Tre tips til runde 5: Kan Nico Williams få hul på bylden i La Liga?
2. februar 2022 La Liga ManagerLa Liga er tilbage efter en kortere pause. Athletic Bilbao er godt kørende og møder Espanyol på hjemmebane, hvor det store spørgsmål er, om Nico Williams kan få gang i scoringen.
FC Barcelona og Atletico Madrid tørner også sammen i et spændende opgør, men måske man skal se lidt bort fra denne kamp – for så burde der være masser af guld at finde.
Det giver podcasten Lyden af La Liga deres bud på. De har fundet tre anbefalinger til 5. runde af La Liga Manager.
Tre tips fra Lyden af La Liga
De solide baskere er et af de hold i La Liga, der spiller sig frem til absolut flest afslutninger, alligevel er det endnu ikke bleve til mål for Nico Williams. Han scorede dog i Supercopaen, og det kan kun være et spørgsmål om tid, inden han får netmaskerne til at blafre. En hjemmekamp mod Espanyol er en oplagt mulighed for Iñakis lillebror.
Oliveras udvikling har været fremragende, og med den mere fremskudte plads i Quique Sánches Flores’ 5-3-2-system er der gode chancer for mere offensiv involvering fra ham. Der er også en god chance for clean sheet til Getafe i hjemmekampen mod Levante – og flere gange i de kommende runder, hvis man holder fast.
Argentineren fik en sløv start efter skiftet fra Benfica, men på det seneste har han været en integreret del af Celtas forbedrede formkurve med to oplæg og en scoring de seneste fire kampe. Med en hjemmekamp mod Rayo, der er svage på udebane, er det værd at satse de lidt over 3 millioner på, at han får indflydelse på en Celta-sejr.
Hør seneste episode her. Manager-anbefalingerne til 5. runde starter omkring 52. min.
Få endnu flere tips til La Liga Manager her.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *