Velkommen på bloggen

Vi kender det alle sammen. Deadline for handel nærmer sig, og du er på bar bund. Hvem skal skiftes ud – og hvem skal ind..? Det vil vi hjælpe med i denne blog, hvor vores mål er, at gøre det endnu sjovere at spille – og diskutere – manager.

Det smukke ved sport er, at det er uforudsigeligt.

Det spændende ved managerspil er, at man skal forudsige det uforudsigelige.

Det sjove ved spillet er, at når man rammer rigtigt og vinder over vennerne.

Inspiration til managers

Nogle managerspillere bruger rigtigt mange timer på research og regneark. Andre stoler på deres intuition og vælger med hjertet. Og så er der dem, som tester managerspil for at gøre en ny sportsgren lidt sjovere at følge med i.

Fælles for alle er, at de nyder at dyste imod venner og andre fans og følge den sport, de elsker igennem managerspil.

Vores mål med Holdet.dk bloggen er at gøre det endnu sjovere at spille manager og være sportsfan.

Både for de mest engagerede managerspiller, men også for fans som har brug for et hurtigt tip inden deadline. Vi vil lave spiloptakt til nye spil og komme med inspiration til, hvordan man bedst fejrer sin sejr og gør det endnu sjovere at dyste i manager mod vennerne.

Invitation til fans

Skribenterne på bloggen er en lille håndfuld sports- og managerfans, som har spillet med på Holdet.dk igennem mange år.

Vi er ansat i Swush enten på fuld- eller deltid, men er ikke direkte involveret i spil eller står bag spillernes priser. Så det er altså ikke Odds-sætterne, der kommer med odds tips, bare rolig.

På grund af vores arbejde har vi nok lidt mere indsigt i spil- og statistikdelen end den gennemsnitlige sportsfan, men vores bud på f.eks. ‘de bedste spillere’ til runden er i bund og grund lige så gode som jeres – og vi opfordrer derfor også alle manager og sportsfans til at komme med deres egne bud, diskutere vores samt komme med ris og ros i kommentarfeltet.

Vi håber I vil tage godt i mod bloggen, som forhåbentlig vil være til hjælp og inspiration.

Med venlig hilsen

Holdet bag Holdet.dk

Del med dine venner - det giver god manager-karma
Ingen kommentarer
Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *