Holdet blog

Junkers tips: Kadrii brilierer i vante rammer

Velkommen til runde 10 i Superliga Manager. Sidste runde viste endnu engang Superligaens uforudsigelighed, og vi går på ny en runde i møde med få “sikre” valg, men masser af tætte og lige kampe.

FCK er rundens største favorit, men med en Europa League kamp i benene torsdag, bliver det svært at gætte på københavnernes startelver. Nedenfor finder du mine anbefalinger til den kommende runde i Super Manager.

Jokeren: Yuri Yakovenko (2.831,000)

Esbjerg-angriberen nettede i weekenden for anden gang i sæsonen, og har efterhånden bidt sig fast i startopstillingen hos vestjyderne. Esbjerg tager fredag aften til Vejle, der stadig ligner et mandskab der skal kæmpe for at blive i rækken. Med muligheden for at se startopstillingerne til kampen, er spillerne fra herfra generelt ekstra interessant. Den tidligere ukrainske U-21 landsholdspiller er blot ejet af 0.6 % på nuværende tidspunkt. Han kan derfor for alvor være en spiller, der ændrer noget for dit managerhold.

Værdispilleren: Emil Riis (2.747,000)

Skal Emil Riis være din joker?

Den lange Randers-angriber ligner manden, der skal score målene for Randers i denne sæson. Den ellers målfarlige Lobjanidze(6.976,000) har haft svært ved at ramme samme formen fra foråret. Emil Riis er derfor blevet en vigtig mand for Kronjyderne. Udlandseventyret i først Derby, og senere i Venlo, blev ikke den store succes. Unge Riis lader dog til at have samlet værdifuld erfaring om ikke andet. Noget han passende kan bruge, når Vendsyssel kommer forbi denne weekend. Til prisen ligner han et glimrende værdikøb. Som ekstra bonus er Riis blot ejet af 0.5% i spillet. Randers har ydermere en attraktiv kamp næste runde ude mod Vejle, hvor man ligeledes kan se startopstillingerne.

Den Sikre: Bashkim Kadrii (5.456,000)

Junker har store forhåbninger til Kadrii

Flere ting taler for, at Kadrii kan blive en succes i OB. Først og fremmest er hans talent og kvalitet indiskutabelt. Ydermere hungrer OB efter målscorere, da de har masser af offensiv power, men oftest uden slutprodukt. Sidst men ikke mindst kender Bashkim Kadrii klubben indgående. Tilvænning bør derfor ikke være den store faktor.

Kadrii står i Super Manager som midtbanespiller. Senest spillede ham dog angriber, hvilket blot gør ham endnu mere attraktiv. OB er ved at finde sig selv under Michelsen, og på trods af en svipser senest mod Esbjerg, så peger pilen opad.

Bud på et solidt hold

Piratos

Det blev endnu en blandet runde for mit mandskab i sidste uge. Horsens sejrede og FCK tabte, hvilket begge var succeskriteriet for runden. Brøndbys nederlag og skaden til N. Laursen var dog lidt en bet. Det blev dog værre.

Desværre åbnede Højer Nielsen sin målkontoen netop i den runde, jeg solgte ham. N’ Doye gav ligeledes alle hold i toppen tilpas med FCK point, hvilket personligt gjorde runden til en middelmådig en af slagsen. Til den kommende runde påtænker jeg ikke at skifte alverden, medmindre der kommer flere nyheder angående Laursens skade. Starter Robert Skov i Europa League torsdag aften, ryger han også ud. I så fald lugter det nemlig af en bænkeplads i Parken.

Læs også Mads Junkers optakt til Premier Manager runden.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
2 kommentarer
  • Rune22. september 2018 kl. 23:11

    Sgu da også fejt, at Junker må have samme spiller på to pladser 😉 Robert Skov kaptajn OG både på midtbanen og i angrebet….

    • Jens Poulsen24. september 2018 kl. 9:42

      Hej Rune
      Det er da også rigtigt. Der er tale om en fejl i holdopstillingen. Det er selvfølgelig Andreas Skov, som er at finde i angrebet. Vi har rettet i grafikken.
      Mvh Jens, Holdet.dk

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *