Klubhusets plan til Serie A Manager: Inter, kanonerne og de helt billige

Serie A Manager starter torsdag den 6. januar. Klubhuset har hentet kompetent hjælp ude fra og klæder dig på til 1. runde i managerspillet.

Årets første managerspil, Serie A Manager, fløjtes i gang torsdag den 6. januar klokken 12:30. Klubhuset har allieret sig med Christian Nørgaard fra podcasten ‘Baggios pisk’ samt efterårets toer i Serie A Manager, fodboldekspert hos TV2 Sport Mads Junker.

Sammen deler de ud af deres anbefalinger til 1. runde i managerspillet baseret på den bedste italienske række.

Big at the Back

De fleste managerspillere foretrækker at bruge mindst muligt på defensiven, men i Serie A Manager er det god idé at trodse den sædvane. Det er den enstemmige vurdering i podcasten, hvor sælrigt de forsvarende mestre og øjeblikkelige dukse, Inter, frister.

Mads Junker fremhæver, at Inters defensiv ikke blot er ligaens bedste, men også det sted på banen, hvor rotation udgør den mindste trussel. Der advokeres derfor for, at både Alessandro Bastoni, Milan Skriniar og Stefan Vrij kan komme i kamp i forsvaret ligesom Samir Handanovic kan vise sig at være alle pengene værd i målet.

Hør alle argumenter bag i podcasten.

Angrebet giver hovedbrud

Klubhuset, Christian Nørgaard og Mads Junker prioriterer at få råd til to målmaskiner i angrebet, men hvilke vækker stor tvivl. Endda i sådan en grad, at holdningen i podcaststudiet når at vende undervejs i diskussionen.

Valget står mellem Lautaro Martinez, Ciro Immobile og efterårets gennembrud, Dusan Vlahovic. Inters Martinez nævnes som det bedste bud på den mest vækstende spiller over hele Serie A Manager, mens Immobile har det største hattrickpotentiale og Vlahovic er topscorer.

Det venter således et svært og afgørende valg. Hør argumenterne bag i podcasten, hvor en række billige alternativer også bliver italesat.

Fællesholdet

Kvartetten enes om følgende elleve spillere til 1. runde i Serie A Manager.

Se også SerieAbold.dks udvalgte.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *