Mads Junker: Tre spillertips til runde 6
17. august 2018 Super ManagerEurosports manager-ekspert, Mads Junker, afslører sit hold og kommer med tips til den kommende Superliga-runde. Og denne gang afslører Junker også et nyt format.
Efter gode input til såvel Super Manager – som Premier Manager – ændrer jeg formatet fremadrettet en smule, så der kommer lidt mere konkrete anbefalinger til dine indkøb til weekendens kampe.
De bliver rangeret i tre kategorier, så der er lidt til enhver smag i pengepungen såvel muligheden for at differentiere dit hold fra andre spillere.
Slutteligt giver jeg et bud på en mulig opstilling til den pågældende runde indenfor et budget på 50 mio. Derudover løfter jeg sløret for, hvordan mit eget hold (formentligt) kommer til at se ud til runden, der kan nemlig komme ændringer helt frem til rundestart.
Læs også Mads Junkers tips til Premier Manager – Efterår runde 2
Jokeren: Emmanuel Sabbi
Tre mål i de sidste to kampe og en ejerandel på under 2%. Den hurtige amerikaner, der koster 2.884.000, kan blive en god spiller til runden. Angriberen kan adskille dit hold fra dine konkurrenter – i øvrigt til en billig pris.
Værdispilleren: Nikolaj Thomsen
Nikolaj Thomsen ser ud til at have erobret en fast plads på en af kanterne hos FCK og koster under 4 millioner. Et yderst attraktivt køb til prisen og i øvrigt en spiller, der blot er ejet af 4%.
Den sikre: Jakob Poulsen
FCM-anføreren bliver bare ved og ved med at lave point. Sparker alle dødbolde, inklusiv straffe, og ligner det eneste faste holdepunkt i Thorups startopstilling.
OBS: Hav et øje på, hvor meget Jakob Poulsen (8.106.000) har spillet torsdag aften.
Et bud på en stærk startellever i 6. runde med et budget på 50 mio.:
Piratos
Efter en weekend, der var venlig ved Piratos-holdet, kommer der umiddelbart ikke de store udskiftninger. Købet af Mads Boe Mikkelsen (2.130.000) inden sidste runde illustrerer fint, hvor vigtigt det er at have et øje på den første startopstilling i en runde. En forsvarsspiller til 1.9 millioner, der spiller angriber. Den kunne jeg simpelthen ikke komme udenom, men er selvsagt svært at anbefale på forhånd.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *