Se Liverpool – Man U. med manager-vennerne på The Dubliner

Vi fejrer julen med en speciel fan-event, hvor du kan høre kampoptakt fra Mads Junker, spille live manager imod de andre i baren og se Liverpool – Manchester United på The Dubliner i København.

Vi præmierer den festligste manager-gruppe med et VIP-bord til otte venner. Se mere nedenfor.

Når The Reds tager imod De Røde Djævle så vil ikke kun hele byen være klædt i rødt (primært pga. julen), også The Dubliner vil være proppet med røde trøjer.

Eurosport Player og Holdet.dk slår julepjalterne sammen og afholder en helt speciel fan-event til det klassiske topbrag mellem Liverpool og Manchester United d. 16. december på The Dubliner på Strøget i København.

  • Hvornår: Søndag d. 16. december fra kl. 16.00
  • Hvor: The Dubliner, Amagertorv 5, 1160 København (Strøget)

Programmet

Vi har strikket et helt specielt program sammen, og 6’eren kommer og laver live indslag fra pubben.

Du kan dyste i et live 7-mands managerspil imod vennerne i baren, høre oplæg fra kommentator og manager-ekspert Mads Junker og hvis du er iblandt de første 50, så modtager du en goodiebag til en værdi af 350 kr.

Goodiebagen indeholder 1 måned Eurosport Player abonnement, så du kan streame samtlige Premier League kampe, live eller on-demand, 100 kr. Frit Spil til Oddset, et Guld+ Hold til næste Premier Manager-spil, samt en drink-billet til baren.

Inviter dine manager venner til en hyggelig julekamp med managerspil – og bekend gerne kulør ved at komme i din Liverpool/Manchester United-trøje.

Hvis du vil spille med i et gratis managerspil på pubben, hvor du kan vinde en Liverpool eller Manchester United trøje, så er det en god ide at oprette en bruger på Lynholdet.dk inden kampen. Opret din bruger her.

Vi anbefaler at komme i god tid, da der er plads til ca. 150 personer i alt.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *