Prisvenlige Prömel
16. februar 2022 Bundes ManagerDer er masser af billige midtbanespillere fra flere af rundens favoritter, der fortjener en plads på ens managerhold til den kommende 6. runde. Særligt en midtbanemand er attraktiv med over 4 xG i de seneste fem kampe.
Et spring på +323 pladser bringer Vidførles 11 op på en placering som nr. 1.138. Avancementet skyldtes først og fremmest at sidste rundes billige anbefaling Benjamin Hübner scorede og holdt målet rent og således endte som rundens fjerde højst vækstende spiller med 282.000.
Både RB Leipzig og Leverkusen viste sig som gode valg i managerspillet baseret på Bundesligaen, men til den kommende runde er modstanden knap så attraktiv for Bayer Leverkusen, der åbner runden fredag aften i Mainz.
5 billige midtbaner med mål i støvlerne
Med både Nkunku og Lewandowski på ens hold, er der brug for, at der bliver sparret andre steder. Heldigvis er der gode muligheder for at finde spændende x-faktor spillere til forholdsvis billige penge.
Ud over ugens anbefaling af Grischa Prömel (3.460.000) fra Union Berlin, er en spiller som Wolfsburgs offensive midtbanespiller Aster Vranckx (2.887.000) også et godt køb til runden. Det er i de seneste tre kampe blevet til xG 1,79 og to scoringer.
Chris Führich (2.482.000) spiller på Stuttgarts offensiv midtbane og har scoret et mål og lavet en assist. Han er ikke den store målscorer, men er ofte manden bag Stuttgarts chancer og har således en xA90 på 0,28 – svarende til en assist hver fjerde kamp.
Ondrej Duda (3.199.000) er altid en god mulighed til nogle billige penge. Med en xG90 på 0,20 er han garant for chancer. Han har underpræsteret sine 3 xG i denne sæson, der kun har resulteret i to scoringer, men med Köln på hjemmebane kan det blive til scoring i denne runde.
Koadio Kone (2.324.000) er ikke en spiller man bør købe til runden, men han er en spiller, man bør huske skal ind til en af de kommende runder, hvis man ikke allerede har ham. Har man ham skal han beholdes. Kone har scoret to mål i fem kampe og har i kampene efter nytår ligget på 2-3 afslutninger pr. kamp.
Se analysen på YouTube
Vidførle kommer i nedenstående video ind på en lang række spillere, som er interessante til den kommende runde af Bundes Manager.
Ligeledes kommer han med sine overvejelser omkring spillersalg på hans eget primære hold; Vidførles 11.
Videoen udkommer forud for hver runde – og du kan abonnere på YouTube her.
3 Skarpe fra Vidførle
Grischa Prömel har noget overraskende været i målscorerens rolle fire gange i Bundesligaen i denne sæson. På xG ligger han dog endnu højere på hele 5,37, hvilket er næsthøjest for Union Berlin i denne sæson. I de seneste fem kampe er det blevet til over fire expected goals. Selv de færreste angribere kommer ikke til så mange chancer.
Det fås ikke meget billigere end Timo Hubers. Og så går Timo Hubers ind til de næste to kampe med FC Köln som favoritter. Én enkelt scoring er det også blevet til i denne sæson og 7. højest xG på FC Kölns hold på xG 1,57. FC Köln har tilmed været skarpe hjemme hvor statistikken er 6-3-2.
Malen har lavet tre assists i 2022, men han har været uheldig med, at det ikke er blevet til mål. Hans expected goals siden nytår ligger på xG 2,19 og med en xG90 på 0,46 er han bestemt en chance værd. Modstanderen er godt nok Gladbach, men Dortmund er stadig blandt rundens største favoritter.
Vidførles 11 udvalgte til 6. runde
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *