David mod Goliat

To kæmper i mod to miniputter. Så kort synes VMs gruppe G at kunne opsummeres. Turen er kommet til den næstsidste gruppe bestående af Belgien, England. Tunesien og upåagtet Panama. Læs vores manager-analyse og optakt til gruppe G.

For førstnævnte bliver det spændende at se, om flere års lovende takter endelig vil lade sig realisere. Med spillere som de Bruyne, Hazard og Lukaku har Belgien et kæmpe potentielle. England skal forsøge at rette op på historiens mange spøgelser, og selvom truppen ikke står lig tidligere tiders, vil det være en ny skuffelse for englænderne, hvis de ikke formår at avancere fra gruppen. Tunesien står dog på spring med et teknisk dygtigt hold, mens gruppens store outsider, Panama, sætter sin lid til slutrundens ældste hold.

De to hold, som går videre fra gruppen, parres med Gruppe H. Så mulige modstandere er Colombia, Japan, Senegal og Polen.

De flestes ringe bekendtskab til Panama kan nok reduceres til deres testkamp imod Danmark i foråret, som kastede en smal 1-0 sejr af til danskerne trods massivt overtag. Kvalifikationen kom dog i hus via en tredje plads i den centralamerikanske kvalifikation foran bl.a. USA, hvor de scorede 9 mål og indkasserede 10. Panama står foran deres debut ved VM. Noget som fik præsidenten til at udskrive national hellig, da dette var en realitet. I Panamas trup finder vi blot 4 spillere, der er på lønningslisten i europæiske klubber, og det bliver derfor spændende at se, hvad Panama har at byde på.

StraffeFrisparkHjørne
Gabriel TorresBarcenasBarcenas

Tre spilleranbefalinger

Jaime Penedo (Målmand – 3 mio)

Panama scorer generelt ikke mange mål. Derfor ligger deres muligheder ligeledes i at lukke af i forsvaret. Det kunne muligvis kaste et clean sheet af til deres erfarne keeper.Panama - VM Manager 2018

Roman Torres (Forsvar – 2 mio)

Sandsynligvis den Panama spiller med bedst værdi! Midtstopperen var fast mand i kvalen, hvor han spillede 9 kampe. Selvom det kastede tre gule kort, kastede det ligeledes to mål af sig. Udover muligheden for at holde rent bur, gemmer der sig dermed også et målscorerpotentielle i Roman Torres.

Edgar Barcenas (Midtbane – 2.5 mio)

Holdets spillemæssige styringspunkt. Barcenas har typisk gerne en fod med i alle Panamas mål, og er essentiel for holdets offensiv. Sparker både hjørne og frispark, hvilket Panama utvivlsomt vil satse stort på.

Flest minutterFlest målFlest kort
Anibal Godoy (2,5 mio.)Garbiel Torres (3,5 mio.)Roman Torres (2,0 mio.)
Fidel Escobar (2,0 mio.)Roman Torres (2,0 mio.)Abdiel Arroyo (2,5 mio.)
Aldolfo Machado (2,5 mio.)Abdiel Arroyo (2,5 mio.)Aldolfo Machado (2,5 mio.)

Én af turneringens forhåndsfavoritter. De nåede kvartfinalen i 2014, efter 12 års VM fravær, og jeg spår dem rigtige gode muligheder for mindst at gentage denne bedrift. Belgien gik suverænt igennem deres kvalifikationsgruppe med ni sejre og én enkelt uafgjort, og en målscore på imponerende 43-6(!). Med stjernespillere som Kevin de Bruyne, Eden Hazard, Romelu Lukaku med flere er hjemlandets forventninger store, men kan spillerne realisere dem?

StraffeFrisparkHjørne
Eden HazardKevin de BruyneKevin de Bruyne

Tre spilleranbefalinger

Thibaut Courtois (Målmand – 6 mio)

Belgien er havnet en i relativ nem gruppe, hvor alle holdene nok først og fremmest vil fokusere på defensiven. Det kan meget vel kaste rent bur af sig i alle gruppekampene, og senere i turneringen. Belgiens vej til kvartfinalen virker tilpas nem, og med et prisskilt lige under keepere fra øvrige forhåndsfavoritter, kunne Courtois vise sig at være en rigtig god investering.

Belgien - VM Manager 2018Thomas Meunier (Forsvar – 5 mio)

Én af VM Mangers dyreste forsvarsspillere, men ikke uden grund. Belgieren, der til dagligt spiller i PSG, leverede 5 mål og hele 7 assists i kvalifikationen til VM. Meunier spiller som udgangspunkt højreback eller højremidtbane og er en vigtig del af Belgiens offensiv. Måske han kan blive den helt store fidus!

Jan Vertonghen (Forsvar – 3.5 mio)

Viser Meunier sig for dyr, kan du med fordel købe hans billigere holdkammerat, Vertonghen. Tottenham-profilen er fast mand i startopstillingen og scorede to mål i 9 kampe i kvalen. Vertonghen kan således skaffe point på andre måder end at holde sit eget mål rent.

Nogle af de belgiske spillere kunne meget vel udgøre “stammen” på dit hold, som du bør stille ift. de manager tips og råd du kan læse i manager-guiden til VM Manager 2018.

Flest minutterFlest målFlest kort
Thibaut Courtois (6 mio.)Roman Lukaku (8 mio.)Marouane Fellaini (3,5 mio.)
Jan Vertonghen (3,5 mio.)Eden Hazard (8 mio.)Axel Witsel (4 mio.)
Toby Alderwiereld (4 mio.)Dries Mertens (6 mio.)Yannick Ferreira-Carrasco (3,5 mio.)

Odds på VM Manager 2018

Tunesien er ikke som afrikanske hold er flest. De er hverken fysik- eller spurtstærke. Til gengæld de teknisk enormt dygtige. Tuneserne kvalificerede sig til slutrunden ved at vinde deres gruppe knebent foran upåagtet Congo, og kommer i Rusland til at undvære den skadet topscorer, Youssef Msakni. Med hurtige vendinger og rappe føder, kan nordafrikanerne dog give de tungere og stærkere forsvarsspillere store udfordringer. Tunesien synes nemlig at have ramt formen op mod VM og er uden nederlag i de seneste 10 kampe. Efter flere års fravær fejler motivationen i hvert fald ikke noget.

StraffeFrisparkHjørne
Wahbi KhrazriWahbi KhrazriWahbi Khrazri

Tre spilleranbefalinger

Wahbi Khrazi (Angriber – 4 mio)

Tunesien vil frem ad banen og her er Khrazi det overskyggende omdrejningspunkt. Angriberen spiller til dagligt i Rennes i den franske liga, hvor han i denne sæson har scoret 9 mål. Han er uden tvivl landets bedste spiller, og med ansvar for alle dødbolde er han den mest oplagte spiller, hvis du skal  vælge én fra Tunesien i VM Manager 2018.Tunesien - VM Manager 2018

Anice Badri (Angriber – 2.5 mio)

En spiller der virkelig har ramt topformen. Fire mål i de seneste tre kampe, heriblandt imod Portugal og Tyrkiet, har gjort Badri til én af de mest interessante budgetvenlige angribere i VM Manager. Særligt imod Panama burde Badri have mulighed for at fortsætte sin flotte stime.

Ferjani Sassi (Midtbane – 2.5 mio)

Den hårdtarbejdende midtbane spiller indtager en vigtig rolle på det tunesiske hold. Som midtbanen playmaker med flair i det offensive spil kunne han være prisen værd. Sassi scorede sågar i Tunesiens sidste kamp op til VM imod Tyrkiet.

Flest minutterFlest målFlest kort
Aymen Mathlouthi (3 mio.)Youssef Msakni (ikke udtaget)Syam Ben Youssef (2.5 mio.)
Ali Maaloul (3 mio.)Wahbi Khrazi (4 mio.)Mohamed Ben Amor (3 mio.)
Wahbi Khrazi (4 mio.)Anice Badri (2.5 mio.)Ghailene Chaalali (3 mio.)

Det er næsten en tradition, at de håbefulde englændere skuffer. Den gyldne generation med Gerrard, Rooney og Lampard formåede aldrig at løfte de tunge forventninger i de ellers lovende 00’er. Nu drager et nyt og ungt engelsk hold til VM i Rusland med forventninger, om end ikke om guld, men om avancerement fra gruppen. England kvalificerede sig direkte uden problemer med otte sejre og to uafgjort. Mange af spillerne, heriblandt topscorer og kaptajn Harry Kane, drager dog til deres første VM så, hvad kan vi forvente af de hårdprøvede englændere?

StraffeFrisparkHjørne
Harry KaneHarry Kane og Eric DierAshley Young og Kieran Trippier

Tre spilleranbefalinger

Harry Kane (Angriber – 8.5 mio)

Har du tiltro til England, har du også tiltro til Kane. Så simpelt kan det siges. Prisskiltet er muligvis en kende for højt, men det gør ham bare til et endnu mere unikt valg. Harry Kane har de seneste tre sæsoner scoret mål på samlebånd i Premier League, og det er forventningen at han kan fortsætte i det spor til VM. Som kaptajn er han sikret tæt på fuld spilletid, og tjansen som straffesparks- og delvis frisparksskytte får han masser af muligheder for at lave mål.

England - VM Manager 2018Kieran Trippier (Forsvar – 3 mio)

Få lukkede færre mål ind i kvalifikationen end England, hvilket alene af den grund gør de engelske forsvarer attraktive. Læg dertil at Trippier både sparker hjørne, er fremadrettet back og koster beskedne 3.000,000. Tottenham-backen virker som et oplagt køb, hvis du er på udkig efter engelske spillere.

Gary Cahill (Forsvar – 3 mio)

Som det også var tilfældet for Trippier, er muligheden for rent bur bonus alene med til at gøre Cahill interessant. Derudover er Cahill dog også rigtig hovedstødstærk, og dermed en trussel på hjørnespark, som han allerede har vist i optakten til VM. Den alderen englænder er som minimum overvejelsen værd.

Flest minutterFlest målFlest kort
Joe Hart (Ikke udtaget)Harry Kane (8.5 mio.)Eric Dier (4 mio.)
Kyle Walker(4 mio.)Adam Lallana (Ikke udtaget)Gary Cahill (3 mio.)
Gary Cahill (3 mio.)Danny Sturridge (Ikke udtaget)John Stones (3.5 mio.)
Del med dine venner - det giver god manager-karma
1 kommentar
  • Mikkel12. juni 2018 kl. 18:23

    Hvis man tjekker lidt op på Kieran Trippier så har han ikke spillet ret mange kampe for England de seneste 10-15 kampe. Hvorfor tror du han vil få spilletid til VM? 🙂

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *