Billede: wonker (Flickr)

Mediano Manager: Babel eller Brighton?

Det er blevet tid til 3. runde i Premier Manager Forår. Derfor er Mediano Manager klar med deres podcast, hvor de kigger nærmere på de mest interessante spillere og emner til runden.

Vores egen Frederik Ingemann er vært og suppleres af MANIAGER’s Andreas Vidførle-Pedersen, når der skal nørdes Premier Manager. I 40 minutter deler de to eksperter ud af deres tanker og tips til 3. runde i managerspillet til Premier League.

Rundens vigtigste emner

I podcasten vender Andreas og Frederik de mest aktuelle emner. Bl.a. stiller de skarp på et svækket Tottenham-hold, et spændende kampprogram for Brighton samt de mest købte spillere til runden. Lyt med, hvis du vil høre, hvor eksperten går imod flertallet. Traditionen tro slutter duoen af med deres interne konkurrence, og bedste tips til runden.  Du kan se her, hvem Frederik og Andreas har gravet frem til 3. runde.

Hør også Mediano Managers optakt til Super Manager Forår.

Eksperternes skarpe

I den interne konkurrence mellem eksperterne tog Frederik en 4-2 føring efter at Mo Salah udkonkurrerede Paul Pogba.  Til denne runde er ekspertparet igen klar med tre skarpe anbefalinger.

Strudsen

Spilleren der gemmer sig, men stadig er til at få øje på. Mediano Managers bud på rundens bedste spiller med en popularitet på under 1% og et pristilt under 4.000.000.

Andreas: Ryan Babel (2.994.000)

Frederik: Jürgen Locadia (2.470.000)

Indeksspilleren

Eksperternes bud på den bedste spiller til prisen. Det såkaldte indeks, som du kan se inde i spillet under statistisk.

Andreas: Nathan Redmond (3.086.000)

Frederik: Sead Kolasinac (3.566.000)

Kaptajnen

Frederik og Andreas bud på 2. rundes mest vækstende spiller:

Andreas: Mohamed Salah (11.448.000)

Frederik: Paul Pogba (6.801.000)

Du kan høre eksperternes begrundelser og øvrige guldkorn til runden i podcasten. Du finder den nedenfor. Husk at du kan se Frederiks endelig hold i løbet af tirsdagen på MANIAGER.

Knæk og bræk!

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *