Dobbeltrundestart og Storskytter
26. november 2023 VM Håndbold (Kvinder)Første runde af VM Manager starter med dobbeltrunde for 8 lande. Det er dog ikke dem alle, der er gode at købe spillere fra., I Klubhuset ses der nærmere på hvilke nationer, man bør satse på, og hvilke storskytter man skal købe.
VM Håndbold Manager for kvinder starter den 29. november 2023 med hele 20 håndboldkampe i runde 1. De mange kampe skyldes at der er dobbeltrunde for hele 8 nationer.
Klubhuset har set nærmere på det nye spil i selskab med Ida Hummelhuhr, der til dagligt er ansat freelance for både Swush og Det Europæiske Håndboldforbund. Hun arrangerer også rejser til internationale håndboldkampe og har et solidt kendskab til dansk og international håndbold.
De managerrelevante nationer
Da 1. runde starter med at flere af de største favoritter har dobbeltrunde udelukker det i Klubhusets optik alle andre nationer til starten af spillet. De 5 relevante nationer er:
Norge
Sværvægteren i kvindehåndbold starter mod Grønland og Østrig. Det kan ikke blive meget lettere for nordmændene, og mens det formentlig er ensbetydende med at de norske spillere kommer til at lave et hav af point, er det samtidig også det største minus. For hvem kommer til at spille i de 2 første kampe i runde 1? Spiller Nora Mørk eller bliver det Kristina Novak eller Stine Skogrand som den norske træner vil benytte højre back? Spørgsmålene er mange – og svarene er få.
Spanien
Spanien starter mod Kasakhstan og Ukraine, men ligesom med Norge er der stor chance for, at det bliver reserverne der stiller op. Ydermere er Spanien et hold, hvor målene gerne fordeles ligeligt blandt de forskellige spillere.
Brasilien
Det er 10 år siden, at Brasillien blev verdensmester, og man stiller også i 2023 med et stærkt brasiliansk hold med flere rutinerede spillere. Brasilien starter mod Ukraine og møder Kasakhstan i kamp 2. Selvom Brasilien er stærk og store favoritter, er forventningen at de i begge kampe vil stille med deres stærkeste spillere.
Sydkorea
I 1990’erne var Sydkorea stormagten i kvindehåndbold, men det er efterhånden mange år siden, og man har ikke længere fordums styrke. Sydkorea har dog et fornuftigt hold og da man starter ud mod Østrig og Grønland og med sikkerhed vil stille med sine stærkeste spillere, kan der være værdi at hente.
Østrig
Østrig har ikke deltaget ved de seneste slutrunderne men er nu tilbage i det fine selskab. Man starter i en lige kamp mod Sydkorea, hvor det godt kan blive til en sejr. I kamp 2 er modstanderen Norge og grundet det udfordrende kampprogram må Østrig forventes at stille i stærkeste opstilling i begge kampe
Podcasten til Håndbold VM Mananger
For flere anbefalinger til Håndbold manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset sætter på deres fælleshold til runde 1. Du kan høre podcasten her:
Klubhusets hold til runde 1
Klubhusets anbefalinger
Den 37-årige brasilianske målvogter er en rutineret kvinde med mere end 200 landskampe bag sig. Hun er førstevalget for Brasilien og må forventes at få overvægten af spilletid i både den første og anden kamp.
Er man presset økonomisk kan Ukraines playmaker være en fin investering. I Ukraines senest landskampe mod Slovakiet og Tyskland var Tamara Smbatian i begge kampe den mest afsluttende spiller med henholdsvis 3 og 6 mål.
25-årige Ines Ivancok fra Mosonmagyaróvári KC SE er formentlig den foretrukne venstre back for Østrig. I Østrig seneste to landskampe mod Schweiz og Ungarn havde hun henholdsvis 17 og 11 afslutninger med 11 og 6 mål til følge. Hun kan blive det helt store scoop til prisen.
Sydkoreas helt store profil er Györi spilleren Eun Hee Ryu. Ved sidste VM blev det til 30 scoringer – heraf 9 i kampen mod Danmark. I Sydkoreas første kamp mod Ukraine er det hende der skal tage ansvaret mens der i kampen mod Grønland bliver mulighed for et sandt målorgie for den dygtige højre back.
Brasiliens bedste stregspiller er Tamires De Araujo Frossard fra den rumænske klub Gloria. Hun har scoret over 200 mål på landsholdet og lavede ved sidste slutrunde 24 mål, hvilket var højt blandt turneringens stregspillere.
Emilie Margrethe Hovden er den eneste højre fløj i den norske trup, hvorfor hun også er et af de bedste bud på en spiller, der spiller i begge de to første norske kampe. Til sidste VM startede Norge mod Kasahstan, og her blev Emilie Margrethe Hovden topscorer med 7 scoringer.
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *