Billede: Flickr

Kan Yates fuldende det britiske hattrick?

Vueltaen skal finde sin vinder. Yates har generobret førertrøjen ved at lukrere på den colombianske rivalisering mellem Quintana og Lopez. Men kan Yates, modsat i Giroen, holde fast? Læs vores optakt til Vueltaspillet her.

Aldrig har én nation bestredet alle tre Grand Tours samtidigt med tre forskellige ryttere. 2018 kan meget vel blive året, hvor det sker. Efter Froomes sejr i Giroen og Thomas sejr i Touren er presset nu på Simon Yates for at bringe den sidste trøje hjem til det britiske. Intet er dog afgjort endnu. Med sit smalle forspring kan Yates nemt komme i problemer, hvis den columbianske rivalisering vendes til en alliance.

Og hvad med Valverde? Yates kan på ingen måde føle sig sikker. Særligt ikke efter han knækkede totalt i Giroens sidste uge, da en sejr ellers syntes uundgåelig. I denne blog vil jeg forsøge at guide dig og dit Vuelta managerhold imod den sidste fase i Vueltaspillet.

Den 3. uge tilhører klassementet

Vueltaens sidste uge indledes med en relativ flad enkeltstart. Derfor kunne mange managers i Vueltaspillet let fristes til at sælge ud af forrige etapes spinkle bjergryttere og i stedet investere i tempospecialister. Men pas på. Selvom visse enkeltstartsspecialister, som Rohan Dennis (8.200.000), er uundværlige, er der en tendens til at klassementsrytterne dominerer den sidste uge af en Grand Tour. Også ellers fladere enkeltstarter og endda i endnu større grad i Vueltaen. Løbets nuværende top 5 (Yates, Valverde, Quintana, Lopez og Kruijswijk) er rigtigt nok ikke kendt for deres evner alene imod uret. Alligevel ville jeg ikke blive overrasket hvis to-tre af dem fandt vej til top 15. Særligt i et løb uden de fleste tempospecialister. Læg dertil at du skal bruge klassementsrytterne dagen efter. Med så tæt en Vuelta forestiller jeg med en meget intensiv tredje uge, som muligvis ikke tillader, at de ellers obligatoriske udbrud holder ham. Der kan således være meget at vinde i Vueltaspillet, ikke mindst i sparret transfergebyrer, ved at spille lidt konservativt, som jeg også nævner i optakten til Vueltaspillet 2018.

Friskhed er afgørende

Klassementsrytternes dominans er dog ikke det eneste normale fænomen i tredje uge af en Grand Tour. Ofte vil vi se de samme ryttere i udbrud igen og igen samt bjergryttere blive sat af umiddelbart mindre klatrerstærke ryttere. Begge dele skyldes at friskhed er nøglen langt henne i et langt etapeløb. Klassementsrytterne har ofte en større friskhed end mange, hvorfor jeg som sagt også tror de kører en god enkeltstart. Men vi kan sagtens se der blandt andre ryttertyper. Bl.a. virker Gianluca Brambilla og Ivan Garcia Cortina virkelig til at have fundet benene. Det gjorde David de la Cruz også indtil for et par dage siden, men døde lidt igen. Måske blot for at være desto stærkere i sidste uge? Andre navne kan nemt også poppe op. Blot fordi en rytter var i udbrud i dag, betyder det ikke at han ikke er afsted igen imorgen. Tværtimod. I den tredje uge betyder det blot, at vedkommende har energi i overskud.

Ryttertips

Brambilla og Mollema kan blive 3. uges store jokere

Først og fremmest kommer enkeltstarten. Her kommer vi ikke udenom Rohan Dennis (8.200.000). Ingen klassementsrytter eller anden specialist bør komme tæt på australieren. Han er derfor det oplagte kaptajnvalg. Den ellers ofte falmende i tredje uge, Victor Campenaerts (3.900.000), virker atypisk frisk og er nok også et køb værd. Når enkeltstarten er ovre kommer der flere højdemeter på profilen. Ser vi bort fra de obligatoriske klassementsryttere, ligner førnævnte Gianluca Brambilla (4.900.000) et godt køb. Italieneren bør i sin nuværende form ikke være uden evner i selv de høje bjerge. Ellers kunne man også vælge at kigge imod de ryttere der kæmper om bjergtrøjen. Dvs Benjamin King (3.900.000), Thomas de Gendt (4.500.00) og Bauke Mollema (7.600.000).

For flere tips & tanker om Vueltaspillet, kan du tjekke min Facebook-side, MANIAGER, hvor jeg dagligt deler mit hold og mine tanker med jer. Vi er også allerede gået i gang med optakter til Champions Manager, så kig forbi.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *