Foto: Filip Bossuyt

Kan Dumoulin gøre det igen?

Simon Yates ligner mere og mere en overraskende vinder af årets Giro. Inden han kan føle sig sikker på noget, venter dog blok 7 og dennes meget afgørende enkeltstart, som også kan få stor indflydelse på dit managerhold. Få her optakten og tips til blok 7 i Girospillet 2018.

Simon Yates kørte som fra en anden planet henover weekendens etaper. Han blev kun kortvarrigt forstyrret af landsmanden Chris Froome. Den unge brite ligger derfor nu lunt i svinget til at levere en overraskende sejr. Inden Yates kan begynde at drømme om sejrens sødme, venter dog blok 7 og den afgørende 34 km enkeltstart i fladt terræn.

En rigtig lækkerbisken for Yates eneste reelle udfordrer til Giro-tronen, Tom Dumoulin. Enkeltstarten spiller dog også vigtig rolle i Girospillet, hvor meget sandsynligvis er tjent ved at have is i maven. Jeg giver dig her optakt og tips til næste blok, så du kan give vennerne baghjul.

Når trætheden melder sig

Blok 7 består af henholdvis 16. & 17. etape, men alligevel hiver enkeltstarten på 16. etape mest opmærksomhed, hvorimod tirsdagens etape blot gør følgende påstand mere spiselig. Klassementsrytterne dominerer altid den sidste uge af en Grand Tour.

En enkeltstart er nemlig en helt anden størrelse, når den kommer efter mere end to ugers hårdt cykelløb. De typisk tungere specialister er som regel mere udmattet efter adskillige bjergetaper end de mere alsidige klassementsryttere. Eventuelle forskelle udviskes og overraskelser opstår. 17. etape kan tilmed ligne en sjælden dag for udbryderne, inden bjergene kommer tilbage på 18. etape. Derfor kan det godt betale sig at tænke sig om, før man sælger ud af løbets bedst placeret ryttere.

Det kan nemlig vise sig være en rigtig dårlig forretning. Først og fremmest pga de store transfergebyrer forbundet med at sælge og generhverve de selv samme ryttere. Dernæst fordi, at flere af de prominente specialister kan være trætte og underpræstere i forhold til klassementsrytterne, som vil være 110% klar uanset hvad.

Gå med klassementet

Mit råd er derfor at beholde de dyreste af klassementsrytterne, og blot supplere med de allerstørste specialister. Det vil sige, at du sandsynligvis bør beholde letvægtere som Pinot, Pozzovivo og Yates, som typisk ikke kan gøre sig gældende på flade enkeltstarter. Så sent i løbet har de dog gode chancer for at køre top 15 og sikre gode point. Udover de sikre point klassementet giver. Klassementsrytterne er nemlig tilmed rigtig gode at have, hvis et udbrud som ventet kører hjem på 17. etape, og de er selvskrevne til 18. etapes bjergafslutning.

I den modsatte grøft ville jeg nok holde mig fra typer som Visil Kiryienka og Mads Pedersen, som trods flotte placeringer tidligere er meget svingende. En rytter som Froome passer umiddelbart godt på beskrivelsen af en klassekammeraterne med en rigtig god enkeltstart. Den forsvarende Tour-vinder er dog rigtig dyr. Han har ikke lignet en der er værd at have, når bjergene igen kommer tilbage. Jeg vil derfor udelade Froome på mit hold i Girospillet. Det samme kan egentlig også siges om Rohan Dennis.

Jeg forstår godt, hvis alt dette lyder som en svær øvelser. Blok 7 er da også en god mulighed for at komme af med den tidligere bloks skuffelser og investere i nogle specialister før du igen køber nye ryttere inden de mere udfordrende efterfølgende etaper. Hvis du alligevel ikke kan finde hoved og hale i den rette, vil jeg gerne slutte af med et par tips.

Den uundgåelige: Tom Dumoulin (13.700.000)

Dumoulin får brug for sit A game, hvis han skal forsvare Giro-tronen.

Den forsvarende vinder og øjeblikkelige 2. plads er en dyr herre, men samtidigt storfavorit. Han er det oplagte kaptajnvalg til 16. etapes enkeltstarter. Hollænderen er godt nok over to miniutter efter Yates, men siger at enklestarten passer ham perfekt. Med en god præstation i kampen mod uret, kan Dumoulin derfor måske både tage etape og førertrøje. Dumoulin er samtidig rigtig god at have på 17. etape qua sin placering og ligner en mand, der bliver stærkere og stærkere. Med andre ord, er det et stort sats ikke at have den store hollænder på dit Giro-hold.

Value for Money: Simon Yates (11.400.000)

Førertrøjen giver vinger, siger man. Mon ikke Yates kører sit livs enkeltstart.

Løbets førerende rytter har ligeledes et højt prisskilt, og er tilmed ikke kendt for sine gode bedrifter på en flad enkeltstart. Briten har dog set flyvende ud, og da friskhed som sagt spiller en rolle, samt motivation om en samlet sejr, bør Yates kunne køre en rigtig god enkeltstart. Jeg har svært ved at se, hvordan han skal kunne nå at tabe føreretrøjen i kampen mod uret, hvorfor Yates uden tvivl er et must have i Girospillet resten af løbet.

Jokeren: Chad Haga (2.200.000)

Den anonyme amerikaner har flere gange tidligere præsteret rigtig flot på lignende enkeltstarter.  Udover en potentiel top 15 placering og billige prisskilt, er Haga dog også interessant i den forstand at han er holdkammerat til storfavoritten Tom Dumoulin. Enkeltstarter sent i Grand Tours kan som sagt tit byde på flere overraskelser. Det kan derfor vise sig at være en rigtig god idé at gå efter den lidt mere forudsigelige holdbonus. Her passer Haga perfekt ind.

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *