Sidste sats: Guldet ligger på Vestegnen
23. maj 2021 Super ManagerSidste runde af Super Manager Forår 2021 står for døren, og den absolut sidste slutspurt skal sættes ind. Få de sidste tips til i denne optakt.
Det lyder måske en smule cliché agtigt, men der kan mildest talt både være guld i managerspillet og ude på Vestegnen, når Brøndby mandag 2. pinsedag kan sikre sig sit første mesterskab i hele 16 år.
Blot kræver det, at de blågule drenge slår et FC Nordsjælland-mandskab, der har absolut nul og niks at spille for. Derfor kan det være en god idé at kigge nærmere på et par Brøndby-spillere. Der er en gigantisk sult og ikke mindst motivation til forskel i opgøret.
Brøndby har et rigtig godt tag på Farum-drengene. Syv ud af de seneste otte indbyrdes opgør er endt med en sejr til Brøndby. Senest vandt Niels Frederiksens tropper med hele 3-0 på udebane i Farum. Alt peger med andre ord i retning af, at Brøndby tager guldet. En sejr til de blå-gule kan også give dit managerhold guldet i din interne pulje med vennerne?
V i Vejle
Sidst, men ikke mindst kan der ligge et muligt sats i Vejle, hvor drengene fra Nørreskoven tager imod Lyngby. De blå vikinger er for længst rykket ud af Superligaen, og gassen virker endegyldigt til at være gået af ballonen hos Carit Falchs tropper.
Jeg vil desuden anbefale at holde en smule igen med transfers, da du alligevel kun kan have de spillere, du vælger at hente ind i en enkelt runde. Så hvis du allerede er gået ind på hold som SønderjyskE eller AaB, så hold fast i dine spillere fra de hold, selvom de møder hinanden i en altafgørende kamp, der skal bestemme, hvilket af de to mandskaber som skal dyste med fjerdepladsen om en plads i Europa.
Spilleranbefalinger
Fra sin position på wingbacken har Mensah fundet vej til netmaskerne en gang i denne sæson. Han har dog til gengæld været med til at skabe 15 chancer, mens det også er blevet til en enkelt assist. Han spiller fast og er samtidig en af de billigere Brøndby-forsvarer.
Med Frendrup i karantæne kommer Lasse Vigen med garanti til at spille igen. Han har fundet vej til netmaskerne tre gange i denne sæson. Han har samtidig skabt 17 chancer og lavet to assists. Derudover har han førhen scoret mod FCN. Blandt andet i opgøret senest i foråret, og han kom også på tavlen, da de to hold mødtes i efteråret.
Svenskeren er blevet lidt af en assistkonge i denne sæson. Hele ni assists har han lavet, mens han også har lavet otte mål i denne sæson. Især i foråret har angriberen været brandvarm. Fem mål og fem assists er han noteret for i foråret. Han kan været et fint alternativ, hvis du ikke har pengene til at købe Mikael Uhre.
Superliga-topscoreren har fundet vej til netmaskerne hele 19 gange, mens han også har lavet fem assists. Senest blev han igen afgørende for Brøndby med to mål mod AGF. Uhre har ud over sine mange mål haft hele 61 afslutninger og dertil skabt 23 chancer. Han koster et stort transfergebyr, men gør du ham til kaptajn, så kan det være satset værd.
I Vejle finder vi også et par interessante spillere. Én af dem er Lukas Engel. Han har nettet to gange i foråret, mens han har haft ti afslutninger i denne sæson og skabt 11 chancer. Værd at bemærke er det også, at han er noteret for 1,7 xG, så han lever næsten op til sin måltotal. Og vigtigst af alt så er han billig, så du sparer transfer-gebyret.
Vejle-lejesvenden er kommet på måltavlen fem gange i foråret. Hans scoringsprocent ligger på 27,8 procent, og han har haft 18 afslutninger i sine blot 16 kampe. Han er desuden noteret for at have lavet en enkelt assist. Han kan være et frækt valg til en hjemmekamp mod Lyngby.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *