Hvordan var den her succesfulde omgang managerspil for dig?

Det kom som en positiv overraskelse. På mange måder føltes det lidt surrealistisk. Når man tænker på, hvor mange der deltager på Holdet.dk, og at man ender som den bedste, så er det sgu ret sjovt og vildt.

Hvad er dit forhold til sporten i sig selv?

Fodbold har altid fyldt meget i mit liv. Jeg har spillet, siden jeg var helt lille, og spiller stadig en-to gange om ugen med både gamle og nye venner i min barndomsklub i Gladsaxe. Det er dog i højere grad blevet det sociale, der får mig afsted. Managerspil har jeg faktisk også spillet, siden jeg var barn, hvor min mor introducerede mig til det (tror det var EM 2004), fordi hun deltog i en intern konkurrence på sit arbejde. Hun vidste (ved) ikke så meget om fodbold, men jeg tror, hun klarede det godt – måske lidt på grund af mig, og det gjorde nok også, at jeg blev bidt af det. Jeg synes særligt, at det er sjovt med slutrunder, fordi det er mere intenst og foregår over kortere tid. De seneste par år har jeg og en gruppe kammerater dog opskaleret en smule, så vi både dyster om en trøje eller en kontantpræmie i hhv. Super-, Premier-, Serie- og Bundes Manager. Jeg plejer dog at tabe, fordi særligt Sang og Bjørn lægger liv og sjæl i det. Der går nok noget tid før ‘Kiki’ bliver en trussel – det er stadig ikke gået op for ham, at det en dum idé at skifte 8-10 spillere hver runde.

Hvad var dine ambitioner inden starten?

Jeg havde sådan set ikke nogen ambitioner i forhold til præmiepuljen, men jeg satsede på at vinde vores miniliga med fem deltagere 🙂

Hvordan er det at stå tilbage som vinder?

Det var både surrealistisk og virkelig sjovt – og det giver da også et lille skud selvtillid. Under EM sidste sommer havde jeg lavet en “netværksliga” med kolleger fra eget og andre advokatkontorer. Her havde jeg faktisk udråbt mig selv som en af favoritterne, og jeg gik endda så langt som til at lave grafer og søjlediagrammer efter hver runde. Der var 27 deltagere, og jeg mener, at jeg endte som nummer 26 eller 27…

Har du fejret sejren? 

Jeg er stor Napoli-fan, så det var klart mesterskabet, der betød mest. Jeg var selv i Napoli og se næstsidste hjemmekamp mod Genoa – hvilket på en måde rundede en fantastisk Serie A-sæson perfekt af – både i virkeligheden og uden for i form af Serie Manager, selvom jeg havde foretrukket at være der i forbindelse med den sidste kamp.

Kan du dele lidt af dine taktiske overvejelser?

Jeg forsøgte at holde på de samme profiler i længere perioder for at undgå for mange udskiftninger. Særligt har jeg haft fokus på at beholde de dyre angribere i flere runder i træk. Cirka midtvejs i sæsonen kunne man fornemme, at guldkampen stod mellem Napoli og Inter – og da jeg holder med Napoli, valgte jeg bevidst at undgå Inter-spillere, selvom det på daværende tidspunkt måske var lidt et sats, men omvendt var man oftest i tvivl om, hvor de ville spare pga. deres Champions League- og Coppa Italia-kampe.

Hvordan var sidste runde for dig?

Sidste runde både startede og sluttede faktisk rigtig godt for mig – og da Maldini, som jeg havde skiftet ind til sidste runde, havde scoret to mål, vidste jeg, at det var en stor sandsynlighed for, at jeg kunne ende øverst. Langt hen ad vejen lå jeg også nummer 1 i runden, men endte som nummer 4, fordi Roma holdt buret rent.

Det hjalp nok også på nerverne, at jeg kom fra baghjul, så det var faktisk ikke fordi, adrenalinen pumpede for alvor.

 

Hvilket minde står klarest hos dig i Serie Manager Forår 2025?

Det havde været legendarisk at ende som nummer 1 ved at være den bedste i sidste runde. Det ærgrer mig en lille smule, at det ikke skete, men nærmest alt flaskede sig. Det minde, der står klarest i forhold til kampene, er dog den dramatiske næstsidste runde, hvor Pedro med sine to mål mod Inter formentlig er blevet en helgen i Napoli. Tilsvarende kan næsten siges om Orsolini.