SerieAbold.dk anbefaler: Disse 11 spillere bør du starte med

Serie A sparker det nye år ind med en konge-runde med hele 10 kampe på én dag – på torsdag d. 6. januar. Manden bag Serie A hjemmesiden SerieAbold.dk afslører her sin start 11’er.

Serie A sætter punktum for en kort vinterpause torsdag den 6. januar. Helligtrekongers dag er helligdag i Italien – og det fejrer de med en fuld runde med hele ti kampe.

“Konge-runden” markerer samtidig begyndelsen på et nyt managerspil til Serie A, som skydes igang torsdag kl. 12.30. For at give dig de bedste muligheder for at komme godt fra start, så har vi spurgt Emil Olsen, som er manden bag SerieAbold.dk om et par spillertips til start 11’eren.

Emil Olsens anbefalinger

Målmand
Lorenzo Montipo
Hellas Verona
3.500.000
vs. Spezia

Det er ofte en fordel med en billig keeper, også fordi de primært belønnes ud fra clean sheets. Verona er blevet bedre under Tudor, og som modvægt til deres stadig vaklende defensiv, er holdets følgende kampprogram særligt indbydende. Montipos pris er lav for en 1. målmand i en midterklub, der i fjor indkasserede færrest mål udenfor Top Fem.

Forsvar
Alessandro Bastoni
Internazionale
4.000.000
vs. Bologna

Han er meget værdifuld IRL, men faktisk til at betale i Holdet.dk. Bastoni spiller fast for Inter, der ikke har lukket et mål ind i de seneste seks kampe, hvor nu kun Napoli har indkasseret færre end dem i 21/22. Stopperen spiller hver gang og har bl.a. leveret to assists i denne sæson. Han kunne snildt ende med at blive på dit hold sæsonen ud.

Forsvar
Stefan de Vrij
Internazionale
4.000.000
vs. Bologna

De Vrijs historie er meget den samme. Hans pris er attraktiv taget i betragtning af, at Inters defensiv efterhånden viser skræmmende kvalitet, og så spiller hollænderen fast. Han scorer gennemsnitligt i hver 14. Serie A-kamp, men hans 14 optrædener i 21/22 tæller ingen kasser, hvorfor en værdifuld forsvarstræffer bør vente lige om hjørnet. *Blink*

Forsvar
Theo Hernandez
AC Milan
5.000.000
vs. Roma

Milan vil med flere tilbagevendte stjerner sigte efter at hægte sig på førerholdet Inter helt i toppen. Defensiven har til tider haltet i år, men så er det godt, at forsvarer ‘Theo’ som oftest er garant for mål og/eller assists (han har været mål afgørende oftere end hver tredje kamp for Milan, siden sit skifte). Tænk ikke videre over prisen her.

Midtbane
Sandro Tonali
AC Milan
4.000.000
vs. Roma

Både Kessié og Bennacer er afsted til AFCON, hvilket sikrer Tonali mest mulig spilletid. Og mere ansvar. Italieneren har udviklet sig i løbet af sæsonen, mens det sideløbende er blevet til en frisparksperle (imod Cagliari) samt yderligere et mål og en assist i ligaen. Derudover forventes Milans kvalitet i sig selv at skrabe en del point sammen.

Midtbane
Nicolo Barella
Internazionale
6.000.000
vs. Bologna

Sidste Inter-mand på holdet er den utrættelige, assist-garante 8’er, Barella. Han var giftigst i starten af sæsonen, hvor det blev til ét mål og hele fem assists i de første seks runder. Siden er det stilnet for spilleren, der dog lagde op til to kasser i sin sidste kamp i 2021. Sammen med et hvil bør det skabe grobund for en ny formstigning.

Midtbane
Riccardo Sottil
Fiorentina
2.500.000
vs. Udinese

Fiorentina er en fryd at følge rent offensivt i denne sæson. Under V. Italiano er blandt andre Sottil blomstret op, noget, der særligt på det seneste har kastet både mål og assists af sig. Sottil er billig som en bænkspiller, men han passer perfekt ind på Viola-holdet og forventes at få flere chancer. Det er kun et spørgsmål, om han griber chancen.

Midtbane
Davide Frattesi
Sassuolo
3.500.000
vs. Genoa

Efter flere iøjnefaldende lejemål, er det lykkes Frattesi at bryde i gennem for Sassuolo i 21/22. Fra sin position som 8’er minder han mest af alt om en Prime Aaron Ramsey, vis dybe løb i høj fart fra midten har set ganske målfarlig i år. Fire mål og én assists er det blevet til siden slut oktober. Han spiller i øvrigt stort set samtlige minutter.

Angriber
Domenico Berardi
Sassuolo
5.500.000
vs. Genoa

Sassuolo henter stadig ikke nok point, men de scorer omvendt mange mål, hvilket gør deres velsmurte offensiv til interessante emner. Holdet er i spilmæssig bedring, imens en række overkommelige opgaver venter i januar. Anf. Berardi spiller stor sæson, der hidtil tæller otte mål og fem assists i Serie A – og så er han endda billigere end i foråret.

Angriber
Gianluca Scamacca
Sassuolo
4.000.000
vs. Genoa

Scamacca fuldender Sassuolo-trioen, der har været involveret i hele 14 af holdets seneste 16 mål. Selv er den 22-årige angriber midt i sit professionelle gennembrud, hvilket bl.a. har kastet debut for A-landsholdet, samt konkret Juve- og Inter-interesse, af sig. Han har nettet seks gange i sine seneste 12 kampe og kan hentes for en attraktiv pris.

Angriber
Dusan Vlahovic
Fiorentina
8.000.000
vs. Udinese

16 mål i 19 kampe er det hidtil blevet til for Fiorentinas kommende verdensstjerne. La Violas lette, følgende kampprogram forventes at se Vlahovic skabe endnu mere luft ned til konkurrenterne på topscorerlisten, men igen, det er folk godt klar over. Uhørte 60,8% af spillets trænere ejer serberen, der udgør et kedeligt, men nødvendigt valg.

Top 3: vækst i runde 12
Handel åbner om:
189.000
1. Alessandro Vogliacco
Genoa
2.417.000
172.000
2. Lucas Da Cunha
Como
3.672.000
84.000
3. Andrea Pinamonti
Genoa
3.665.000
2.175.000
1. Mateo Retegui
Atalanta
5.675.000
1.669.000
2. Marcus Thuram
Internazionale
8.669.000
1.443.000
3. Ademola Lookman
Atalanta
6.943.000
Tjek hold
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *