Danmarks fodbold-kvinder jagter VM-succes

Kvindernes VM-slutrunde og VM Manager i fodbold venter lige rundt om hjørnet. Spilxperten sætter dig ind i den kommende turnering lige her.

Optakten er skrevet af Spilxperten:

Der er VM-slutrunde for kvinder. Danmark er med for første gang siden 2007.

Slutrunden foregår i Australien og New Zealand, og det er altid klogt at have et ekstra godt øje til værtsnationerne. Australien kommer i hvert fald som en af de store forhåndsfavoritter.

USA har vundet guld de seneste to slutrunder, så de vil nok også tale med om den samlede sejr, mens OL-vinderne fra Canada håber endelig at overføre deres olympiske succes til verdensmesterskaberne.

Europamestrene fra England er skarpeste bud fra UEFA, men også Tyskland, Spanien og Norge kan overraske.

Danmark er i pulje med netop England, Haiti og Kina. Danskerne bør slå Haiti og får det nok svært mod England. Det betyder, åbningskampen mod Kina meget sandsynligt bliver afgørende for de danske muligheder i turneringen. Tør du satse på dansk succes?

Hos spilxperten.com finder du en komplet oversigt over alle de 32 deltagende hold. Og det er ikke kun storholdene og favoritterne. Du kan også blive klogere på de i alt 8 debutanter fra blandt andet Haiti, Vietnam, Filippinerne og Zambia.

Kvindefodbolden spirer i disse år, og måske er du den skarpe manager, der spotter en overraskende profil fra et af de mere oversete landshold – det kunne for eksempel være Oshoala fra Nigeria eller måske Haitis Dumornay.

Til alle slutrundens 32 hold får du historik, profiler og en vurdering af holdets muligheder i slutrunden. Du kan også finde en komplet oversigt over kampprogrammet, så du ved, om det er i næste runde, der er kæmpe brag mod et favorithold, eller om der er mulighed for en storsejr.

Siderne bliver opdateret under slutrunden med skader og karantæner, så du kan sætte det optimale managerhold og vinde over naboen, kæresten eller måske hele Danmark.

Held og lykke – og god fornøjelse med VM Manager.

Kom så Danmark!

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *