Napolis målbombe

Ingen ved, hvornår den eksploderer – men meget tyder på, at det bliver i den kommende runde. Og så vil managers med det rette kaptajnvalg vælte sig i pluspoint.

Hvad gør den ene mere attraktiv end den anden, når der er så mange spændende valg? Prisen, popularitetsprocenten og kampprogrammet umiddelbart, men i runde 6 af Serie A Manager kan du sløjfe sidstnævnte. Det kan for en sjælden gang betale sig at købe spillere ind til én runde, for der er enorm vækst i vente. Det bedste valg til runden skal prioriteres.

Champions League er i gang igen – så vær opmærksom på rotation. Vi så det allerede i sidste runde, hvor den mest populære kaptajn Dušan Vlahović blev sparet, og derfor gav -5000 point. Tjek eventuelt La Gazzettas forventede startopstillinger tæt på rundestart for at få de seneste ændringer med i overvejelserne.

Prisvenlige valgmuligheder

For at få råd til de mest attraktive spillere opstår der et helt naturligt pengeproblem, men der er ingen grund til bekymring. I den kommende runde er nogle af de bedste valg nemlig ret budgetvenlige.

Hos Lazio og Lecce finder du målmænd til under 4 millioner. Udinese har en billig forsvarsspiller, som frigiver penge til deres must-have-midtbane. En fornuftig budget-løsning er også at finde i Atalanta. Den danske Rasmus Højlund har nemlig sneget sig ind startopstillingen, og gør sig dermed fortjent til opmærksomhed.

Af de dyre spillere er både Lautaro Martínez, Dušan Vlahović og Rafael Leão kandidater til anførerbindet, men den bedste løsning er at finde i Napoli. Det var egentlig meningen, at jeg ville pege på Victor Osimhen, men han måtte udgå med en skade i Champions League kampen mod Liverpool. Det er derfor ikke sikkert, at han spiller i weekenden. Kaptajnvalget bliver dog i Napoli, hvor en nyindkøbt georgier virkelig har fundet målstøvlerne frem.

Herunder får du 8 spilleranbefalinger til runde 6 af Serie A Manager.

8 spillertips til 6. runde

Den uopdagede keeper
Wladimiro Falcone
Lecce
3.660.000
vs. Cremonese

Oprykkerne fra Monza er det hold, som er kommet til færrest målchancer i sæsonen. Og så har de kun scoret 2 mål i de første 5 kampe. Selvom Lecce har fået en svær start i Serie A, har de registreret cirka samme antal mål imod sig som Lazio, Fiorentina og Verona. Dermed kan Lecces solide defensiv sagtens føre til et “rent bur” i næste runde.

Den langsigtede keeper
Ivan Provedel
Lazio
4.074.000
vs. Spezia

Er du i en situation, hvor din målmandspost trænger til fornyelse, er det ikke en dum idé at kigge i retning af Lazio. De er favoritter i de næste fem kampe, og så er der ikke en finger at sætte på hverken Provedels alt for lave pris og popularitetsprocent. Et langsigtet køb som vil bære frugt.

Den solide
Min-jae Kim
Napoli
3.707.000
vs. Torino

Napolis nyindkøb har shinet i de første kampe af sæsonen, og udover 5 solide forsvarspræstationer er der kommet to mål oven i hatten. Ydermere er Napoli, i følge bookmakerne, størst favorit til et “clean-sheet” i den kommende runde. Med sin offensive appel og mulighed for “rent bur” er der få argumenter imod at klikke Min-jae Kim ind på holdet.

Enableren
Nehuen Perez
Udinese
2.660.000
vs. Hellas Verona

I følge italienske nyhedsmedier er Perez i startopstillingen, når Udinese møder Sassuolo. Han er valgt af 0,1%, og med sin lave pris er han attraktiv at få ind på holdet. I de seneste seks kampe mellem de to hold har Sassuolo kun scoret 3 mål – og så er deres mest målfarlige spiller ude med en skade. Det tegner godt for Andrea Sottils mandskab.

Satset
Fabio Miretti
Juventus
2.692.000
vs. Bologna

Juventus er storfavoritter mod Salernitana, og derfor er det svært at komme udenom ‘Den Gamle Dames’ unge håb. Hans xg90 er på 0,22, mens hans xa90 er på 0,39 – to flotte tal sammenlignet med resten af Juventus-holdet. Han bør få spilletid, selv hvis han ikke starter inde. Og så er hans pris i den lave ende.

Den undervurderede
Gerard Deulofeu
Udinese
6.098.000
vs. Hellas Verona

Han har lavet 3 assists i de første 5 kampe, og er kommet op på 2,07 xG. Det overgår flere målfarlige angribere – blandt andet Immobile, Lukaku og Giroud. Han er målfarlig, og det lader til, at han også har straffesparkstjansen. Ovenpå storsejren mod Roma er Udinese fyldt med selvtillid. En målfest er i vente på Mapei Stadium.

Den billige angriber
Rasmus Højlund
Atalanta
3.892.000
vs. Fiorentina

Zapata er ude til slut september, og efter Højlunds pragtkamp senest bør han starte – selv hvis Muriel bliver klar. På kun 126 minutter har han spillet sig til en xg90 på 0,45, hvilket svarer til cirka et mål hver anden kamp. Cremonese har i øvrigt registreret 2. flest xgA, så det tyder på, at det bliver et målrigt opgør.

Kaptajnen
Khvicha Kvaratskhelia
Napoli
4.062.000
vs. Torino

Fire mål og en assist i hans første 5 Serie A kampe, og en xG som ligger blandt de højeste i ligaen. Tallene taler for sig selv – der er ingen vej udenom Kvaratskhelia. Osimhen forventes at være ude med en skade, og det kan give den unge georgier endnu mere plads til at shine. Når han scorer mod Spezia, vil du have ham som kaptajn på dit hold.

Top 3: vækst i runde 11
Handel åbner om:
352.000
1. Ademola Lookman
Atalanta
6.943.000
287.000
2. Nicolo Savona
Juventus
3.375.000
242.000
3. Tijjani Reijnders
AC Milan
4.573.000
2.175.000
1. Mateo Retegui
Atalanta
5.675.000
1.669.000
2. Marcus Thuram
Internazionale
8.669.000
1.443.000
3. Ademola Lookman
Atalanta
6.943.000
Tjek hold
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *