Tour-optakt til 3. etape

Tour-arrangørerne har efter en dag i bjergene, fundet en etape der i højere grad passer feltets hurtigste mænd. Efter en skuffende start for mange på 1. etape, er der således lagt op til en revanche.

Sprinterne bør få en ny chance på tredje etape af Tour de France, men det bliver ikke uden kamp. De første 120 kilometer af den 198 kilometer lange etape er nemlig ret kuperet, hvorfor stærke puncheurs kan stikke af i et farligt udbrud.

Det bliver så op til sprinterholdene at samle det igen. I en normal udgave af Tour de France er det ikke det største problem, men det er altså ikke uvæsentligt, at de fleste har kørt meget få løbskilometer. Jeg tror, det kan resultere i nogle uventede ting i dette års løb. Også på denne etape.

Top 3: total vækst
Spillet er slut
5.825.000
1. Tadej Pogacar
UAE Team Emirates
19.825.000
4.057.000
2. Remco Evenepoel
Soudal Quick-Step
15.057.000
3.670.000
3. Jonas Vingegaard
Team Visma | Lease a Bike
16.170.000
Holdet.dk

Når det så er sagt, så er det mest sandsynligt at etapen ender i en massespurt. Der sidder mange sprintere i feltet, der er sultne og opsat på revanche. Ikke mindst en vis dansk verdensmester, der måtte nøjes med en andenplads, trods det faktum at han lignede den hurtigste i spurten. Men også andre sprintere er revanchelystne efter at regn og styrt ødelagde deres chance på 1. etape.

Inden du læser videre i denne tekst, kan du jo med fordel kigge på anbefalingerne til 1. etape, da den etape også endte i en massespurt.

Tips til 3. etape af Tour de France 2020

Nå, lad os kigge om det. Jeg erkender gerne, at der er en chance for at et udbrud holder hjem på denne etape, men sandsynligheden er nok ikke så stor. Jeg går således med sprinterne.

Det kunne godt ligne, at etapen slutter med et stigende opløb, men nærstuderer man den sidste kilometer, kan man se at det ikke er tilfældet. Ligeledes er der heller ikke sving i finalen, hvorfor finalen er ganske ukompliceret.

Favoritten
Sam Bennett
Deceuninck-QuickStep
10.771.000
vs.

Sam Bennett blev leveret noget nær perfekt på 1. etape, men tøvede selv i spurten, hvilket kostede en topplacering. Sådan en fejl begår Bennett sjældent to gange, og når man ligeledes husker på, at han plejer at være bedst efter et par etaper i benene, så peger pilen på den bomstærke irer.

Outsideren
Mads Pedersen
Trek-Segafredo
5.291.000
vs.

Valget her stod reelt kun mellem to ryttere, men da jeg pegede på Cees Bol på 1. etape, bliver det danske Mads Pedersen denne gang. Det er en ganske ukompliceret finale, der venter på 3. etape, og med et simpelt opløb uden sving, kan Mads Pedersen sidde i sit tunge gear og give den gas – akkurat som på 1. etape og som på sejren i Polen Rundt.

Jokeren
Clement Venturini
Ag2r La Mondiale
4.516.000
vs.

Der er ikke mange sprintere, der er taget af under 4 % af spillerne og som samtidigt er billig. Derfor falder valget på Clement Venturini igen. Franskmanden er i skrivende stund taget af 2,5 %. Han er ikke den hurtigste, men han er ganske solid og bør kunne sprinte en top15-placering hjem relativt nemt, akkurat som på 1. etape.

Det er ikke de vildeste valg denne gang, men jeg vil også vove den påstand, at det ikke for alvor er på de indledende sprinteretaper, at man vinder løbet – men man kan så sandelig tabe det her…

Herunder kan du også høre en podcast-optakt til Tourspillet 2020.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *