Dansk målmaskine stjæler rampelyset

Det er helt umuligt at komme udenom Atalantas danske målbombe, som formåede at score 5 kasser i blot to EM-kvalifikationskampe. Han er brandvarm og skal have anførerbindet – men han er ikke den eneste som er et must have!

13. runde af Serie A Manager – Forår 2023 starter lørdag den 1. april klokken 15:00, når oprykkerne fra Cremona tager imod Højlund og co. på Stadio Giovanni Zini. Sidstnævnte er storfavorit og oplagt at købe ind på, så husk at tjekke lineups før rundestart.

Budgetvenlig runde

Hele fire af rundens otte spilleranbefalinger koster under 3 millioner, så selv hvis budgettet er presset, bør det være muligt at få nogle attraktive spillere ind på holdet.

Den store mængde af billige attraktive spillere skyldes hovedsageligt flere skader i de støre klubber. Miretti fra Juventus og Dimarco fra Inter er to eksempler, og da begge hold går gode kampe i møde, er de to spilleres erstatninger oplagte at indkøbe.

Helt konkret drejer det sig om midtbanespillerne Barrenechea fra Juventus og Bellanova fra Inter. Begge spillere er unge og har derfor, af god grund, ikke fået meget spilletid. Nu får de chancen, og vil utvivlsomt gøre alt hvad de kan, for at spille sig ind på holdet. Det kan ende ud i en solid pointhøst!

I forsvaret er der naturligvis også billige spillere at finde, men det er sjældent at de er så oplagte at købe som til den kommende runde. Der kigges i retning af Roma og endnu engang Juventus. Roma skiller sig ud på deres “clean-sheet”-favortiværdighed, hvorfor deres målmand også skal købes, mens Juventus’ 24-årige midterforsvar både er en billig og mere langsigtet investering.

xG lyver aldrig

…medmindre man hedder Tammy Abraham, og har lidt svært ved at få bolden over stregen. Han skulle ifølge Understat have scoret 11 mål i sæsonen, men det er kun blevet til 6. Nu går Roma dog nogle gode kampe i møde, og her får han mulighed for at udligne regnskabet. Hans xG90 afslører nemlig, at han kommer til ekstremt mange målfarlige chancer.

En anden spiller som er yderst målfarlig er den danske Rasmus Højlund, som med sit høje niveau på det seneste har sat kursen mod stjernerne og toppen af topscorerlisten!

Herunder får du 8 spilleranbefalinger til runde 13 af Serie A Manager.

8 tips til 13. runde

Must sell
Fabio Miretti
Juventus
2.714.000
vs. Bologna

Miretti er valgt af 23,4%, hvilket svarer til i omegnen af en fjerdedel af spillets managers. Han er ude med en muskelskade, og ifølge klubben er det stadig tvivlsomt, hvorvidt han bliver klar til på lørdag. Han sidder muligvis på bænken, men vil med al sandsynlighed ikke spille. Erstat ham med Barrenechea, som i øvrigt er cirka 200.000 billigere.

Muren
Rui Patricio
Roma
6.382.000
vs. AC Milan

Det tætteste vi kommer på et sikkert “clean sheet” i den kommende runde er hos Roma og deres rutinerede keeper, Rui Patricio. De møder Sampdoria, som udover at have seriøse problemer i offensiven, ikke har scoret i deres seneste to opgør mod Mourinhos mandskab. I øvrigt kan han, med lidt god vilje, beholdes i de næste tre runder.

Den solide
Federico Gatti
Juventus
2.698.000
vs. Bologna

Den 24-årige italiener er langsomt ved at spille sig ind i Juventus’ startopstilling, og han har fået lov at starte inde i deres seneste to kampe. Hvis det står til “La Gazzetta” er han endnu engang i start 11’eren når de møder Verona på lørdag. Her vil han utvivlsomt hente en god sjat point – og med sin lave pris vil han give værdi for pengene.

Den uopdagede
Diego Llorente Rios
Roma
3.305.000
vs. AC Milan

Ingen har ham på holdet endnu, men mon ikke hans popularitet snart skyder i vejret. Han står til at få en plads i startopstillingen når Roma møder Sampdoria, og det er ikke kun for prisen, at han er attraktiv. Bundholdet er nemlig ligaens mindst målfarlige målt på “expected goals”, så udover sejrsbonussen er der point for “clean-sheet” i vente.

Satset
Raoul Bellanova
Internazionale
2.990.000
vs. Lazio

Kun 0,2% har ham på holdet, og det skyldes formentlig, at mange ikke aner, at han er den midlertidige erstatning for Dimarco, som udgik med en skade i kampen mod Juventus. “La Gazzetta” understøtter, at Bellanova får en plads i startopstillingen. Han er et oplagt køb hvis man vil skille sig ud og budgettet er presset.

Enableren
Enzo Barrenechea
Juventus
2.539.000
vs. Bologna

Endnu en billig spiller får lov at komme i rampelyset til runde 13, hvor Juventus møder Verona – et hold som de har gode erfaringer med at spille imod. De seneste to kampe har Juve’ nemlig vundet. Til den lave pris på kun 2,5 millioner kan et køb af Barrenechea retfærdiggøres, selv hvis det kun er sejrsbonussen, som han hiver hjem.

Den langsigtede
Tammy Abraham
Roma
7.499.000
vs. AC Milan

Hvis der udelukkende fokuseres på statistikken over “xG90” er Abraham helt umulig at komme udenom. Han står til at lave 0,58 mål pr 90. minut, og tager man Romas gode kampprogram in mente er det en “no brainer” – han skal ind på holdet. Der mangler lidt slutprodukt hos den tidligere Chelsea-spiller, men han har tidligere vist at han kan lave mål.

Kaptajnen
Rasmus Højlund
Atalanta
5.324.000
vs. Torino

Det kan vist, uden at overdrive, siges at Højlund var flyvende i Danmarks seneste EM-kvalifikationskampe. Hele 5 mål scorede han i to kampe, så det er helt forståeligt hvis defensiven i Cremonese frygter udfaldet af kampen på lørdag! 0,54 xG90 har han registreret siden årsskiftet, og det tyder på, at der er flere mål i vente.

Top 3: vækst i runde 14
Handel åbner om:
362.000
1. Tijjani Reijnders
AC Milan
5.025.000
352.000
2. Dan Ndoye
Bologna
3.758.000
252.000
3. Marten de Roon
Atalanta
4.516.000
2.450.000
1. Mateo Retegui
Atalanta
5.950.000
2.092.000
2. Marcus Thuram
Internazionale
9.092.000
1.858.000
3. Moise Kean
Fiorentina
5.858.000
Tjek hold
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *