Optakt: 10. etape af Giro d’Italia 2021
16. maj 2021 Girospillet10. etape er sidste etape inden løbets første hviledag. Det ligner umiddelbart en spurt, skønt en småkuperet – og kort! – etape kan snyde sprinterne.
9. etape fik en hæsblæsende herlig finale, og heldigvis for optakten var det Egan Bernal, der endte med at vinde. Det havde jeg ellers afskrevet mange gange under etapen, men det er også noget af det skønne ved cykelsporten: alt kan ske.
Arrangørerne har presset en 10. etape ind før hviledagen. Det er en kort, småkuperet etape i Appenninerne. Jeg tror, den ender i en massespurt, men hvis rytterne er ved at være trætte og angrebslysten er stor i feltet, ja, så kan et udbrud snyde feltet.
Husk at skifte ud på dit managerhold til Giroen.
Ryttertips til 10. etape
Men jeg holder fast i spurten. Derfor kommer jeg frem til følgende tips:
Tim Merlier har vist sig som én af de hurtigste i løbet, og nu hvor Caleb Ewan er udgået, er der åbnet op for at han kan tilføje flere sejre til sit CV. Han vandt den første spurt i løbet, og han kan nemt vinde den næste allerede på 10. etape.
Elia Viviani har vist gode takter og har et stærkt leadout. Han kan sagtens ende med at hente en ny podieplacering på den her etape. Der er fin værdi i ham til prisen.
Med Caleb Ewan ude af løbet kan Stefano Oldani ende med at få chancen hos Lotto-Soudal. Italieneren er hurtig på stregen, men er stadig meget uerfaren. Han er dog en fin kandidat til jokerprisen.
Du kan finde en længere optakt (uden managerfokus) til etapen på Gregario.dk, hvor jeg også skriver cykeloptakter – eller følge samtlige tips til Giro d’ Italia managerspillet her.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *