
Runde 5: Her er den bedste budgetdefensiv
21. januar 2021 Bundes ManagerWerden Bremens defensiv er fløjet under radaren hos mange, men der er grund til at kigge nærmere på bundholdets spillere, som indeholder en stor værdi forud for opgøret mod Hertha Berlin.
Hoffenheim vandt endelig – men for sent. De fleste guldhold havde solgt deres sidste Hoffenheim inden runden og i stedet satset på modstanderen Hertha Berlin.
Managerspil kan være grusomme, og det var tydeligt i denne runde, hvor mange også havde solgt Leverkusen FC Køln, der begge formåede at vinde deres kampe.
Werder Bremen er de næste runders budgethold
Storklubben Werder Bremen undgik med nød og næppe nedrykning fra landets bedste række i sidste sæson. I denne sæson ser det imidlertid lidt bedre ud for Werder Bremen.
De sidste 5 kampe har budt på 2 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag og i målt på xG har nederlagene været så knebne som de overhovedet fås. Særligt i nederlaget i runde 4 til Mönchengladbach, havde Werder Bremen fortjent en bedre skæbne.
I de næste 3 runder venter nogle attraktive modstandere i henholdsvis: Hertha Berlin (u), Schalke 04 (h), Armenia Bielefeld (u). Særligt defensiven har været stærk og i de 5 seneste kamp som både har budt på kampe mod Leverkusen, Mönchengladbach og Union Berlin, har Werder Bremen kun afgivet 3,87 xG i alt.
Det gør Werder Bremen til den 3 stærkeste defensiv målt på xG over de sidste 5 runder.
Du kan høre alle Andreas Vidførle-Pedersens anbefalinger fra de øvrige Bundesligaklubber ved at høre den nye 15 minutters minipodcast Klubhuset Solo:
I Werder Bremens defensiv er der flere billige spillere at købe på til sit hold. Jiri Pavlenka (4.111.000) vogter målet i Bremen, og foran sig har han forsvarsspillerne Ömer Toprak (2.724.000) og Marco Friedl (2.566.000). I forrige runde kom Felix Agu (2.736.000) på scoringslisten, da han fra sin wingback position scorede mod Augsburg.
Også på midtbanen er der værdi at hente Romano Schmid (2.074.000) er blevet indskiftet i alle 4. runder af Bundes Manager, og har fået det meste af sin spilletid i angrebet – dog uden mål til følge. Jean-Manuel Mbom (2.012.000) er en anden midtbanespiller, der har fået spilletid i alle 4 kampe, hvis man får brug for endnu en budgetspiller på midtbanen.
Angrebet har været Werder Bremens svaghed i sæsonen, men Osako (3.448.000) er tilbage efter at have været uden for med skade, og det samme er holdets største profil Milot Rashica (5.514.000).
Netop Rashica står som midtbane, og med det gode program kan han være en joker til de kommende runder. Han var utrolig uheldig med ikke at komme på måltavlen i slutminutterne mod Mönchengladbach, men mon ikke han tager revanche mod Hertha Berlin.
Andreas’ hold “Panzer” til runden
Klubhusets anbefalinger

I de næste 3 runder venter nogle attraktive modstandere i henholdsvis: Hertha Berlin (u), Schalke 04 (h), Armenia Bielefeld (u). Særligt defensiven har været stærk og i de 5 seneste kamp har Werder Bremen kun afgivet 3,87 xG i alt.

Agu scorede mod Augsburg og er noteret for 2. flest xG i Bundesligaen i de sidste 3 runder blandt forsvarsspillerne. Med det gode program kan han være en god budgetspiller til forsvaret.

Wirtz var en af de mest solgte spillere i sidste runde, men det viste sig at være en fejl. Den 17-årige Wirtz var fantastisk spillende mod Dortmund og kom også på scoringstavlen. Nu venter Wolfsburg og Wirtz bliver kun bedre for hver kamp han spiller og er i blot 14 kampe noteret for 3 mål og 5 assists i denne sæson.

Argentineren afsonede karantæne i midtugen mod Bielefeld, men Stuttgarts største profil er tilbage igen til opgøret mod Freiburg. Modstanderen er ikke den letteste, men i den efterfølgende runde venter Mainz 05. Gonzalez har det højeste xG90 i ligaen. Den er helt oppe på 0,80 xG90.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *