Ingemann: 3 røverkøb & 3 dødssejlere i Tour de France

EB’s manager-ekspert, Frederik Ingemann, tager pulsen på Tour-feltet – og finder 3 dødssejlere og 3 røverkøb, som du skal holde øje med frem mod Tour-starten.

Mens vi venter på – forhåbentligt – godt nyt om Jonas Vingegaards Tour-deltagelse, så tager Frederik Ingemann et dyk ned i de øjeblikkelige startlister og finder 3 ryttere, som du skal jagte – og 3 ryttere, som du skal slagte på dit managerhold.

Tour de France starter lørdag den 29. juni, så du har stadig tid til at få styr på dine 8 udvalgte ryttere i Tourspillet.

Selvom det måske er for meget at kalde en rytter til 14 mio. for et røverkøb, så lander Vingegaards konkurrent Tadej Pogacar øverst på listen. Sloveneren var suveræn i Giro’en – og i skrivende stund er han så stor favorit, at han ikke er til at komme udenom – selv med det prisskilt.

3 røverkøb

Tadej Pogacar
UAE Team Emirates
14.000.000
vs.

Næsten samme pris som i Giro-managerspillet, men i et væsentligt stærkere felt. Alligevel bliver Pogacar svær at undvære på de første etaper af Tourspillet, hvor sloveneren ligner det eneste sikre kort med seriøse spørgsmålstegn ved alle andre potentielle kaptajnvalg som Roglic, Evenepoel og van Aert.

Laurens de Plus
INEOS Grenadiers
5.000.000
vs.

Med det prisskilt som Pogacar bærer rundt på, kan vi se frem til et trængt budget på bjergetaperne. Derfor skiller de Plus sig ud som en relativ billig kandidat til top 15. Belgieren understregede sit kandidatur med en samlet femteplads i Criterium du Dauphine i starten af juni, der er kendt som det vigtigste optaktsløb til Touren.

Michael Mørkøv
Astana Qazaqstan Team
3.000.000
vs.

Danskeren er nok forbi sit bedste, men i et historisk svagt sprinterfelt, der tilmed bugner med upålidelige sprintere, kan Mørkøv dog atter klemme sig i top 15 på de flade etaper. Ikke fordi danskeren selv skal spurte, men fordi han er sidste rytter i leadouttet for Cavendish med et af Tourens bedste sprintertog foran sig.

3 dødssejlere

Mathieu van der Poel
Alpecin-Deceuninck
10.000.000
vs.

Forårets bedste rytter har de seneste år været lige så harmløs i Tour de France, som han har været uslåelig i årets første måneder. En del af årsagen er, at van der Poels holdkammerat Philipsen er verdens bedste sprinter og samtidig ikke uden evner på kortere bakker. Derfor bliver verdensmesteren formentlig atter en smule låst i juli.

Matteo Jorgenson
Team Visma | Lease a Bike
8.000.000
vs.

I en hidtil frygtelig sæson for Visma har amerikaneren med det danskklingende efternavn været det eneste lyspunkt – senest med en andenplads få sekunder bag Roglic i Dauphine. I Tour de France går Jorgensen imidlertid fra et røverkøb til ydmyg hjælperytter, hvis Vingegaard, som jeg forventer, er på startstregen.

Arnaud Demare
Arkéa - B&B Hotels
7.500.000
vs.

Den franske sprinter har haft en katastrofal sæson, hvor han gang på gang har siddet for dårligt til overhovedet at vise, om hans topfart fortsat er intakt i spurterne. Den slags positioneringsproblemer bliver blot en endnu større hæmsko i Tour de France, hvorfor Demare får svært ved blot at slutte blandt de ti bedste i spurterne.

Top 3: vækst i runde 13
Handel åbner om:
410.000
1. Jasper Philipsen
Alpecin-Deceuninck
13.435.000
270.000
2. Wout van Aert
Team Visma | Lease a Bike
11.496.000
259.000
3. Tadej Pogacar
UAE Team Emirates
16.962.000
2.962.000
1. Tadej Pogacar
UAE Team Emirates
16.962.000
2.386.000
2. Remco Evenepoel
Soudal Quick-Step
13.386.000
2.357.000
3. Biniam Girmay
Intermarché - Wanty
10.357.000
Tjek hold
Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *