Bundes Manager: Panzer-vognen kørte fast til sidst

Forårets sidste point er delt ud, og vi gør status på et fremragende Bundesliga-forår, hvor der for sjælden gangs skyld ikke står Lewandowski øverst på listen over mest vækstede spillere.

Mantraet i Bundesligaen har de sidste mange år været: Køb Robert Lewandowski og gør ham til kaptajn.

Det passede også langt hen af vejen i Bundes Manager – Forår 2022, men der kom dog en ung fransk midtbanemand ind og forstyrrede toppen af Bundesliga-hierakiet i foråret.

Én af dem, som har prædiket valget af Lewandowski i de seneste år er Andreas Viførle, som er manager-ekspert på podcasten Klubhuset. I Bundes Manager har han hver uge givet sit bud på, hvem du skal købe (og sælge) i sine manageroptakter på YouTube.

Inden sidste runde af Bundes Manager – Forår 2022 lå han da også nr. 1 på highscoren. Men en afvigelse fra Lewandowski-traditionen skulle koste dyrt.

Nkunku til tops

Forårets store overraskelse var Christopher Nkunku fra Leipzig, der spiller på midten for RB Leipzig. Med otte mål og 13 assist opnåede han en vækst igennem hele Bundesliga managerspillet på hele 2.825.000. Det er den største manager-vækst på tværs af samtlige fodbold managerspil i foråret 2022 på Holdet.dk.

Det skal dog siges at væksten var meget tæt. Lewandowski endte således med en samlet vækst på 2.739.000. Men Nkunku startede med en værdi på 6.5 mio. Hvorimod den polske bomber kostede hele 15 mio. I første runde af Bundes Manager.

Se vækst udviklingen for de bedste spillere her.

Panzer-vognen kørte fast

Hvis man følger Andreas Vidførle på Holdet.dk, så ved man at hans hold ofte hedder forskellige variationer af Panzer. Generelt gik det da også meget godt for Panzer-armeen, da Vidførle endte i top 200 med alle sine fem Bundesliga-managerhold.

Det blev dog ikke til den afgørende sejr, som Vidførle har jagtet i mange år. Vidførle, der selv er Bayern München fan, blev overhalet på målstregen af Michael Meyer, som satsede på Lewandowski i sidste runde.

Netop spillets topscorer Nkunku slog dog ikke igennem i sidste runde for Andreas Vidførle, som inden starten på sidste runde førte spillet.

“Nkunku blev dyr i sidste runde. Han registrerede flere store chancer og i alt xG 1,58 i kampen. Til sammenligning registrerede Lewandowski xG 0,38 og Håland xG 0,99. De xG 0,73 på Håland kom dog på et straffe som han kun sparkede fordi Can var skiftet ud lige inden.” – fortæller Vidførle.

Hans fem hold endte da også rigtig fornuftigt, og manageren er overordnet set tilfreds.

Generelt var jeg dog rigtig godt tilfreds med sæsonen. Jeg havde førstepladsen i tre ud af de 17 runder med Panzer 1, og de øvrige hold klarede sig også ganske fint. Mit Youtube-hold: Vidførles 11 endte som nr. 185, hvilket var lidt skuffende, når mine fire andre hold var i top 110. – afslutter Andreas Vidførle.

Største overraskelse
Grischa Prömel
Union Berlin
4.385.000
vs.

Grischa Prömel var den største overraskelse for mig. Syv mål i forårets 17 kampe var helt vildt for en spiller som inden foråret kun havde scoret fire mål i 52 kampe. Han bliver spændende at følge i Hoffenheim i næste sæson, men prissætningen gør desværre nok, at han ikke bliver aktuel.

Største skuffelse
Thomas Müller
Bayern München
9.709.000
vs.

Største skuffelse blev egentlig Thomas Müller fra Bayern München Han har i hvert eneste Bundes Manager spil lige fra det første af slagsen været i top 3-5 stykker, så vidt jeg husker, og denne gang sneg han sig kun lige ind i top 20.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *