Tid til “målmandsfinten”

De fleste managerspillere er i pengenød, når de sidste runder af Champions Manager skal afvikles. Men ved at benytte sig af målmandsfinten i denne runde, er der lidt flere penge at gøre godt med.

Benficas lidt uventede hjemmebanenederlag har skabt en del bekymringer hos de fleste managerspillere, og enten i denne runde eller i næste runder skal Benfica spillerne sælges, hvis returkampen går, som eksperter og bookmakerne forventer.

Det betyder også, at det kan være klogt allerede nu at skille sig af med nogle af ens Benficaspillere.

Benficas forestående farvel til Champions League betyder også sidste udkald for “målmandsfinten”.

Den 9. runde af Champions Manager starter tirsdag den 18. april kl. 21.00. I denne uges podcast består Klubhuset som altid af vært Andreas Vidførle samt medvært Nikolai Linares.

Sidste udkald for “målmandsfinten”

Med Vlachodimos’ forestående exit af Champions Manager, ser det ud til at være slut med de billige målmænd. Man skal derfor til at købe en af de dyre målmænd som f.eks. Ederson til 6.800.000, eller acceptere at man ikke laver point på målmandsposten i de sidste 3 runder.

Ønsker man at droppe målmandsposten er det sidste chance i denne runde for at få en billig målmand. Den billige målmand er Benficas André Gomes (2.485.000), som er den eneste billige målmand, der er tilbage i Champions Manager.

Fordelen ved at vælge en billig målmand er de mange millioner man sparer, som i stedet kan benyttes på markspillere, der generelt har en højere vækst end målmandsposten. Et plus ved målmændene er, at de generelt har et højere bundniveau end andre spillere, da de også får point for redninger, men det kommer også lidt på bekostning af dårligere muligheder for en høj spillervækst, da der muligheder for scoring er ekstrem små.

En undtagelse til ovenstående udgangspunkt er naturligvis Diogo Costa fra FC Porto, der i 3 kampe i streg reddede straffespark i dette års Champions League.

Podcasten til Champions Manager

For flere anbefalinger til Champions Manager,  så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset sætter på deres fælleshold til runde 10. Du kan høre podcasten her:

 

Klubhusets hold til runde 10

 

Klubhusets anbefalinger

Anbefaling til runden
Nathan Ake
Manchester City
4.393.000
vs. Real Madrid

Nathan Ake er efterhånden blevet fast inventar på City-holdet og han er en af de farligere forsvarer, selvom han hverken har scoret i PL eller CL i denne sæson. Til gengæld er det blevet til scoringer i Cup turneringer samt en scoring for Holland i Em-kvalkampen for nyligt.

Anbefaling til runden
Federico Dimarco
Internazionale
4.650.000
vs. AC Milan

Federico Dimarco er sammen med Inter stort set i semifinalen, hvor et rent italiensk opgør venter. Federico Dimarco står som forsvarer, men han er så offensiv en wingback, at han på Transfermarkt kategoriseres som midtbanespiller. I denne sæson har han lavet 4 mål og 5 assists og er blandt Inters farligste spillere.

Anførervalget
Erling Håland
Manchester City
11.715.000
vs. Real Madrid

Erling Håland har gang i en forrygende sæson, og når turen går til München kommer der meget vel flere mål fra nordmanden. I sine 8 kampe mod Bayern i karrieren (for Dortmund og Man City), er det blevet til 6 scoringer, så rekorden mod det tyske storhold fejler ikke noget.

Top 3: køb
Handel lukker om:
1171
1. Kylian Mbappe
Real Madrid
9.999.000
880
2. Charles De Ketelaere
Atalanta
5.977.000
837
3. Mateo Retegui
Atalanta
4.464.000
-668
1. Julian Alvarez
Atletico Madrid
7.255.000
-644
2. Jonathan David
LOSC Lille
5.319.000
-615
3. Dani Olmo
FC Barcelona
5.872.000
Skift ud

Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.

Abonner her:

Apple PodcastsSpotifySoundCloudSpreaker

 

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *