EM Rangliste 5: Målfest til Morata
1. juli 2021 LynholdetDet sidste EM Rangliste spil starter fredag kl.18.00 og allerede i den første kamp, finder vi den dyre men uundværlige angriber til Fredagslynholdet; Alvaro Morata.
Hver dag under EM 2020 kan du inde på Lynholdet sætte et hold til den pågældende kampdag. Hver gang du sætter et hold samler du point til “EM Rangliste 5”. Ud over de daglige præmier til de bedst placerede lynhold, samles der point ind til ranglisten. Den spiller med flest ranglistepoint efter de første 4 Lynholdsdagsspil vinder kr. 1.200, nr. 2 vinder kr. 600 mens 3. pladsen præmieres med 300 kr.
De nærmere regler og vilkår finder du her.
Til hvert EM dagsspil har podcastvært og EM-optaktsskribent Andreas Vidførle fra Klubhuset kommet med sine anbefalinger til dagens bedste køb.
EM Kvartfinale – Fredag – 100 kr.
Billige italienere
Spanien og Schweiz åbner kvartfinalerne fredag aften. Spanien er favorit, men man bør ikke bare afskrive Schweizerne, der nu igennem flere år har leveret flotte resultater i VM og EM kvalifikationerne samt UEFA Nations League – år efter år. I fredagens anden kvartfinale mødes to af turneringens favoritter Italien og Belgien. Italien er favoritter hos bookmakerne, men alligevel er deres spillere billigere at få ind på Lynholdet end de belgiske spillere.
Jorginho har indtil videre ikke lavet nogle særlige point i EM-turneringen, men det skyldes, at Italien endnu ikke har fået nogle straffespark. Det er egentlig højst overraskende henset til, at Italien i de seneste par sæsoner har fået et straffespark i ca. hver tredje landskamp. Til prisen er der god værdi i de italienske favoritter.
Slutrundens næst mest afsluttende spiller (14 stk.) efter Ronaldo og spilleren noteret for næst flest xG (4.0) – også efter Ronaldo, skal nu møde Schweiz som er det holdblandt de tilbageværende 8 nationer, som har registreret flest xG imod sig. Alt data peger således i retning af mål til Spaniens nr. 7.
EM Kvartfinale – Lørdag – 100 kr.
Fyld op med 4 danskere!
I lørdagens kampe skal Danmark op mod Tjekkiet, og skønt Danmark er relativt store favoritter, er det stadig i lørdagens sene kamp, at vi finder den helt store favorit, når England og Ukraine mødes i Rom. England har holdt nullet i alle 4 kampe og det kan bestemt vise sig som vejen frem, at købe et fuldt engelsk forsvar – naturligvis krydret med det indlysende valg; Mæhle.
Tomas Holes scorede og assisterede for Tjekkiet mod Holland, og det er ikke uvant for Slavia Prag spilleren, der i denne sæson har scoret 8 mål for sin klub og lavet 4 assists. På landsholdet er det blevet til 12 kampe og 2 scoringer.
Mens de fleste vil vælge “Dollaren” til deres hold kigger jeg mod den afslutningsglade Martin Braithwaite. Barcelona-spilleren har 5. flest afslutninger i turneringen, og afspillere med sammeantal eller flere i turneringen, er det kun Mbappe, der ikke har scoret mindst to mål.
EM semi – tirsdag – 100 kr.
Vi kender endnu ikke deltagerne i opgøret, så der kommer først anbefaling når spillet er online.
Få Vidførles anbefalinger til runden
På bloggen kan du i optakten til EM Manager læse mere om, hvem Vidførle har fidus til. Du kan læse Vidførles anbefalinger her.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *