Der er ingen vej udenom Napolis magiske makkerpar!
19. januar 2023 Serie ManagerDet er blevet tid til at hoppe på toget, hvis du er en af dem, som ikke har Napolis to troldmænd på holdet. Det er for risikabelt at lade være, for der er udsigt til en målfest på Stadio Arechi.
Lørdag den 21. januar klokken 15:00 sparkes 4. runde af Serie A Manager – Forår 2023 i gang. Runden indledes i Verona, hvor “I Gialloblu” helst skal snuppe tre point fra Lecce, hvis de vil undgå nedrykning.
Sidste runde bød på flere overraskelser. Lecce formåede at spille uafgjort med AC Milan, og Atalanta havde en målfest mod Salernitana.
Atalanta trender
Syv forskellige Atalanta-spillere kom på måltavlen i deres vilde 8-2 sejr over Salernitana i runde 3.
Holdet fra Bergamo møder i den kommende runde Juventus på udebane, og har ikke favoritværdigheden på sin side.
Bookmakerne spår nemlig en sejr til “Den Gamle Dame” som, på trods af nederlaget til Napoli, er inde i en god periode.
Derfor er det lidt af en overraskelse, at Atalanta-spillere er blandt de mest populære indkøb til runden.
Mange managers håber måske på, at succesen fra runde 3 vil gentage sig. Men det er for risikabelt og meget usandsynligt, og transferpengene bør i stedet bruges på spillere fra klubber med større favoritværdighed!
Uundgåelige og uopdagede spillere
Rundens største sejrsfavorit er Napoli, som er ligaens mest målfarlige hold. I den kommende runde møder de dét hold, som lukker flest mål ind, og derfor er Napolis to populære målbomber “must haves”.
Det er samtidig en god idé at kigge i retning af oprykkerholdene Monza og Lecce. Her er der to måltørstige angribere, som begge er valgt af under 1%, og derfor er gode “differentials”.
Både Udinese og Inter har gode kampprogrammer med potentiale for flere “clean-sheets”. Derfor bør defensiven forsynes med spillere fra de to hold!
Herunder får du 8 tips til runde 4 af Serie A Manager.
8 tips til 4. runde
Immobile er ude med en lårskade, og vender ifølge klubben ikke tilbage i den nærmeste fremtid. I så fald at han alligevel skulle blive klar til kampen i runde 4, skal han stadig sælges. Lazio møder nemlig de forsvarende mestre AC Milan, som de har tabt til i deres seneste 3 kampe. Brug pengene fra Immobile på Inter-spillere.
Sampdoria er fortsat det hold, som kommer til færrest målfarlige chancer, og Udinese har et forrygende kampprogram. Derfor bliver det med al sandsynlighed til et par “clean-sheets” over de næste 4 runder. Med en fornuftig pris på lidt under fire millioner kan Silvestri samtidig frigøre lidt penge i budgettet ved salg af en dyr keeper.
I følge bookmakerne er Inter dét hold, som med størst sandsynlighed vil holde målet rent i den kommende runde. De møder Empoli, som mildest talt har præsteret sløjt på “xG” i sæsonen. Skriniar skal ind på holdet, da han er den mindst populære af de startende forsvarsspillere i Inter og derfor en fremragende mulighed for at skille sig ud.
Af de hold med start-aktulle spillere i de lavere prisklasser, er Bologna rundens klart største sejrsfavorit. De møder oprykkerne fra Cremona, som kun har fået syv point i hele sæsonen, på hjemmebane. Det bedste af de billige valg til runde 4 er Schouten, som har spillet sig i startopstillingen og brillerede med en assist i sidste runde.
Det er helt og aldeles umuligt at komme udenom Napolis 21-årige georgier til den kommende runde. Og det er de fleste managers klar over, for hans popularitetsprocent er umådeligt høj. Han er ligaens mest målfarlige midtbanespiller, og ligger i spidsen på “xg90” og “xa90”. Skulle nogen være have misset ham, er det nu han skal købes!
I de næste tre runder møder Lecce henholdsvis Verona (U), Salernitana (H) og Cremonese (U). Fælles for de tre hold er, at de alle ligger blandt de klubber der har registreret flest “xgA” i sæsonen. Colombo vil udnytte klubbernes svage defensiv, og han er både et spændende køb, da han har den højeste xG i Lecce og en lav popularitetsprocent.
Med en xg90 på 0,94 i årets første tre kampe er Caprari blandt de mest målfarlige spillere i Serie A. Mange husker ham fra 21/22-sæsonen, hvor han scorede 12 mål og lavede 7 assists. Det ligner, at han er på vej tilbage. Monza møder formsvage Sassuolo, og her kan det blive en målfest for Caprari, som i øvrigt tager holdets straffespark.
Napoli møder Salernitana i den kommende runde, og med fare for at sætte forventningerne for højt, kan et Osimhen-hattrick sagtens blive en realitet. Salernitana er det hold som har registreret flest forventede mål imod sig i sæsonen, og Osimhen ligger i toppen af listen for “expected goals” med stor afstand til andenpladsen.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *