Mesteren advarer: Du skal købe de dyreste!

Du skal ikke være bange for at få et stort transfergebyr. Det er nærmest risikabelt ikke at gøre det, advarer den forsvarende mester Morten Smed, som har fire tips til at hjælpe dig med at slå vennerne i Champions Manager 2019-20.

Køb dyrt

I modsætning til f.eks. Super Manager, så skal man handle rigtig meget i Champions Manager 2019-20

R. Lewandowski – 9 mio.

Det gør ikke noget at man får 2-300.000 i transfergebyr og skifter et halvt hold. 

Man skal stille med det optimale hold hver runde, fordi der er så mange store favoritter i Champions League. Det gælder især i de første seks runder, og dem skal man ramme. 

Sådan lyder tippet fra den forsvarende mester i Champions Manager Morten Smed.

“Når Bayern München møder et fuldstændig ligegyldigt hold og giver 1.03 på Oddset, så skal man altså have Lewandowski som anfører. Det er risikabelt ikke at have favoritterne til at lave hattrick på sit hold. De fleste andre managers har dem nemlig.” – forklarer Morten Smed. 

Tip nr 1: Køb storfavoritterne til hver runde – også selvom de koster meget.   

Farlige outsidere 

I Champions League scores mange mål og der er mange ulige hold med fra hele Europa. Så det gælder om at ramme match-uppet, hvor der er “billige favoritter”.

For når du har brugt en stor del af budgettet på folk som Messi (12 mio.), Ronaldo (11 mio.) og Salah (9.5 mio.), så skal du finde nogle billigere alternativer fra de mindre gode hold, som dog stadig har et godt match-up.

Det kan f.eks. være i en kamp som FC Salzburg – Genk i første runde af Champions Manager 2019-20. Her koster den dyreste spiller 5 mio. og der er masser af spillere til 3-3.5 mio. som med sikkerhed starter inde. Oddset på Salzburg sejr er 1.65, så med lidt research bør du være i stand til at finde nogle spillere der har et godt match-up og starter inde.

Tip nr. 2: Supler med billige favoritter fra gode match-ups. 

“Tag et kryds”

Til at starte med skal du gå efter at have 11 spillere, som starter inde. Der er billige spillere fra de mindre gode hold, som stadig har et godt match-up. Så sørg for i de første seks runder at have 11 spillere der kommer i kamp. 

Men når du kommer længere frem i spillet, så kan det godt betale sig at “tage et kryds”. Det vil sige beholde en billig spiller, som er udgået og derfor får et rødt kryds over sig. Disse spillere giver 0 point, men er så meget billigere, så du sparer penge, som du i stedet bør bruge på dyre angribere. 

“I Champions Manager har man ikke råd til at have 11 mand, der starter fra Barcelona eller Real Madrid i de sidste runder. Så der er man nødt til at tage et kryds eller to.” – forklarer Morten Smed og understreger at man med fordel kan placere sit kryds hos målmanden. 

“En målmand kan jo ikke give dig et hattrick. Tit så vinder han ikke sit transfergebyr hjem, hvis han koster 7 mio. Så skal han pinedød hold clean sheet eller tage et straffe”. Siger Morten Smed, som vandt Champions Manager 2018-19 uden at have en målmand i kamp i de sidste seks runder. 

Tip nr. 3: “Tag et kryds” på målmandsposten i de senere runder.

Top 3: køb
Handel lukker om:
89
1. Julian Alvarez
Atletico Madrid
7.076.000
70
2. Javi Galan
Atletico Madrid
2.639.000
59
3. Mohamed Salah
Liverpool
9.180.000
-95
1. Ramy Bensebaini
Borussia Dortmund
2.935.000
-89
2. Erling Haaland
Manchester City
10.826.000
-63
3. Patrik Schick
Leverkusen
4.241.000
Skift ud

Spot et must-have

Spillere som har et lavt odds i kategorien “Scorer i kampen” hos Oddset og som samtidig har en lav pris i managerspillet på Holdet.dk er en god indikator på et godt køb til runden. 

“Man kan holde de to indikatorer op imod hinanden, og hvis han har lavt odds som målscorer og samtidig er lavt prissat på Holdet.dk, så er han et oplagt must-have. Chancen for at han scorer er stor og der er råd til at få ham ind på sit hold.” uddyber Morten Smed. 

Hvis ikke du rammer en must-have og alle andre gør det, så bliver det svært at komme tilbage i topduellen. 

Tip nr. 4: Brug odds og spillerpris til at finde dine must-haves.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
1 kommentar
  • Lucas9. december 2019 kl. 17:35

    eeee

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *