Mange milanesere er et must

I den kommende runde møder flere at topholdene hinanden, og af den grund skal der findes alternativer til deres populære spillere. Løsningen er at finde i Milano-klubberne, og hvis budgettet er presset, er det en god idé at kigge i retning af Udinese, Fiorentina og Spezia.

16. runde af Serie A Manager – Forår 2023 starter fredag den 21. april klokken 20:45, når Verona tager imod Bologna på Stadio Marc’Antonio Bentegodi. Kampene mellem de to hold har ofte været meget lige og målfattige, og derfor er rundens første kamp ikke attraktiv i et manager-perspektiv.

Store opgør i vente

Den manglende begejstring for kampprogrammet bliver blot forværret, når man kigger længere ned ad listen. Flere af ligaens topklubber møder nemlig hinanden i runde 16, og det kan være lidt svært at finde ud af, hvad man gør med sine spillere fra Juventus og Napoli, samt Roma og Atalanta.

Budskabet om at have is i maven, som plejer at holde, må endnu en gang komme til sin ret. Lad være med at skifte ud hvis du alligevel vil købe spillerne igen i den efterfølgende runde. Skift ud hvis de næste 2-3 runder er svære, og du ikke tror på mirakler.

Muligheder i alle prisklasser

Beslutter du dig for at lave transfers i den kommende runde, er det særligt Milano-klubberne som skiller sig ud. Både Inters og AC Milans målmænd er sublime valg. Sidstnævntes mest solide angriber er tilmed et must, som i øvrigt skal have anførerbindet.

Er budgettet stramt, er det heller ikke helt håbløst. Udinese og Fiorentina er store sejrsfavoritter, og særligt deres straffesparksskytter er i rampelyset. Skal der spares penge på målmandsposten, er de to klubber tilmed oplagte at kigge i retning af. Spezias defensiv er, på baggrund af Sampdorias lave “expected goals”, oplagt at kigge i retning af hvis det skal være helt billigt.

Herunder får du 8 spilleranbefalinger til runde 16 af Serie A Manager.

8 tips til 16. runde

Must sell
Ciro Immobile
Lazio
9.397.000
vs. Internazionale

Lykken var kortvarig – Immobile viste sig fra sin bedste side mod Spezia, og godt som den italienske målkonge var tilbage på toppen, var uheldet ude. Dagen efter kampen kolliderede han med en sporvogn i sin bil, og klubben bekræfter nu, at han er ude i minimum et par uger med et brækket ribben.

Den dyre mur
Andre Onana
Internazionale
5.674.000
vs. Lazio

Onana er det bedste målmandsvalg til runden, på trods af, at hans pris ligger i den højere ende. Inter har ikke haft det nemt på det seneste i Serie A, men mod Empoli og med selvtillid fra Champions League, ser det godt ud for Milano-klubben. Inter har i øvrigt kun tabt én gang i deres seneste 12 kampe mod Empoli.

Den billige mur
Marco Silvestri
Udinese
4.746.000
vs. Lecce

Lidt over en million billigere, og med en god kamp i vente, er Silvestri et godt alternativ til Inters keeper. Udinese møder oprykkerne fra Cremona, som udover at ligge i den helt sløje ende af tabellen, også ligger lavt på “expected goals”, som de tilmed har underpræsteret. De kommer til få målfarlige chancer og mangler kvalitet i afslutningerne.

Den solide
Alessandro Florenzi
AC Milan
3.963.000
vs. Roma

I følge bookmakerne er AC Milan det hold, som med størst sandsynlighed vil holde målet rent i den kommende runde. Derfor er mindst én Milan-forsvarer et “must have”. Hold øje med forventede startopstillinger, for hvis Florenzi starter, er han en “no-brainer”. Imponerende 0,42 xG90 og 0,18 xA90 har han præsteret.

Enableren
Kelvin Amian
Spezia
2.198.000
vs. Monza

Det bliver ikke billigere, og selvom man ofte forbinder prisen med sandsynligheden for et godt point-afkast, er det ikke tilfældet her. Spezia møder nemlig Sampdoria, som både ligger allerlavest i ligaen, men også i statistikken for “xG”. Af den grund er der god chance for at, Spezia holder målet rent.

Den frække
Roberto Pereyra
Udinese
4.121.000
vs. Lecce

På trods af et brændt straffespark i sidste runde bør han stadig være førstevalg til tjansen i Deulofeus fravær. Og mod et haltende Cremonese-hold er det ikke en helt dårlig idé at købe sig ind på den præmis. Af de aktuelle midtbanespillere i klubben er han tilmed den, som har den højeste xG90. Og så er han også god at have på holdet i runde 17.

Den uopdagede
Arthur Cabral
Fiorentina
6.025.000
vs. Sampdoria

En anden straffesparksskytte som ligger lige til højrebenet er Fiorentinas 24-årige brasilianer. Kun 2,7% er han valgt af, hvorfor han er en god “differential”, som ikke blot er klubbens mest målfarlige spiller, men som også har til vane at score mod Monza. Det gjorde han nemlig, da de to hold mødtes tidligere på året.

Kaptajnen
Rafael Leão
AC Milan
9.745.000
vs. Roma

Han har ikke fået meget spilletid i Serie A på det seneste, og det skyldes stabens prioritering af Champions League. Efter midtugens CL-kamp er Leao dog med al sandsynlighed tilbage i startopstillingen, og mod et formsvagt Lecce er den portugisiske angriber et “must have”. Hans xG90 er på hele 0,43 mens hans xA90 er på 0,30!

Top 3: køb
Handel lukker om:
39
1. Mateo Retegui
Atalanta
5.012.000
34
2. Nuno Tavares
Lazio
3.440.000
24
3. Mario Gila Fuentes
Lazio
2.708.000
-35
1. Tijjani Reijnders
AC Milan
4.336.000
-26
2. Jackson Tchatchoua
Hellas Verona
2.371.000
-21
3. Kenan Yildiz
Juventus
3.928.000
Skift ud
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *