
Mediano Manager: Målene falder i Aalborg
15. marts 2019 Super Manager6. runde i Super Manager er sidste kamp i grundspillet og sidste chance for holdene til at undgå nedrykningspil. Hvordan kan det påvirke dit managerhold? Det kigger Mediano Manager nærmere på.
I næste runde begynder mesterskabs- og nedrykningsspillet. Det får stor betydning for Super Manager, men hvordan påvirker det dit managerhold i denne runde? Det kigger Mediano Manager nærmere på i deres podcast frem mod den kommende runde i managerspillet baseret på Superligaen. Her drøfter de også Viktor Fischers (8.623.000) appel ovenpå en plads i angrebet senest samt mulighederne for offensivt afkast i en sandsynligvis målrig kamp mellem AaB og AGF.

“OB er inde i en fantastisk stime med 4 sejre i træk. Gæsterne kæmper rigtigt nok for at undgå nedrykningspil, men omvendt kæmper OB for medaljer. Derfor forventer jeg en afventende kamp med OB som vinder” – Kristoffer Skovgaard

“Med stor sandsynlighed vil en pointdeling redde Esbjerg fra nedrykningsspil og Vejle fra en sidsteplads og svære skæbne fremadrettet. Derfor forventer jeg en målfattig affære. Skal kampen finde en vinder er Esbjerg dog det bedste bud med Vejles dårlige udeform” – Kristoffer Skovgaard

“Tom van Weert har scoret 5 mål på 6 kampe i 2019 og virker derfor spændende, da både AaB og AGF skal fremad banen, hvis de skal undgå nedrykningsspillet. AGF har tilmed skader i forsvaret og Oddset vurderer, at der er 57% sandsynlighed for 3 mål eller mere” – Frederik Ingemann
Du kan høre både Frederik og Kristoffers anbefalinger i alle tre kategorier, samt andre guldkorn og tanker, i podcasten her:
- Strudsen: Rundens bedste spiller under 4 mio og en popularitet under 2%
- Indeksspilleren: Rundens bedste spiller til prisen
- Kaptajnen: Rundens bedste kaptajnvalg
I den interne konkurrence mellem eksperterne, fører Kristoffer nu 12-4 samlet efter endnu 2-1 sejr i seneste runde.
Nysgerrig efter mere managerspil?
Husk at Mediano Manager også udkommer med en optakt til Premier Manager hver runde. Desuden kan du hente inspiration til diverse managerspil på Facebook-siden MANIAGER, hvor Frederik, Kristoffer og andre eksperter offentliggør deres hold forud for hver runde i Super Manager, Premier Manager osv. Prøv også KLUBHUSET, som er en gruppe, hvor selv de mindste deltajer kan diskuteres med andre managerspillere!
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *