Mads Junker anbefaler to BIF-angribere

To BIF’ere og en ung Aab’er – sådan lyder Mads Junkers anbefalinger til 9. runde i Super Manager. Tjek hele holdet – og se hvilke spillere du bør skifte for at slå vennerne.

Sidste rundes (defensive) anbefalinger gik nogenlunde. To ud af tre holdt et clean sheet. Til denne runde retter jeg dog fokus længere frem af banen, og forsøger at give lidt brugbare tips til runde 9 i Super Manager – Efterår 2018.

Jokeren: Oliver Abildgaard (2.750.000)

Den unge AaB midtbane har efterhånden bidt sig fast på holdet. I de seneste to kampe har han leveret kasser (1 mod Randers og 1 for U-21 landsholdet). Det er primært fra distancen han har sine kompetencer, men det skulle der også blive rig mulighed for i AaB’s kommende kamp mod Vejle. Midtjydderne ligner efterhånden et hold, der skal kæmpe gevaldigt for at overleve i rækken. Abildgaard er pt. blot ejet af 1.0%. Til en meget favorabel pris og med en god kamp i vente er han et glimrende differencial køb i forhold til dine konkurrenter. Det er dog værd at noterer sig, at han kommer i karantæne ved næste advarsel, men ellers har AaB et fint program henover de næste runder

Værdispilleren: Nicolai Laursen (3.167.000)

Den unge Brøndby angriber leverede et brag af en start debut mod FCM, og ligner en oplagt starter til denne weekend. Hans hurtighed og aggressive spillestil kan meget vel kaste flere mål af sig, når Brøndby skal indhente noget af det tabte terræn på enten FCM eller FCK der jo mødes i rundens brag. Til en pris lige over 3 millioner er det et fremragende køb. Skulle Laursen mod forventning starte på bænken, kommer han helt sikkert i spil i løbet af kampen.

Den Sikre: Kamil Wilczek (8.867.000)

Kamil Wilczek jagter Dame N’doye på topscorerlisten. Angriberen har efterhånden udviklet sig til Brøndbys vigtigste kort i offensiven. Det er ikke altid lige spektakulært at se på, men bundlinjen viser mål, mål og atter mål fra polakken. Hans store styrke er målnæsen, og evnen til at være på det rette sted når chancerne byder sig. Den slags kan man komme langt med i fodboldens verden, og jeg føler mig overbevist om, at der er mål i vente når Brøndby byder SønderjydskE velkommen til rundens største favoritkamp.

Bud på start 11’er til runden

 

Mads Junkers anbefalinger til runde 9 i Super Manager – Efterår 2018.

Piratos

Det endte med at blive en jævn runde, efter en fin start med clean sheet til min Horsens keeper, samt to Horsens forsvarer. Bindet havde jeg placeret på Qvist, men skulle nok bare have været konservativt placeret på Fischer eller N’Doye. Til den kommende runde smider jeg Juelsgård og Højer ud, og beholder dermed min Horsens satsning.

Jeg pønser også lidt på at skifte N’ Doye. Det begynder at være tid til at angribe med lidt andre spillere, hvis man vil med i toppen af spillet. FCK er også eneste tilbageværende hold i Europa. Det er ikke utænkeligt at Ståle vil satse kraftigt på EL gruppespillet, nu hvor han har opbygget et solidt point-udbytte i Superligaen.

Super Manager - Mads Junkers Hold

Tjek også Mads Junkers anbefalinger til Super Manager fra sidste runde.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
2 kommentarer
  • Jonas14. september 2018 kl. 10:42

    Ligner umiddelbart et super godt hold Junker har fået sat sig.
    Skal blot lige høre hvordan man får sat A. Skov Olsen på både midtbane og som spids, det kunne jeg nemlig også godt tænke mig.

    • Jens Poulsen14. september 2018 kl. 10:51

      Korrekt, Jonas – det er et fint hold 🙂 Vi har dog, som du rigtigt nok påpeger, skiftet den ene Andreas Skov ud – og ind er i stedet kommet Robert Skov. Vi var simpelthen skov-forvirret da vi lavede grafikken til holdet 😉 Mvh Jens, Holdet.dk

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *