Nye positioner giver værdi til Divkovic og Achouri

Der er blevet ændret på positionerne for flere af spillerne i Super Manager. Det betyder øget værdi for Divkovic og Achouri, mens andre spillere har mistet deres værdi. I Klubhuset får Frederik Ingemann og Andreas Vidførle kigget nærmere på de bedste køb fra målmand til angrebspladserne.

Klubhuset med Frederik Ingemann kommer med anbefalinger til 1. runde af Super Manager. Hør hvilke spillere, der bør finde vej til ethvert managerhold, hvem de bedste enablere er, og hvilke spillere som bør købes selvom prisen er i den høje ende.

Super Manager starter fredag den 19. juli kl. 18.00, hvor AGF og FC Midtjylland tørner sammen og rundens sidste kamp er mandagskampen mellem Lyngby og FC København.

Tilmeld dig til Klubhuset puljen her.

Rundeanbefalingerne

Der bliver også kigget fremad mod den forestående runde i Super Manager, hvor Klubhuset og deres gæster kommer med deres forslag til det bedste budgetkøb, valuekøb og luksuskøb til runden.

Budgetkøbet: spilleren der maksimalt koster 3,0 mio (3,5 for målmænd) og meget gerne lavere, så han kan være med til at frigøre penge til de store profiler i Superligaen.

Valuekøbet: spilleren der til prisen er et rigtig godt køb. Med andre ord; “ham her burde nok have kostet noget mere”.

Luksuskøbet: Spilleren som er dyr, men som på trods af det dyre prisskilt kan vise sig at blive en fantastisk investering.

Til 1. runde af Super Manager ser Klubhuset særlig værdi i disse spillere.

Budgetkøbet
José Gallegos
Sønderjyske
3.000.000
vs. Silkeborg IF

José Gallegos scorede 5 mål i 1. division i sidste sæson fra sin position som venstre kant. Til tider optrådte den 22-årige amerikaner også som angriber, men størstedelen af tiden blev brugt på kanten. Får Sønderjyske en god start på sæsonen, kan målene meget vel komme fra José Gallegos.

Valuekøbet
Benjamin Nygren
FC Nordsjælland
4.000.000
vs. AaB

6 mål i 20 Superligakampe blev det til sidste sæson for Benjamin Nygren. En pæn statistik, men statistikken bliver endnu pænere, når vi ser på alle klubkampene for FC Nordsjælland i sidste sæson. Total set scorede han nemlig 15 mål i 34 kampe – omregnes det til mål pr. minut (pga. ind/udskiftninger) giver det 1 mål pr. 117 minut.

Luksuskøbet
Orri Oskarsson
FC København
6.500.000
vs. Lyngby BK

Orri Oskarsson var lang tid om at få gang i sæsonen i FCK, men da han endelig fik tur i den blev det til 7 scoringer i de sidste 2 måneder af sæsonen og han endte som delt topscorer i FCK. Uanset om FCK henter en ny 9’er i løbet af transfervinduet eller ej, ser det ud til at Orri Oskarsson bliver den foretrukne angriber i løbet af sæsonstarten.

Podcast-emnerne til runde 1

Klubhuset ser frem mod spilstart og der er mange veje at gå på målmandsposten. Der er værdi i både den billige oprykker-målmandsvej og i den sikre topholds-målmand.

I forsvaret er der stadig masser af forsvarsspillere med x-faktor skønt udvalget er blevet lidt medmindre med Frese væk fra Superligaen og Wass, der har fået ændret sin position fra forsvarsspiller til midtbanespiller.

Midtbanen virker mindre rig på profiler end i foråret, men Klubhuset har alligevel fundet nogle gode anbefalinger frem, som kan scorer mål til ens managerhold. Mens midtbanen virker lidt fattig på kvalitet, så er der flere interessante angribere, som afsluttede 23/24 sæsonen i rigtig fin målform.

Manager-klinikken

Klubhuset ser hver runde nærmere på lytternes managerhold i manager-klinikken. Fra runde 2 af kan du sende dit hold til managerklinikken via Twitter eller Instagram. Hver runde udvælger Klubhuset et par af de fremsendte hold og kommer med deres anbefalinger på udskiftninger til runden.

Podcasten til Super Manager

For flere anbefalinger til Super Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset anbefaler. Du kan høre podcasten her:

 

 

Top 3: køb
Handel lukker om:
1341
1. Simen Bolkan Nordli
Randers FC
5.648.000
1078
2. Florian Danho
Randers FC
2.940.000
929
3. Norman Campbell
Randers FC
3.825.000
-1173
1. Clement Bischoff
Brøndby IF
3.298.000
-1044
2. German Onugkha
FC København
7.408.000
-579
3. Mathias Kvistgaarden
Brøndby IF
8.418.000
Skift ud

Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.

Abonner her:

Apple PodcastsSpotifySoundCloudSpreaker

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *