
Mediano Håndbold: Den ultimative optakt til EM Håndbold Manager 2024
8. januar 2024 EM Håndbold (Mænd)Traditionen tro kaster Mediano Håndbold sig ud i en dybdegående analyse af samtlige EM-trupper med Rasmus Boysen som Håndbold-ekspert og hjælpetræner.
Hvilken position er den mest afgørende? Hvor finder jeg juvelerne? Og hvad med danskerne, hvem skal man vælge der?
Masser af spørgsmål presser sig på frem imod spilstart i EM Håndbold Manager – og Mediano og Rasmus Boysen er klar til at svare på dem alle – og flere til.
Ude af position
Bagspillerne er ifølge Rasmus Boysen den vigtigste position. Det er de spillere, som skyder og scorer mest, så det giver ofte sig selv. Men der er også fiduser at finde på de andre positioner, hvor der f.eks. kan være spillere, som er placeret “forkert”.
Det kunne for eksempel være tilfældet med Michal Daszek (5.5 mio.) fra Polen, som står listet som fløjspiller i EM Håndbold Manager, men ofte indtager højre back-positionen.
Gidsel, Pytlick eller Hansen
Boysen plejer at kigge væk fra danskerne, da de ofte er mere populære end statistik og potentiale tillader. Men til Håndbold EM gør han en undtagelse:
“Selvom han er spillets dyreste, så kan man ikke se bort fra Mathias Gidsel. Jeg ser ham som et must-have. Han kommer til at spille tæt på samtlige minutter – og han er yderst mål-hungrende. – Rasmus Boysen.
Mathias Gidsel foretrækkes foran Mikkel Hansen, der fortsat tager straffe, men skyder og scorer mindre – og Simon Pytlick, som er på vej tilbage fra en skade.
Danmark åbner EM mod Tjekkiet, så der kan komme mange danske point i første runde.
Tre “billige” juveler
I starten af podcasten (efter seks minutter) nævner Rasmus Boysen tre spillere, som han mener kan udspille sit prisskilt og scorer masser af vækst. Det er ikke de helt billige, men dem er der masser af, når du sætter podcasten i ørene.
- Hugo Descat, Frankrig (5.5 mio. – fløj)
- Francisco “Kiko” Costa, Portugal (6.5 mio. – bag)
- Omar Ingi Magnusson, Island (8.5 mio. – bag)
Hør Mediano’s manager-special
Podcasten varer 2 timer, så her er et overblik over, hvornår de kommer rundt om de forskellige grupper og nationer til Håndbold EM.
- 08:00 Generelle tanker om VM og reglerne
- 25:40 Gruppe A: Frankrig, Tyskland, Nordmakedonien og Schweiz
- 41:00 Gruppe B: Spanien, Østrig, Kroatien og Rumænien.
- 55:12 Gruppe C: Island, Ungarn, Serbien og Montenegro
- 1:10:30 Gruppe D: Færøerne, Norge, Slovenien og Polen
- 1:25:30 Gruppe E: Sverige, Holland, Bosnien, Georgien
- 1:40:15 Gruppe F: Danmark, Portugal, Tjekkiet og Grækenland
Hvis du har brug for endnu flere tips til EM Håndbold Manager, så kan du også lytte til Klubhusets EM Håndbold optakt.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Hvor kan man se startopstillingen henne før kamp?