
Vidførle & Junker: Vælger Napoli-profiler til 1. Runde
27. december 2022 Serie ManagerSerie A begynder med et brag, når de forsvarende mestre tager imod Serie A’s førerhold Napoli. Mads Junker og Klubhusets Andreas Vidførle vælger dog alligevel Napoli spillere allerede fra runde 1.
Den 4. januar klokken 12.30 åbner Salernitana – AC Milan og Sassuolo – Sampdoria den nye udgave af Serie A Manager. I Klubhuset er fodboldekspert Mads Junker inviteret i kælderen, for at komme med sine anbefalinger til den kommende spilstart. Mads Junker har i de 3 første udgaver af Serie A manager hver gang sluttet helt i top.
Køb Osimhen og Kvaratskhelia
Det er sjældent en god idé at købe spillere, der skal møde Inter på hjemmebane. Det samme gælder egentlig også denne gang. Men både Osimhen og Kvaratskhelia er så gode køb, at de bør komme ind til runde 1. Begge har fine muligheder for at score på trods af den svære modstand, men den primære årsag til, at man allerede bør få dem ind til runde 1 er, at de vil koste henholdsvis 60.000 og 80.000 i transferomkostninger at få ind på holdet til runde 2.
I en runde 1, hvor der i forvejen ikke er de helt store favoritter, og dermed ikke så høj forventet spillervækst, giver det god mening, allerede at få de to store profiler ind fra begyndelsen.
Kvaratskhelia (6.000.000) har i denne sæson scoret 6 mål og lavet 5 assists mens Napoli-angriberen Osimhen (8.000.000) har scoret 9 sæsonmål i kun 11 kampe.
Podcasten til Serie A Manager
For flere anbefalinger til Serie A Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset sætter på deres fælleshold til runde 1. Du kan høre podcasten her:
Klubhusets hold til runde 1
Klubhusets anbefalinger
Nemanja Radonjic huserer på den offensive midtbane og efter et VM, hvor det ikke blev til megen spilletid for Serbien, er det en frisk Nemanja Radonjic, der kommer hjem til Torino. Nemanja Radonjic har scoret 2 mål i sæsonen, men med xG 2,87 kunne det let være blevet til mere. Og så har han en xG90 på 0,37.
Cristiano Biraghi har tidligere stået for straffesparkene for Fiorentina, men den offensive back har dog mistet tjansen til Cabral og Gonzalez. Ingen af de to spillere er dog med i kampen mod Monza, hvorfor der er gode chancer for, at Cristiano Biraghi får chancen fra 11-meter pletten igen. Selv uden straffe ligger Biraghi dog på xG90 0,09.
Olivier Giroud var brandvarm til VM og forhåbentlig fortsætter den gode form hjemme i Milano-klubben. Milan er rundens største favorit, og da Girouds xG90 ligger på flotte 0,68, og han sparker Milans straffespark, er han bedste anførervalg i runden. Skulle han ikke være sin VM-skade kvit, vil Theo Hernandez være bedste anførervalg.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *