.

Læs også om hvordan du får styr på strategien bag Premier Manager.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
1 kommentar
  • Mathias26. oktober 2018 kl. 12:00

    Det er måske værd at notere, at TAA ikke har startet i de sidste to PL kampe for Liverpool – sandsynligvis fordi Lovren er fit og Gomez spiller godt. TAA spillede CL, som måske er tegn på, at han _ikke_ starter på lørdag. Du har ham på begge foreslåede hold her – Liverpool plejer at smide deres lineup op på twitter 1 time før kampstart, så man kan nå at skifte ham til Lovren/Gomez, som ligger i samme prisklasse.

    Fulham målmand er noget tvivlsom siden de har concedet allerflest mål i ligaen.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *