Optakt: 4. etape af Vuelta a España 2020
22. oktober 2020 VueltaspilletDet relativt sprintstærke Vuelta-felt får en sjælden chance på 4. etape. Men hvem viser sig som feltets hurtigste?
Efter tre benhårde dage, hvor klassementsrytterne har strålet – og optaktsfavoritten levede op til favoritværdigheden – og sprinterne har kæmpet, er det nu tid til at sprinterne skal kæmpe om en sjælden triumf.
Der er nemlig ikke mange sprinteretaper i årets Vuelta. Til gengæld er der nogle interessante sprintere, der er til start i løbet, så spurterne kan ende med at blive ganske spændende.
Etapen går til Ejea de los Caballeros. Den strækker sig over lidt over 192 kilometer, og der er ikke de store dikkedarer – hvis det ikke ender i en massespurt, så skal noget gå meget galt.
Her kan du høre Klubhusets optakt til Vueltaspillet 2020.
Ryttertips til 4. etape
Jeg springer derfor direkte videre til anbefalingerne. Mit valg er ikke specielt overraskende.
Sam Bennett er under normale forhold den hurtigste i det her felt, og han har det klart stærkeste tog. Nogle vil være fristet af at pege på Pascal Ackermann, men jeg har savnet hans topfart i den her sæson. Sam Bennett er mit valg, også selvom stabiliteten har været lidt spøjs i enkelte løb.
Det er ikke fordi, han er dansker, at han er blevet valgt, men derimod fordi han viste sprinterpotentiale i Tirreno-Adriatico. I mellemtiden har Cort været ramt af corona, og ingen ved, hvordan det påvirker den enkelte. I et sprinterfelt, hvor der er plads i massespurten, vil det dog være oplagt at holde øje med Cort.
Det virker oplagt at pege på Matteo Moschetti. Italieneren startede ud som lyn og torden på Mallorca, men slog sig slemt i det tidlige februar, og har siden kæmpet for at blive klar. Der ligger et kæmpe gennembrud og venter forude for Moschetti, men om det bliver i det her løb, er jeg ikke sikker på. Han er valgt på grund af sit store potentiale.
Du kan også få flere managertips ved at følge Klubhuset i din favorit podcast app:
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *