Tour-optakt til 9. etape

Nans Peters sikrede en festdag for følgere af optaktsbloggen, da han leverede overraskelsen og vandt på 8. etape. Vi går efter at fortsætte takterne på 9. etape, der minder om etapen dagen forinden.

Det er marginalerne, der afgører om man får succes i Tourspillet eller ej. Se blot på gårsdagens optakt, hvor jeg pegede på Nans Peters som jokeren. Peters ramte udbruddet og var stærkest på dagen – til stor glæde for alle dem, der fulgte tippet.

Men som mange Tour-fans ved, så kan det nogle gange være lidt af et lotteri at ramme udbruddet, og havde Nans Peters ikke ramt udbruddet, havde han måske taget det rolig – akkurat som outsidervalget Lutsenko gjorde det – og det havde i stedet kostet bitre minuspoint på kontoen.

For undertegnede var det en blandet følelse at se Nans Peters krydse stregen først. Hvorfor?

Jeg styrede uden om ham på mit bedste hold.

Sådan er managerspil så vidunderlige. Fangende og fængende i et øjeblik, frustrerende i et andet.

Top 3: total vækst
Spillet er slut
5.195.000
1. Tadej Pogacar
UAE Team Emirates
16.695.000
4.725.000
2. Jonas Vingegaard
Team Visma | Lease a Bike
15.225.000
4.512.000
3. Wout van Aert
Team Visma | Lease a Bike
15.512.000
Holdet.dk

Nå, det er tid til at kigge lidt på 9. etape. Med sine kun 153 kilometer er det igen en ret kort etape. Midtvejs på etapen passerer de to stigninger, først Col de la Hourcère (11,1 km – 8,8 %) og siden Col de Soudet (3,8 km – 8,5 %). Sidstnævnte stigning topper efter 78 kilometers kørsel, så det bør ikke få den store indflydelse.

Herefter følger et langt dalstykke, der kun kort bliver afbrudt af en mindre stigning. Rytternes sidste udfordring er Col de Marie Blanque (7,7 km – 8,6 %). På toppen er der også få bonussekunder, men der er også næsten 20 kilometers kørsel tilbage (10 kilometer ned af bjerget, siden 8 kilometer flad vej til målstregen), så spørgsmålet er hvor meget, der kommer til at ske i klassementet.

Nøglen til klassementsspænding på denne etape er Col de Marie Blanque, der konstant stiger med over 10 % på de sidste fire kilometer. Den kommer til at trække tænder ud.

Det er sidste dag inden mandagens hviledag, så rytterne er givetvis klar til at smide hæmningerne lidt mere end normalt.

Med tanke på kørslen på 8. etape, så bør udbrud have gode chancer igen. I starten af etapen er der en lille bakke (2,3 km – 4,5 %), der måske kan hjælpe klatrerne til at finde vej i udbruddet.

Tips til 9. etape af Tour de France 2020

Den korte etape samt den stejle afsluttende stigning gør, at favoritterne har en chance – hvis de vil. Med tanke på at Jumbo-Visma viste svaghedstegn på 8. etape, så kan det dog blive svært at finde det hold, der er klar til at kontrollere løjerne. Men det er ikke umuligt. Klassementet er tæt, og for fx Martin (Cofidis) og Bardet (Ag2r) kan bonussekunderne på toppen af Col de Marie Blanque blive vitale.

Jeg går med udbrudsryttere i mine tre anbefalinger.

Favoritten
Julian Alaphilippe
Deceuninck-Quick Step
12.152.000
vs.

Hvilken rytter. Alaphilippe angreb voldsomt, imponerede i ganske få sekunder – og endte med at gå fuldstændig kold og ryge ud af klassementet. Det betyder også, at han er fri til at gå på jagt efter etapesejre og bjergtrøje, og dermed bør han – hvis han er frisk nok – være favoritten på en etape som denne. I et udbrud bliver han svær at slå.

Outsideren
Davide Formolo
UAE Team Emirates
6.567.000
vs.

UAE bør placere en rytter i udbruddet, så man kan støtte Pogacar, hvis han angriber på Col de Marie Blanque. Og det bør blive Formolo. Såfremt feltet holder udbruddet i snor, kan han bruges på nedkørslen og det flade stykke, men hvis udbruddet sejler væk, så er han en oplagt vinderkandidat.

Jokeren
Valentin Madouas
Groupama-FDJ
3.338.000
vs.

Pinot er røget ud af klassementet, og det betyder at Groupama-FDJs ekstremt loyale hjælpere kan få chancen. Valentin Madouas er et spændende, ungt talent, der godt nok var i asfalten tidligere i løbet, men som har set bedre og bedre kørende ud. Rammer han morgenudbruddet, så har jeg svært ved at se mange ryttere, der kan stoppe ham. Ejet af 1,7 %.

Hvis du vil have flere managertips, så kan du abonnere på managerspil podcasten Klubhuset.

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *