
Optakt: Sådan vinder du Tour’en
4. juli 2019 TourspilletFor at du kan få succes som sporstdirektør og slå vennerne i Tourspillet, så har vi strikket en optaktspodcast sammen. Her får du tips og tricks til at komme godt ned af startrampen og til tops i Tour’en.
Hele ni danske ryttere stiller til start i Tour de France 2019, men hvem skal du have på dit hold? Eksperterne advarer dig mod at tænke for meget med det rød-hvide hjerte.
I denne 40 min. podcast klæder Jesper Kristoffersen (journalist hos Danske Spil), Jeppe Helbo (odds-sætter og cykel-ekspert) og Casper Gammeljord (tidl. vinder af cykel managerspil) dig på til tre ugers etapeløb i Frankrig.
Få taktikken på plads og konkrette ryttertips, som kan gøre sig gældende til både første og anden etape. Med denne optakt får du alle byggestenen til at komme til tops i Tourspillet 2019.
Tre sprintere til 1. etape
Cykel og managereksperterne Jeppe Helbo og Casper Gammeljord har fundet frem til tre sprintere, som de anbefaler til første runde.

Han kommer til at få mit kaptajn bind. Jeg synes han er et niveau over de andre sprintere i feltet og har vundet etaper i stort set alle de løb, som han har stillet op i. Han er en super sprinter og er i god form. – Casper Gammeljord

Sonny Colbrelli er eneste sprinter for Bahrain-Merida, og et godt bud på en top fem på første etape. Anden etape, som er en holdtidskørsel, har hans hold rigtig gode muligheder for at ende i toppen, så han kan, med lidt held, være i gult efter 2. etape – Casper Gammeljord.

Mike Teunissen er sidste mand i Dylan Groenewegens sprintertog, og jeg skal helt sikkert have to fra Jumbo-Visma til første etape. Derudover har han en lille chance for at komme i top 15 og bidrage til en etapebonus. – Jeppe Helbo
Hvis du – lidt imod eksperternes anbefaling – absolut gerne vil have en dansker med på dit hold, så har vi vurderet samtlige ni ryttere i vores dansker barometer til Touren.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
Hvor finder man denne podcast? Enten er jeg uoplyst eller også mangler I simpelthen at oplyse om det 🙂
Hej Thomas
Beklager det sene svar, men bar så du er med på den næste gang, så ligger podcasten inde i artiklen – lige inden de tre anbefalinger kommer.
Mvh Jens, Holdet.dk
Hvordan sætter i så der bedste manager hold uden udskifter, jeg kan ikke læse tips til det.
Hej Victoria
Beklager det sene svar, men vi har ikke fokus på Tour Manager (spillet uden udskiftninger) i denne optakt.
Mvh Jens, Holdet.dk
Kunne i ikke indsætte link til de to eksperters profiler eller hold, så man kan følge med i hvordan deres tips udmønter sig i praksis?
Hej Nysgerrige
Det er en god ide. Det vil vi overveje til næste gang, hvis eksperterne ellers er friske på det.
Mvh Jens, Holdet.dk
Kan spillet ikke sætte sprinter, bjergrytter osv på sammen med Hold og pris.?
Jeg kan ikke altid skælne den ene type fra den anden
Hilsen Marianne
Hej Marianne
Det er desværre lidt svært at gøre, da rytterne kan have flere forskellige roller, så det er nok lidt research, som du selv må ud og lave 🙂
Mvh Jens, Holdet.dk