Jakob Fuglsang kan vinde Giro d’Italia.

Så meget må stå klart efter de seneste tre år, hvor Jakob Fuglsang har løftet sit niveau til helt nye højder. Danskeren er ikke bare en rigtig dygtig rytter. Han tilhører den absolutte elite.

Jeg siger ikke, at han er favoritten. Jeg siger heller ikke, at han med statsgaranti ender på podiet. Dertil er Jakob Fuglsangs Grand Tour-historik alt for tvivlsom. Jeg påstår bare, at han faktisk har en chance. Særligt i et felt, hvor de helt store favoritter udebliver.

Hvorvidt Fuglsang vinder løbet, må tiden vise. Det er faktisk heller ikke så vildt interessant for denne optakt.

I denne optakt vil jeg nemlig kigge nærmere på ruten og udvalgte ryttere. Optakten henvender sig både til spillere i Girospillet og især til spillere, der deltager i Giro Manager, og jeg skal forsøge at klæde dig bedst muligt på til de to spil. Girospillets spillere får desuden glæde af flere optakter undervejs i løbet.

Hyppige optakter til Giro d’Italia 2020

Til Tourspillet kom jeg med daglige optakter til etaperne, hvor jeg gav tre rytterbud. Helt samme omfang bliver det ikke til Girospillet, hvor jeg over de 21 optakter vil komme med seks optakter.

Jeg har delt løbet ind i nogle blokke med etaper, der tilnærmelsesvist passer sammen, og så vil jeg i optakterne dele tanker omkring holdsammensætningen over de pågældende etaper. Der kommer to optakter i hver del af løbet. Jeg har delt blokkene op som følger:

• Blok 1: 1-5. etape
• Blok 2: 6-9. etaoe
• (Hviledag)
• Blok 3: 10-13. etape
• Blok 4: 14-15. etape
• (Hviledag)
• Blok 5: 16-18. etape
• Blok 6: 19-21. etape

Den første blok-optakt kommer inden for nær fremtid.

Planlægning, planlægning, planlægning

I Girospillet er planlægning alfa og omega. Årsagen til at jeg har inddelt ruten i blokke, er at forskellen mellem de bedste spillere ofte er ganske lille. Der kan vindes meget ved at have kontrol over transfergebyret, og man skal gøre op med sig selv, hvornår en udskiftning kan betale sig.

Her kan det blive nødvendigt at hive en lommeregner frem. Transfergebyret er på 1 %, og det bliver dermed ret omkostningstungt, hvis du skifter hele holdet hver dag. Og tag dig i agt: Årets Giro-rute er lunefuld med mange skift. Der kan helt afgjort være noget at vinde, hvis du er to-tre skridt foran, og kender ikke bare den efterfølgende etape, men også de to-tre efterfølgende etaper.

Et eksempel: Du har rytteren i den lyserøde førertrøje på dit hold. Lad os sige, at han er en overraskelse og “blot” koster 9 millioner. Den næste etape er en massespurt, og du pønser på at skifte ham ud med en supersprinter for 8 millioner kroner. Ok, det er måske kun 80.000, tænker du, men hvad nu hvis den efterfølgende etape er en svær bjergetape, og du så skal have førertrøjen tilbage igen? Så er det ikke længere 80.000, men derimod 170.000 – ja, og de manglende 25.000 point, du heller ikke får for at have den lyserøde førertrøje på dit hold.

Det er et basalt eksempel, og har du spillet utallige spil på Holdet.dk, så er du naturligvis klar over det. Det er bare ikke alle, der har helt styr på transfergebyret, men jeg vil vove den påstand, at hvis man skal klemme sig ind i top1%, så er man nødt til at have styr på transfergebyret og de øvrige regler.

Vigtige nøglepunkter under Giro d’Italia

Efter at have nærstuderet ruten, kan jeg blot sige woah! Det er noget af en rute, som RCS-arrangørerne har fået stablet på benene, og man kommer ikke sovende til triumf i det her løb. Man skal være klar fra start, for allerede på 3. etape venter en hård bjergafslutning.

Faktisk får løbet sig noget af en særpræget begyndelse. På 1. etape venter en enkeltstart, hvor de første tidsforskelle kan blive skabt mellem nogle af favoritterne. På 2. etape venter en relativt rolig dag, der pludselig slutter af med en punchy bakkefinale, der åbner op for angreb. Og ja, så kommer bjergetapen på 3. etape, hvor Mt. Etna venter. Hvis man kan huske Etna fra tidligere udgaver af løbet, så ved man også, at det er en stigning, der er ret blottet, hvorfor vinden – og særligt modvinden – spiller en rolle. Den begrænser typisk tidsforskellene. Og på 4. etape? Ja, der har man sat et stort bjerg ind midt på ruten, men med en relativt nem afslutning, mens 5. etape byder på en åben finale efter en længere stigning.

Læs mere i en optakt til de første 5 etaper.

Med andre ord: Det er fem etaper, der i den grad kommer til at udfordre årets managers. Man skal virkelig forsøge at læse løbet, når man skal sætte sit hold til enkeltstarten, for transfergebyret kan virkelig være en faktor her – og jeg tror, man kan spare lidt undervejs. Men jeg vil komme nærmere på de her fem etaper i den første blok-optakt.

Den næste blok af løb er også ret udfordrende. Først venter 6. etape, der slutter med en drilsk, kuperet afslutning, der åbner op for mange mulige scenarier. På 7. etape kommer der endelig(!!) en flad etape, der ender i en massespurt blandt feltets få sprintere – og de bliver så igen udfordret på 8. etape, der med sine 200 kilometer er halv-lang. De sidste 100 kilometer foregår i et meget kuperet terræn. Med 11 kilometer til mål venter en meget skrap stigning, der undervejs stiger med 17 %, men der er 10 kilometer til at få samling igen. Og på 9. etape er det så atter tid til at bjergrytterne skal kæmpe om sejren. Finalen består af flere mindre stigninger, der kommer i forlængelse af hinanden.

Hvis du som manager til et Girospillet-hold sidder og er lidt forpustet over udsigten til alle de ruteskift, så forstår jeg det godt. I grove træk kan man næsten risikere at skulle skifte stort ud på holdet hver dag.

Du kan også høre Klubhuset’s podcast optakt til Giro-spillet her:

På 10. etape kan det blive til en dag for udbryderne, men på de sidste 40 kilometer er der en del mindre bakker, som kan bruges som afsæt til et udspil. De sidste 10 kilometer er flade, hvilket åbner døren for at sprinterne måske – i al fald de klatrestærke sprintere – kan få numsen med over og spurte om sejren. Hvis ikke de udnytter chancen på 10. etape, så gør de i al fald på 11. etape, der er en udpræget sprinteretape. Og 12. etape er ligeledes en oplagt dag for lykkeriddere. Etapen, der minder om en klassiker, kommer nok ikke til at give det vilde i klassementet, men det kan alligevel blive seværdigt. Dernæst kommer 13. etape, der det meste af dagen er flad, og dermed nem at kontrollere, inden der kommer to bakker i finalen – perfekt for afsæt, men sprinterne burde have styr på sagerne.

Og så skal klassementsrytterne for alvor til at have timet formen. På 14. etape venter årets måske vigtigste Giro-etape, når de skal ud på en 34,1 kilometer lang enkeltstart. Vanen tro er det en hård enkeltstart, dem er Giro-arrangørerne meget glade for. På 15. etape venter etapen med Piancavallo-stigningen (15,5 km – 7,3 %). Den afslutter etapen, så det bliver forhåbentligt en fest, særligt fordi der er en hviledag dagen efter.

Ved første øjekast ligner 16. etape måske en uskyldig etape, men det er ikke uden grund, at arrangørerne har givet den fire ud af fem stjerner i sværhedsgrad. Etapen er kuperet, og selvom det er små stigninger, så er det store stigningsprocenter. 13 kilometer fra mål topper Monte di Ragogna-stigningen (2,8 km – 10,4 %), mens også opløbet til målstregen er stigende med større procenter. Dagen efter skal rytterne ud i bjergene igen, og denne gang slutter ballet med Madonna di Campiglio-stigningen på 17. etape. Det er ikke en hård stigning, men i Giro-historik er det en velkendt stigning. Forud for finalestigningen er der tre hårde stigninger, så det bliver hårdt. Etapen har fået fem stjerner, hvilket er det hårdeste muligt. Det samme har 18. etape fået. I finalen venter først Stelvio-stigningen, og dernæst Torri di Fraele, der er 8,7 kilometer lang og stiger med 6,8 % i snit.

Den sidste blok starter med den flade 19. etape, der ender i en spurt. I typisk Giro-stil er etapen dog lige 251 kilometer lang. Dagen efter – på 20. etape – venter Sestriere-etapen. De første 50 kilometer er flade, og dernæst går det op og ned resten af dagen. Hele fire bjerge har de presset ind på den sidste halvdel af etapen – og det er ikke nemme stigninger. Løbet slutter af med en enkeltstart på 21. etape, der er tæt på 16 kilometer lang. Etapen er flad og køres i Milano.

Hvis man syntes, at årets Tour de France havde en omskiftelig rute, så er det intet i forhold til årets Giro d’Italia, der kun sjældent har to af de samme etapetyper i streg på hinanden. Taktikken bliver vigtig.

Hold og udvalgte ryttere i årets Giro

Jeg vil herunder kort gennemgå de forskellige hold og deres nøgleryttere i dette års Giro d’Italia. Det kan være inspiration til Giro Manager eller Girospillet.

AG2R La Mondiale

Franske Ag2r kommer med et blandet hold. Det mest velkendte navn er ganske givet Tony Gallopin, men franskmanden har set bedre dage tidligere i karrieren. Han er dog altid god i udbrud grundet hans allroundevner. Italienske Andrea Vendrame er dygtig i en hård spurt, og i et sprintersvagt felt kan han måske få sine chancer, men ellers er han også farlig i et udbrud. Aurélien Paret-Peintre har vist små glimt af talent i denne sæson, men kommer næppe til at køre klassement – han kunne være et fint bud på hårde udbrudsetaper. Generelt skal Ag2r-holdet i offensiven.

Androni Giocattoli – Sidermec

Den italienske sølvræv, Gianni Savio, har leveret store talenter til WorldTouren de seneste mange år, men årets Giro-hold ser bestemt noget mere fattigt ud. Jhonatan Restrepo er halv-hurtig og en solid puncheur, så i udvalgte spurter kan han køre top10. Simon Pellaud er solid i bjergene, men er næppe relevant i klassement. Måske et udbrud hist og her fra schweizeren, men generelt vil jeg nok afvente og se, hvem der viser sig at være holdets formstærke ryttere, før jeg vil overveje at sætte dem på holdet.

Generelt er holdets fokus at jagte etapesejre i udbrud, men det kan blive svært for dem. Der mangler talent i truppen.

Astana

Astana spiller med musklerne i Giro d’Italia 2020. Holdet har danske Jakob Fuglsang som deres spyspids, og skønt danskeren ikke har brilleret i Grand Tours, så har han været stærk i alt andet. Kan han undgå uheld? Ja, så er chancen for et pænt resultat til stede. Han har formstærke Aleksandr Vlasov ved sin side, som med raketfart har udviklet sig til en stjerne. Udvikler han sig yderligere under Giro d’Italia, så har holdet to potentielle kaptajner. Og ja, Miguel Angel López er også på holdkortet, men han må være så udmattet efter Tour de France, at der ikke er noget at komme efter. Alt handler om klassementet, men Astana plejer immervæk stadig at prioritere et par udbrud undervejs.

Bahrain-McLaren

Bahrain-McLaren går efter etapesejre i årets Giro. Holdet mangler profiler til dette løb, men de har flere stærke folk, der kan overraske. Enrico Battaglin plejer at finde et nyt niveau under Giro’en. Han er en punchy sprinter, som ikke vinder en flad spurt. Han har vist ok form op til løbet, men har ellers ikke vist meget de senere år. Mark Padun er en stærk, men ustabil klatrer, der dog ikke har vist noget som helst i år. Modsat har man Hermann Pernsteiner, der er meget stabil og relativt stærk, men som næppe kan bide skeer med de bedste klatrere. Han er dog et stærkt bud på en udbrudskandidat på hårde etaper. Han kommer lige fra en 20. plads i Tirreno-Adriatico. Holdet har også udtaget Pello Bilbao sent. Han er måske træt efter Tour de France, men han er holdets bedste rytter i bjergene.

Bardiani-CSF-Faizanè

Jeg er givetvis landets største Bardiani-fan, men selv jeg har svært ved at finde alt for meget at glæde mig til. Giovanni Carboni har vist sig at være ret stærk til at ramme udbrud, der holder hjem, men han er meget sjældent den stærkeste i de udbrud.

Holdet har også sprinteren Giovanni Lonardi, der måske kan snige sig i top10 i de meget få massespurter, der må ventes at komme. De øvrige? Det er meget unge ryttere, der ikke har vist ret meget som professionelle. Jeg tror, de glæder sig til at Kevin Rivera kommer til holdet til næste sæson – for lige nu er der ikke meget at komme efter.

Bora-hansgrohe

Bora-hansgrohe kommer med nogle meget dygtige ryttere. Først og fremmest har de jo naturligvis Peter Sagan, der plejer at score et hav af point i Tour-spillene. Ruten indeholder mange etaper, der bør passe en motiveret Sagan i topform. Jeg synes, han blev bedre og bedre i løbet af Touren, så spørgsmålet handler vel snarere om hvor motiveret han egentligt er? Sejrstørken er ved at være lang, så jeg tror på Sagan i det her løb. Man kan også fremhæve Rafal Majka, der i et klassementssvagt felt, bør have pæne chancer for en fornuftig placering. Jeg vil heller ikke glemme Patrick Konrad, alene af den årsag at han er åndssvagt solid. I 2018 blev han nummer 7 i løbet, i 2019 blev han nummer 3 i Schweiz Rundt. Han kan være en joker.

CCC Team

CCC-holdet lukker og slukker efter denne sæson. For nogle ryttere betyder det, at de skal bruge Giro d’Italia på at skaffe sig en ny kontrakt. Holdet har en række ryttere med, der kan gå efter etapesejre. Det største navn er Ilnur Zakarin, der går efter etapesejre, men alle i feltet ved, at de kan presse ham tilpas meget på nedkørsler, hvilket svækker hans chancer markant. Holdet har også den erfarne Victor de la Parte, der næppe brager ind i top10, men som kørte top20 i både Criterium du Dauphine og Tirreno-Adriatico. Og så er der talentet Attila Valter, som stadig er ved at finde sig til rette hos de professionelle, men som bliver bedre og bedre.

Cofidis

Cofidis og Elia Viviani er på jagt efter Tour de France-revanche i italienerens hjemlands største løb. Man har et fornuftigt tog til løbet, hvor også Simone Consonni er med. Han kan tage spurterne på de etaper, hvor det bliver for hårdt for Viviani. Kan Viviani komme på ret køl? Han er stadig ikke en sprinter, jeg stoler på. Han er for ustabil, både i fart og placering.

Alternativt har Cofidis også Nathan Haas, der er en glimrende puncheur. Han kan vinde på bakkeafslutninger og i udbrud. Cofidis-strategien er altid at gå i offensiven, så jeg forventer at se flere mand afsted. Hold øje med formkurven på holdet.

Deceuninck-Quick Step

Deceuninck-Quick Step er et hold, jeg er meget spændt på. Det helt oplagte navn at fremhæve er naturligvis Fausto Masnada. Masnada så stærk ud i Tirreno-Adriatico og vandt en etape for et år siden. Han kan ende med at køre et pænt klassement, men han kan også ende med at vinde etaper fra udbrud. João Almeida har også imponeret stort i år, men han er blot 22 år, men der er ingen tvivl om at han er blandt feltets mest interessante ryttere. Ofte ser man at de unge gutter venter et år eller to med at køre klassement. Uanset hvad er han interessant at holde øje med. Det er Davide Ballerini såmænd også. Han er en benhård rytter, der bliver bedre og bedre, særligt i de hårde klassikerløb. Hold øje med ham på nogle af de mange kuperede etaper, der er undervejs. Og så har de naturligvis Alvaro Hodeg til spurterne. Colombianeren er solid og hurtig, og med Ballerini som styrmand i spurterne, er der potentiale for gode placeringer.

EF Pro Cycling

EF-holdet kommer med en række ryttere, der skal jagte etapehæder. Holdet råder over blandt andre Simon Clarke, der med to Vuelta-etapesejre har vist, at han kender vejen til succes. Han plejer at være stærk i italienske løb. De har også Sean Bennett, der ganske vist ikke har vist meget, men som ikke desto mindre kørte fire top15-placeringer hjem i løbet sidste år i spurterne. Derudover har man Lawson Craddock, der også er stærk i ethvert udbrud samt enkeltstarter, men som ikke har vist meget i år. Ruben Guerreiro, Tanel Kangert og Lachlan Morton er også tre stærke folk i et udbrud, men alt afhænger naturligvis af hvilken form, de stiller i.

Groupama – FDJ

Jeg kan smaddergodt lide Groupama-FDJ. De kører som et vaskeægte hold. Da Thibaut Pinot gik ned i Tour de France, sad hele holdet omkring ham. Det samme skete for et år siden. Og da Arnaud Demare for nogle år siden udgik af Touren, sad flere af hans folk også omkring ham. Det er den holdånd, der er på holdet. Og det er også i den ånd, at årets hold er udtaget. Alt handler om Demare, hvilket er vildt, da der kun er få sprinterchancer. Demare er til gengæld blandt de hurtigste i løbet, så der burde være mulighed for et par sejre.

Israel Start-Up Nation

Israel-holdet er et af de underligste sammensatte hold på WorldTouren. De råder over en masse hurtige folk, ja, og så Froome fra næste sæson. Til det her løb ville jeg smide alle mine æg i Rudy Barbiers kurv. Franskmanden har fundet farten i denne sæson, og han slog senest Hodeg i et optaktsløb. De har også Davide Cimolai, der også er hurtig, men som især er en god sprinter på bakkeafslutninger. Op ad satser de givetvis på Daniel Navarro, men den 37-årige spanier er langt fra sine bedste dage.

Lotto-Soudal

Thomas de Gendt er holdets mest kendte mand. Han er altid en kandidat på udbrudsetaper, og han plejer at være knaldstærk i Giro d’Italia. Men ulempen ved belgieren er, at han også tit ender i gruppettoen, hvis det ikke går hans vej. Carl Frederik Hagen skal forsøge at følge op på sidste års ottendeplads i Vueltaen. Trods et svagt felt kan det blive svært. Man har også talentet Harm Vanhoucke, men det er nok alligevel for meget at håbe på et gennembrud i Giroen.

Mitchelton-Scott

Hos Mitchelton-Scott satser de på Simon Yates. I topform er han en pointsluger i managerspil, fordi han har en eksplosiv afslutning – og fordi han sluger alt, hvad han kan komme i nærheden af. Han flankeres af den dygtige klatrer Jack Haig, der i sig selv er god nok til at køre top10 i løbet. Også Lucas Hamilton får en vigtig rolle i bjergene, mens de øvrige på holdet er stærke på enkeltstart og flad vej. Det er et fint hold, men det hele afhænger af Yates’ stabilitet. I 2018-form kører han med om sejren, mens 2019-form vil åbne større muligheder for Haig.

Movistar

Et spændende hold i managerspil. Holdet kommer uden et oplagt klassementshåb. I stedet har de stærke ryttere, der kan gå i udbrud. Her tænker jeg på Antonio Pedrero, Einer Augusto Rubio, Eduardo Sepúlveda og Davide Villella. Rubio er den mest interessante med tanke på form og alder, men alle kan gå i offensiven. Som altid går holdet nok efter hæder i holdkonkurrencen, hvilket betyder at de skal køre offensivt. Kig mod de formstærke ryttere, for på oplagte udbrudsetaper kan man sagtens forvente, at de rammer udbruddet.

NTT Pro Cycling

NTT er i problemer, eftersom sponsoreren trækker sig. Rytterne har fået at vide, at de kan søge andre hold, så Giro er ét stort udstillingsvindue. Louis Meintjes er det mest kendte navn, men jeg tror simpelthen ikke på ham. Han er gået i stå. Så vil jeg hellere kigge mod Ben O’Connor, der viser gode takter, men som endnu aldrig helt har fået det til at spille over et helt løb. Dygtig klatrer på dagen. Domenico Pozzovivo er erfaren og stabil, men han er næppe helt oppe ved de bedste. Victor Campenaerts har sat sigtekornet på de tre enkeltstarter.

Ineos Grenadiers

Løbets store forhåndsfavorit er Geraint Thomas. Normalt når Ineos har favoritten, så betyder det at alle andre ryttere kun få meget, meget få chancer. Det er nok også tilfældet her. Både Filippo Ganna og Rohan Dennis er blandt favoritterne på enkeltstarterne, mens Tao Geoghegan Hart kommer til at slide for Thomas på stigningerne. Et solidt hold, men også et hold, der sagtens kan udfordres i bjergene, tænker jeg.

Team Jumbo-Visma

Jumbo-Visma stiller med et lidt andet hold til Giro d’Italia. I form af Steven Kruijswijk har de en glimrende klassementsrytter, men resten af holdet mangler lidt kvalitet. Nok er der Tobias Foss, der vandt Tour de l’Avenir, men nordmanden er ikke et færdigt produkt endnu. Koen Bouwman og Antwan Tolhoek kommer også til at slide for Kruijswijk, men er der næppe i finalerne. Jos van Emden er ved at være gammel, men kan måske præstere lidt i enkeltstarterne.

Team Sunweb

Tourens helt store åbenbaring var Sunweb. De har muligheden for at gøre noget af det samme i Giro d’Italia. Wilco Kelderman så skarp ud i Tirreno-Adriatico, og han har tidligere kørt pæne klassementsplaceringer i en Grand Tour. I et svagt felt kan han gøre det godt, særligt med Sam Oomen og Chris Hamilton som løjtnant. Men den rytter, der har størst potentiale til at gøre forskellen i managerspil, må være Michael Matthews. Australieren er hurtig, men han klatrer fremragende af en sprinter, og der er så mange muligheder for ham i løbet. Han elsker Giro d’Italia. Han bør have pæne chancer for at blive årets etape-sluger.

Trek-Segafredo

Trek-Segafredo kører efter sejren med Vincenzo Nibali. Nibali har ikke vist meget i år, men hvem tør afskrive ham før en Grand Tour? Jeg vil påstå, at alderen begynder at trykke, men igen: Jeg tør ikke afskrive ham. De har også Giulio Ciccone, der i italienske medier betragtes som Nibalis afløser, men som endnu mangler stabiliteten til at køre stærk dag ud og dag ind. Han har også været ramt af coronavirus før løbet, så hvem ved, hvordan det kan svække ham.

UAE-Team Emirates

Hos UAE har man Fernando Gaviria, der måske er feltets hurtigste sprinter målt på ren hastighed. Der er ikke mange sprinterchancer, det er rigtigt, men han kan alligevel hente et par sejre hjem. Med Richeze og Molano har han et pænt leadout. Holdet har også Diego Ulissi, der naturligvis er god for at køre efter etapesejre i udbrud og på puncheur-afslutninger. Danske Mikkel Bjerg håber at han kan fortsætte sin udvikling på enkeltstarterne, men han er endnu et niveau efter de bedste. Og 27-årige Valerio Conti er altid et godt bud i et udbrud. Han er en dygtig allrounder, der bliver bedre og bedre i bjergene.

Vini Zabù-KTM

Jeg ville så gerne kunne skrive, at Italien har fundet deres næste store talent. Men det er ikke sandt. I stedet satser Vini Zabù på at Giovanni Visconti kan hive noget op af hatten. Det er nok usandsynligt, men Visconti er altid stærk i et udbrud. Han er dog også 37, og alderen trykker i den grad. Ellers er det måske Luca Wackermann, man skal kigge lidt mod. Han har været en sejrsmaskine på lavere niveau, men har svært ved at overføre det mod eliten. Hvis Vini skal have succes, skal én af deres ryttere ramme topformen og være heldige.

Hvem vinder så løbet?

Jeg kan ikke dy mig for at kigge lidt mere specifikt på favoritkampen. Jeg er først og fremmes cykelkyndig. Det er der, jeg har min ekspertise.

Lad mig først erkende: Det er et svagt felt, der er til start i årets Giro d’Italia. Toppen er såmænd stærk nok, men der er ikke den største bredde i løbet.

For mig at se er Geraint Thomas (Ineos) favoritten til at vinde løbet. Man kan mene, hvad man vil om Thomas, men han har vundet Tour de France og er blevet nummer to i selvsamme løb. Det kan ingen af de øvrige matche, med undtagelse af en aldrende Vincenzo Nibali (Trek-Segafredo). Italieneren kan hæve niveauet, men jeg anser det som relativt tvivlsomt.

Der er naturligvis mulighed for at andre kan vinde. Hvis Simon Yates (Mitchelton-Scott) rammer 2018-formen, hvor han var flyvende i Giro d’Italia og Vuelta a España, så har han muligheder. Til gengæld så det skidt ud i 2019, og Yates har problemer med udholdenheden på de længere stigninger. Han er fortsat lidt af en X-faktor.

Danske Jakob Fuglsang (Astana) har det med at skuffe i Grand Tours. Typisk er det styrt og uheld, der sender ham til tælling. Men danskeren har et tårnhøjt niveau i alle øvrige løb, og hvis han formår at få det overført til årets Giro, jamen, hvorfor så ikke? Stærkere er modstanden jo altså heller ikke. Det kræver dog, at han ikke bliver overgået af sin egen holdkammerat, Aleksandr Vlasov, der har haft et fænomenalt 2020. Vlasov er kun 24 år og debuterer i en Grand Tour, men han har været skræmmende stærk i en del løb.

Og midt i det hele har man en tendens til at glemme Steven Kruijswijk. Kruijswijk har tidligere været tæt på at vinde Giro d’Italia, men styrtede så i en snedrive. Han har også kørt på podiet i Tour de France. I takt med at han bliver ældre og ældre, bliver han stærkere og stærkere. Jeg tør ikke afskrive ham. Han er bare heller ikke min favorit, hvilket primært hænger sammen med at han ikke rigtigt har kørt løb i år.

Kan andre vinde? Tja. Rafal Majka (Bora-hansgrohe) vinder nok ikke. Wilco Kelderman (Sunweb) gør vel heller ikke. João Almeida (Deceuninck-Quick Step) er et fint talent, men også kun 22 år. Og Miguel Angel Lopez (Astana) må være så baldret efter Tour de France, at det er svært at se ham være brugbar i tredje uge her.

⭐⭐⭐⭐⭐ Geraint Thomas

⭐⭐⭐⭐ Simon Yates, Steven Kruijswijk

⭐⭐⭐ Jakob Fuglsang, Aleksandr Vlasov

⭐⭐ Wilco Kelderman, Rafal Majka

⭐ João Almeida, Miguel Angel Lopez

Hvis du skal sætte et hold uden udskiftninger i Giro Manager, så hør med her:

Abonner på podcasten her: