Billede: Morio (wikipedia)

Vinder af Motor Manager: Sådan gjorde jeg

I Motor Manager 2018 gav 34 årige Dennis Axelsen alle andre baghjul, da hans hold “D84Ax” kørte sejren hjem. Læs hvordan interessen for motorsport blev forvandlet til sejr i managerspillet.

Da 21. runde af Motor Manager var overstået kunne Dennis Axelsen række hænderne i vejret, da han kunne konstantere at han havde slået 15.662 managerhold og sikret sig titlen som vinder af Motor Manager 2018.

Gas på i slutspurten

For Dennis var sejren en kulmination på flere ugers nervepirrende slutspurt.

Dennis Axelsen laver grundig research

Trods en sløv start, etablerede Dennis sig hurtigt i toppen. Efter 11. runder var hans hold at finde på en 2. plads, som han først gav afkald på, da han i runde 15 vekslede placeringen med en førsteplads.  En placering som holdet, D84Ax, aldrig slap igen.

“I virkeligheden har jeg kun fulgt med i ca 5 år. Motorsport havde aldrig sagt mig noget, faktisk syntes jeg det var mere end kedeligt. Men da Kevin Markussen kom med, skulle man selvfølgelig lige følge lidt med i hvordan det gik, og det har så udviklet sig til, at jeg vel kun misser en kvalifikation eller et løb årligt” – fortæller Dennis Axelsen.

Dennis har spillet med på holdet.dk siden den spæde start og mindes tiderne, hvor DR tilbød managerspil. Sejren kom dog uventet, da Dennis altid blot stiller ét hold per spil, og ikke tidligere har blandet sig i toppen.

Taktisk afslutning

Selv efter erobringen af andenpladsen i managerspillet til Formel 1 troede Dennis blot, at det ville blive en kort fornøjelse. Som spillet skred frem voksede selvtilliden dog, men langsomt begyndte forspringet at svinde mod slutningen.

Hamilton vandt Formel 1 2018

“Da jeg havde erobret førstepladsen adskilte mit hold sig væsentligt fra konkurrenterne. De havde Ferrari, hvor jeg i stedet havde en kombination af Mercedes og Red Bull, sådan groft sagt. På det tidspunkt havde Ferrari mistet momentum, men det var svært for de bagvedliggende at skifte ud til den sammensætning, som jeg havde, da det jo var dem der skulle jagte. Med kun 15 udskiftninger må man også stå ved sine tidlige valg. Havde Ferrari holdt niveau havde jeg derfor aldrig vundet. Mod slutningen valgte jeg et nøje udtænkt sats på Renault. Det gik dog helt galt og kunne nemt have kostet sejren.” – fortæller Dennis Axelsen.

Adspurgt, hvad hemmeligheden bag sejren var, svarer Dennis meget præcist.

“Forberedelse. Ved Formel 1 kan det så. f.eks. være, om de kommende baner favoriserer de teams med meget downforce eller dem med den højeste tophastighed. Jeg kigger derfor på antal sving, vejrforhold osv. Disse faktorer undervurderer de fleste – selv i toppen.” – uddyber Dennis Axelsen.

Med sejren booker Dennis også en plads i Hall of Fame samt en Guld-pin. Tillykke skal der lyde herfra.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *