Optakt: 11. etape af Giro d’Italia 2021
18. maj 2021 Girospillet11. etape af Giro d’Italia tegner til at blive løbets smukkeste, når feltet skal til Montalcino igennem Sienas smukke grusveje. Det bliver med garanti en strålende etape.
Efter en velfortjent hviledag står menuen på Giro d’Italias måske vildeste etape. 11. etape til Montalcino byder nemlig på ufatteligt mange grus-kilometer, der virkelig er en anderledes faktor end de øvrige terræn, de kører på i løbet.
Jeg forventer en dag, hvor rytterne kører sig fuldt ud. Jeg forventer et fremragende væddeløb.
Husk at skifte ud på dit managerhold til Giroen.
Ryttertips til 11. etape
Jeg tror, at det bliver klassementsrytterne, der kører om sejren, mixet med grusspecialister. Det får mig til at pege på følgende ryttere:
Jeg har tænkt og tænk – og jeg er kommet frem til at mit favoritbud bliver Remco Evenepoel. Han klarede det fabelagtigt på 9. etapes afsluttende grusstykke, og jeg tror, han har motoren til at lave ballade på den her etape.
Damiano Caruso viser strålende form i øjeblikket, og han bør være en pæn kandidat til top10 – selv på gruset. Han virkede egentligt ganske komfortabel i gruset på 9. etape, så hvorfor ikke?
Der er et par fine bud til under 4 millioner i form af Quinten Hermans og Gianni Vermeersch, men begge er taget af langt over 4 % af spillerne. Derfor går jeg med unge Simon Carr, der er et rigtig spændende talent, som allerede har vist stor køreiver i løbet.
Du kan finde en længere optakt (uden managerfokus) til etapen på Gregario.dk, hvor jeg også skriver cykeloptakter – eller følge samtlige tips til Giro d’ Italia managerspillet her.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *