Klubhuset anbefaler: Calvert-Lewin får gang i målscoringen igen

Til runde 4 er Klubhuset særlig varme på Everton. Modstanderen er Newcastle, der har store problemer i både deres offensiv og defensiv. Men også Fulham får et par varme anbefalinger i denne runde.

Den sidste kamp i Runde 3 af Premier Manager spilles torsdag aften, når Tottenham tager imod Liverpool. Optakten til 4. runde er således lavet før resultatet af topkampen var kendt af Klubhuset.

4. runde af Premier Manager starter lørdag kl. 13:30 når Everton – Newcastle åbner weekendens fulde Premier League program. Hele 6 kampe lørdag og 4 kampe søndag gør, at vi for en gang skyld får afviklet en hel runde over lørdag og søndagen. Til søndagens Premier League kampe kan du også få tips til dit Lynhold.

Everton møder et svagt Newcastle mandskab

Fem nederlag på stribe og ingen sejre i de seneste 9 opgør er status for Newcastle i øjeblikket. Det er tydeligvis et Newcastle hold i krise, og det gør Everton-spillerne særligt interessante til 4. runde af Premier Manager.

Særlig interessant til runden er forsvarsspillerne fra Everton. Det er de fordi Newcastle kun har scoret 2 gange i de sidste 7 kampe, og fordi flere af Evertons forsvarsspillere både er målfarlige og dygtige til at skabe chancer for deres medspillere.

Lucas Digne (4.618.000) har på blot 10 kampe lavet 5 assists. Han spillede i sidste kamp som venstre midtbane frem for hans normale position som back. I midterforsvaret finder man Michael Keane (4.748.000) og Yerry Mina (4.568.000), der er noteret for henholdsvis 3 og 2 mål i sæsonen. Også det lidt billigere alternativ Mason Holgate (3.548.000) er noteret for en enkelt scoring i sæsonen, mens Evertons billigste forsvarsspiller Ben Godfrey (3.068.000) stadig har sit første mål til gode.

På de offensive pladser er der tre spillere som er interessante. Dominik Calvert-Lewin (8.519.000) er inde i en 6 kampes måltørke, mens James Rodriguez (6.673.000) indtil runde 3 ligeledes havde haft svært ved at få scoret eller skabt chancerne til sine medspillere. Med til historien hører imidlertid at man i de seneste kampe har mødt Leicester to gange og ellers har mødt Chelsea, Arsenal og West Ham. Nu er modstanderen ligaens pt. svageste hold, så chancerne er glimrende for, at Calvert-Lewin igen får gang i målscoringen.

Et lidt billigere alternativ i Everton offensiven er Gylfi Sigurdsson (4.556.000), som meget vel kunne få en startplads mod Newcastle og som er noteret for xG90 og xA90 på 0,20.

I næste runde er modstanderen Leeds, så det vil være muligt at beholde sine Everton spillere efter Newcastle kampen.

For flere anbefalinger lyt til podcasten og hør hvem Klubhuset sætter på deres hold til runde 4. Du kan høre podcasten her:

 

Klubhusets hold til runde 4

Klubhusets anbefalinger

Den billige
Kenny Tete
Fulham
2.516.000
vs. West Bromwich

“Der er virkelig mangel på billige spillere i årets Premier Manager, så skal man finde noget rigtig billigt skal man til Fulham, der senest formåede at hente en 0-0 ude mod Brighton. Tete er primært et valg, hvis man er løbet tør for penge.” – Frederik Ingemann

Den frække
Matheus Pereira
West Bromwich
4.399.000
vs. Fulham

“Skal WBA undgå nedrykning, skal de næste to kampe gerne resultere i 6 point når modstanderne er Fulham og Sheffield Utd. Nøglen til succes hedder Matheus Pereira, og netop Pereira har scoret 3 mål i de sidste 3 kampe, og så er han holdets straffesparksskytte.” – Andreas Vidførle

Anførervalget
Bruno Fernandez
Manchester United
9.134.000
vs. Arsenal

“4 kampe og en samlet spillervækst på 134.000. Bruno har været en skuffelse, men sælges skal han ikke. I stedet skal han have anførerbindet til runden – også selvom United skal en tur til Emirates. Netop i de store kampe slår Bruno til og skønt det ikke er blevet til mål, har Bruno holdt sit snit på 4 afslutninger pr. kamp” – Andreas Vidførle

Top 3: køb
Handel lukker om:
345
1. Bryan Mbeumo
Brentford
5.404.000
278
2. Nathan Collins
Brentford
2.809.000
260
3. Mikkel Damsgaard
Brentford
3.354.000
-330
1. William Saliba
Arsenal
4.865.000
-204
2. Ian Maatsen
Aston Villa
2.703.000
-165
3. Tyler Dibling
Southampton
2.074.000
Skift ud

Hvis du vil have flere managertips fra Klubhuset, så kan du abonnere på podcasten.

Abonner her:

Apple PodcastsSpotifySoundCloudSpreaker

 

 

 

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *