Jagten på 6-0 sejren
30. september 2022 Champions ManagerBayern München, Manchester City, Liverpool og Real Madrid er kæmpe favoritter til 3. runde af Champions Manager, og det er naturligt at det er i de klubber, at man skal finde sine midtbane- og angrebsspillere til den forestående runde.
Champions Managers 3. runde er tilbage efter landskampspausen og der bliver masser af Champions League i oktober måned, da sidste gruppekamp i Champions League spilles den 2. november. Tirsdag aften kl. 18.45 starter 3. runde, når rundens største favorit Bayern München får besøg af Viktoria Plzen.
I denne uges podcast består Klubhuset som altid af vært Andreas Vidførle samt medvært Nikolai Linares.
Bayern, Liverpool, City & Real Madrid er kæmpe favoritter
Fire af fodboldens største giganter har hjemmebanefordel og møder deres gruppers svageste modstander. Det ligner sikre sejre til de 4 giganter, og sejre som meget vel kan blive tenniscifre. Det er derfor vigtigt at vælge det rette hold, men bestemt også de rette spillere for favoritklubberne.
Ud over at denne rundes opgør er attraktivt, så er de selv samme fire klubber også runde 4’s største favoritter, da de igen møder modstanderne fra runde 3 – denne gang blot på udebane. Den vej og de spillere man vælger til denne runde, er derfor også den samme vej, som man skal følge til runde 4. Det er derfor nu man skal krydse fingre og få valgt de helt rigtige offensive spillere til ens managerhold.
I Klubhuset podcasten i denne uge ses der nærmere på alle 4 klubbers midtbane- og angrebsspillere. Hvem spiller? Hvem scorer? Og hvem kører deres modstander over 6-0 i runde 3. Lyt med og får Klubhusets bud på det.
Podcasten til Champions Manager
For flere anbefalinger til Champions Manager, så tag og lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset sætter på deres fælleshold til runde 3. Du kan høre podcasten her:
Klubhusets hold til runde 3
Klubhusets anbefalinger
Danske Maurits Kjærgaard huserer på den offensive midtbane hos den østrigske Red Bull klub Salzburg. Det har resulteret i 2 scoringer i de første 7 kampe i sæsonen. Salzburg er forholdsvis store favoritter hjemme mod kroatiske Dinamo Zagreb, og Maurits Kjærgaard er med hans offensive evner ikke blot en enabler skønt prisen er helt i bund.
Den 22-årige tidligere FC Nordsjællands-spiller har fået en god start på sæsonen i Ajax, hvor det er blevet til 4 scoringer i 7 kampe. Kudus ligger som en falsk 9’er og har ligesom i Superligaen vist sig som en dygtig målscorer. Napoli henter først og fremmest sine point på hjemmebane, og en Ajax sejr med Kudus som målscorer er meget sandsynlig.
Et ejerskab på kun 1% virkede nærmest utænkeligt for et års tid siden, men Salah har ikke været samme Salah som har scoret mål på samlebånd i de seneste sæsoner. Men modstanderen Rangers er svage, og det kan blive til et festfyrkværkeri på Anfield – og hvem er så egentlig sikrest på at score og starte inde?
Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.
Abonner her:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *