Henrik fik ni hold i top-20: “Jeg har aldrig haft en golfkølle i hånden”

I Golf Manager 2021 var Henrik fra Stoholm helt sublim – men den jyske beskedenhed holder ham tilbage, for “det kræver jo en vis form for held” at få ni hold i top-20. Læs vores interview med ham, forud for Golf Manager 2022, lige her.

Går du med en drøm om at nå langt i Golf Manager 2022 på Holdet.dk?

Så kan det være, at du kan hive et par gode tricks ud af vinderen fra 2021, Henrik, her i artiklen.

For hvordan er det overhovedet muligt at få hele ni hold i top-20 – og alle sine tolv hold i top-26?

Held eller forstand?

For Henrik er der ingen tvivl om, at han mener, at der var held med i spillet, da han succesfuldt førte alle sine hold til topplaceringer. Første- og andenpladsen i Golf Manager 2021 blev nemlig en realitet for 53-årige Henrik den søndag eftermiddag, hvor spillet skulle afsluttes.

“Hvis jeg skal prøve at analysere, hvad der skete helt til sidst, så var det først på sidste spilledag i sidste runde, at det faldt på plads på den måde.

Matthew Fitzpatrick, som jeg havde som kaptajn, lå faktisk nummer 10 før sidste runde, og det var slet ikke nok for mig. Han havde så en kanon runde til slut, og endte som nummer 2.

Så det var egentligt det, der gjorde, at mine hold endte så højt. Havde han nu holdt sin 10. plads, så havde jeg nærmere haft ti hold mellem nummer 5 og 25,” slår Henrik fast.

Ti hold i top-25 lyder nok heller ikke værst for de fleste – men hvordan kommer man dertil?

Top 3: total vækst
Spillet er slut
1.631
1. Ryan Fox
New Zealand
1.631
1.195
2. Rory Mcilroy
Northern Ireland
1.195
1.097
3. Richard Mansell
England
1.097
Holdet.dk

Tips til toppen

For at komme til tops er der naturligvis et hav af forskellige tips, tricks og metoder, du kan bruge.

Den forsvarende mester kommer her med sine bedste bud på, hvordan man lægger sig i front og snupper en podieplads – eller to.

  • Man skal ikke jagte pointene – ikke styrt ned og køb ham, der vandt sidste runde. Chancen for, at han vinder igen, er ikke stor.
  • Tålmodighed – måske du ikke får en masse point fra start, men de kan komme med tiden.
  • Langsigtede udskiftninger – køb kun spillere, du forventer at kunne stole på over tid. Ellers får du ikke nok ud af dine udskiftninger.

For at komme til tops behøver man endda ikke at have topscorerne på holdet, hvis man skal følge Henriks eksempel.

Jeg har stort set ikke haft nogle af topscorerne på holdet, hvilket lyder mærkeligt. Men jeg havde på intet tidspunkt nogle af de mest pointsikre profiler på holdet.

Joachim B. Hansen havde jeg fra start. Han skuffede og skuffede og skuffede, men tog fart til sidst, og jeg begyndte at stige til tops,” siger Henrik.

Men hvem skal man så gå efter i Golf Manager 2022, spørger du nok.

Hvem skal du vælge?

Ja, det er et spørgsmål, som ikke er lige til at svare på. Mulighederne er mange. Rigtig mange.

Der er ikke noget her, der hedder stensikker fidus, for det handler også meget om held. Jeg kan ikke nævne en, som man bare skal have på holdet for at kunne vinde.

Jeg ved ikke selv, hvem jeg skal vælge endnu – det skal jeg blive klogere på nu her inden spilstart,” beretter Henrik.

Selvom Henrik ikke selv har sine hold klar, så er der nogle spillere, han mener, der er spændende at kigge i retning mod – heriblandt en del danskere:

Marcus Helligkilde
Kategori 4
0
vs.

Jeg vil blive overrasket, hvis Helligkilde ikke bliver en af de populære valg. Han er i kategori 4 og har allerede vist gode takter. Han slog 3 under par og sikrede senest en 12. plads i Qatar Masters i slutningen af marts.

Nicolai Højgaard
Kategori 1
0
vs.

Sidste managerspil var Nicolai Højgaard placeret i kategori 4 – og endte Golf Manager 2021 som den næstbedste spiller med hele 1.134 point. I år er han fortjent kommet i kategori 1, og det er fortjent eftersom at han allerede har vundet en turnering på world touren i starten af februar.

Rasmus Højgaard
Kategori 2
0
vs.

Brormand Rasmus Højgaard er placeret en kategori under i kategori 2. Han har vundet en turnering hvert år de seneste tre år, og er endt i top 50 i sine fire Europa Tour optrædener i år. Mon ikke der er stabile point at hente hos Højgaard-tvillingerne.

Jon Rahm
Kategori 1
0
vs.

Der bliver selvfølgelig flere om buddet, men jeg vil kigge i retning af Rahm, som min kaptajn. Han vandt US Open sidste år, og har senest en samlet 9. plads fra opvarmningsturneringen til The Masters, som han stiller op i.

Øget interesse for golf

Selvom Henrik aldrig har haft en golfkølle i hånden, så er interessen for sporten stigende.

Det at deltage i managerspillene øger bare interessen gange 1000 for sportsgrenene, lige meget om det er golf, formel 1 eller nogle af de andre spil, som ikke er nogle idrætsgrene, jeg normalt gør mig i – jeg er mest til cykling og fodbold. Det er en god måde at få en større indsigt i sportsgrene på,” slår Henrik fast.

Og det er da heller ikke kun Golf Manager 2021, som Henrik har haft held med.

Jeg tror, at jeg har spillet siden 2014, men det var mere en lille lukket gruppe, vi havde. Jeg har vundet 2 guldpokaler, 3 sølvpokaler og 2 bronzepokaler. Så jeg har raget en del point til mig.

Men det var først i 2017, at jeg vandt mit første managerspil– der vandt jeg La Liga.

Jeg spiller egenligt med på det hele, og bruger selvfølgelig også alt for lang tid på det, fordi jeg begynder at synes, at det er sjovt. Det med golf tog mig lidt tid at regne ud. Jeg blev nummer tre forrige år, men det der er med golf, er, at det næsten strækker sig et helt år med 15 udskiftninger. Så det handler i høj grad om at holde hus med udskiftningerne,” slutter Golf Manager 2021-vinderen, Henrik.

Gør lige som Henrik og sæt dit Golf Manager 2022-hold HER.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
2 kommentarer
  • Monte Cristo5. april 2023 kl. 14:06

    Kommer der en 23’er version?

    • Ida Hummeluhr5. april 2023 kl. 14:25

      Hejsa. Der er spilstart i morgen kl. 14.00 i Golf Manager 2023 🙂

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *