Tør du vælge den vaklende værtsnation?
6. juni 2018 VM ManagerTumler du med dit managerhold? Hvem sparker straffe for Rusland, og hvem spiller Uruguay med i forsvaret? Bare rolig – hjælpen er på vej. De kommende otte dage vil der her på siden blive udgivet en VM Manager-optakt, som skal hjælpe dig og alle de andre fortvivlede managere.
Gruppe A består af de fire nationer Rusland, Saudi Arabien, Egypten og Uruguay. På forhånd er gruppen udråbt til at være en af de svagere ved dette VM. Uruguay er favoritter til at gå videre på gruppens førsteplads. Derefter er forventningen, at det bliver værtsnationen og Egypten, der skal spille om den anden billet videre. Saudi Arabien levnes ikke mange chancer, men måske kan oliestaten spænde ben for et af de andre landes VM-drømme.
Hvis du overvejer spillere fra gruppe A til dit VM Manager 2018 hold, så får du her vores tip til tre spillere fra hver nation, som er en overvejelse værd.
Rusland er som værtsnation automatisk kvalificeret til VM-slutrunden i hjemlandet. Holdet, som ledes af Stanislav Cherchesov, har derfor ikke spillet en betydende kamp siden 24. juni sidste år under Confederations Cup. Her skuffede holdet fælt og kom end ikke videre fra gruppen.
Der hviler som altid et enormt forventningspres på værtsnationen, hvis målsætning må være som minimum at komme videre fra gruppen. Dette kan i sig selv blive svært nok for russerne, som stiller med en trup, der næsten udelukkende består af spillere fra den hjemlige liga.
Træner Cherchesovs mandskab kommer formentlig til at stille op i en 3-5-2-opstilling.
Straffe | Frispark | Hjørne |
---|---|---|
Fedor Smolov | Sergei Ignashevich eller Alan Dzagoev | Alexander Samedov eller Yuri Zhirkov |
Tre spiller anbefalinger
Fedor Smolov (Angriber – 5 mio.)
Den dyreste russiske spiller, men også den store stjerne, og ham der skal score målene for værtslandet. 14 mål i 22 kampe på klubholdet i denne sæson taler sit tydelige sprog. Smolov kan dog også på landsholdet, hvor det er blevet til 12 mål i 30 kampe siden debuten i 2012.
Alexandr Golovin (Midtbane – 3,5 mio)
Unge Alexandr Golovin har trods sin alder allerede spillet 15 kampe på det russiske landshold. Til VM kommer han formentlig til at spille centralt på midtbanen. På sit russiske klubhold har han gennem sæsonen vist prøver på sit talent både som oplægger og afslutter.
Alan Dzagoev (Midtbane – 3,5 mio)
Midtbanemanden Alan Dzagoev spiller til daglig i hovedstadsklubben CSKA, hvor han, som på landsholdet, er en af de første på holdkortet. Hans forcer ligger klart i det fremadrettede spil, hvor han oftest er i den assisterende rolle. Mål laver han også, hvilket ni af slagsen i 55 kampe vidner om.
Flest minutter | Flest mål | Flest kort |
---|---|---|
Igor Akinfeev (Målmand) (4,5 mio) | Alexander Samedov (4 mio) | Alexandr Golovin (3,5 mio) |
Alexandr Golovin (3,5 mio) | Fedor Smolov (5 mio) | Alexander Samedov (4 mio) |
Alexander Samedov (4 mio) | Fedor Kudryashov (3,5 mio) |
Da russerne ikke har deltaget i kvalifikationen til VM, bliver der ovenfor taget udgangspunkt i de tre kampe, som holdet spillede ved Confederations Cup sidste sommer.
Saudi Arabien kvalificerede sig til VM i Rusland fra den lange asiatiske kvalifikation, som strækker sig over to kvalifikationsgruppespil. I det afgørende gruppespil endte landet et point efter Japan, men foran Australien på en bedre målscore. Holdet er med for første gang siden 2006, og det er kun lykkes sauderne en enkelt gang at avancere fra det indledende puljespil. Holdet har fået ny træner efter kvalifikationen til VM. Juan Antonio Pizzi hedder den nye mand ved roret, og det er derfor noget usikkert, hvordan han vil stille sine saudere op.
Der spekuleres i om træner Pizzi stiller holdet op i en defensiv 4-5-1.
Straffe | Frispark | Hjørne |
---|---|---|
Nawaf Al-Abed eller Taisar Al-Jassim. | Nawaf Al-Abed eller Taisar Al-Jassim. | Mohammed Al-Sahlawi eller Nawaf Al-Abed |
Tre spiller anbefalinger
Mohammad Al-Sahlawi (Angriber – 3,5 mio)
Den 31-årige angriber er selvfølgelig umulig at komme uden om. Sammen med Robert Lewandowski er han den mest scorende spiller i denne VM-kvalifikation. 16 mål i 14 kampe lyder hans imponerende statistik på.
Fahad Al-Muwallad (Angriber – 2,5 mio)
Levante-angriberen er det nye stjerneskud i Saudisk-fodbold. Al-Muwallad kommer til at dele spilletiden med Al-Sahlawi på toppen, men har måske en fordel, da han spiller på et noget højere niveau til daglig.
Taisir Al-Jassim (Midtbane – 2,5 mio)
Midtbanen-manden med den sublime sparketeknik tager sig af de fleste dødbolde, hvilket bliver et nøglepunkt for Saudi Arabien, hvis holdet skal have succes. Desuden er han første mand på holdkortet, hvilket 18 ud af 18 optrædener i kvalifikationen bevidner.
Flest minutter | Flest mål | Flest kort |
---|---|---|
Taisar Al-Jassim (2,5 mio) | Mohammad Al-Sahlawi (3,5 mio) | Osama Hawsawi (2,5 mio) |
Osama Hawsawi (2,5 mio) | Taisir Al-Jassim (2,5 mio) | Nawaf Al-Abed (3 mio) |
Salman Al-Faraj (2,5 mio) | Nawaf Al-Abed (3 mio) | Abdulmalek Al-Khaibri (2 mio) |
Egypten er med for første gang siden VM i 1990, og dette er det nordafrikanske lands tredje deltagelse ved et fodbold-VM. Holdets deltagelse blev sikret ved i en gruppe med Ghana, Uganda og Congo at ende øverst. Hector Kuper, som er landets træner, har gjort en dyd ud af den defensive organisation, hvilket har betydet, at holdet blot har lukket fire mål ind i kvalifikationen.
Dette udgangspunkt har været succesrigt for egypterne, og det forventes derfor ikke, at Hector Kuper laver om på 4-5-1-formationen, som han har praktiseret gennem kvalifikationen.
Straffe | Frispark | Hjørne |
---|---|---|
Mohamed Salah | Mohamed Salah | Mohamed Salah eller Mohamed Elneny |
Tre spiller anbefalinger
Essam El Hadary (Målmand – 3,5 mio)
Det egyptiske fokus på defensiven gør, at man bør overveje den 45-årige målmand. El Hadary bliver den ældste spiller til et VM nogensinde. Han stod fem af otte kampe i kvalifikationen og er det klare førstevalg på posten.
Mohamed Abdel-Shafy (Forsvarer – 2,5 mio)
Back med sin dagligdag i saudisk fodbold. Er fast mand på det egyptiske landshold, hvor holdets defensive udgangspunkt bør kunne give et “rent bur” eller to.
Mohamed Salah (Angriber – 7,5 mio)
Selvfølgelig er Salah en anbefaling værd. Topscorer på det egyptiske landshold og i Premier League i denne sæson. Sparker alle offensive dødbolde og har en “fri rolle” på det egyptiske landshold. Spørgsmålet er, hvor slem skaden i Champions League-finalen er for Salah.
Flest minutter | Flest mål | Flest kort |
---|---|---|
Mohamed Elneny (3,5 mio) | Mohamed Salah (7,5 mio) | Sherik Ekramy (3 mio) |
Ahmed Hegazy (2,5 mio) | Abdallah Said (3 mio) | Karim Hafez (2,5 mio) |
Tarek Hamed (2,5 mio) | Ahmed ‘Kouka’ Hassan (2,5 mio) | Mohamed Salah (7,5 mio) |
Læs her, hvordan du vinder håneretten over vennerne i “Nørdernes guide til VM Manager 2018”.
Den stærke fodboldnation Uruguay kvalificerede sig i sikker stil til VM. Holdet endte to’er i den sydamerikanske kvalifikation kun overgået af Brasilien. Nationen har vundet to VM-titler tidligere bla. den allerførste udgave af VM i 1930 på hjemmebane. Holdets træner Oscar Tabarez leder holdet ud fra en hård og disciplineret defensiv, som dog har vist svaghedstegn under kvalifikationen. 20 mål har man lukket ind i 18 kampe, hvilket Tabarez ikke har været tilfreds med. Får Uruguay styr på defensiven kan holdet dog atter komme langt.
Uruguay stiller formentlig op i en flad 4-4-2-formation.
Straffe | Frispark | Hjørne |
---|---|---|
Luis Suarez | Edison Cavani eller Luis Suarez | Maxi Pereira |
Tre spiller anbefalinger
Fernando Muslera (Målmand – 5,5 mio)
Forsvaret har ikke været helt dirkefrit i kvalifikationen for Uruguay, men det må forventes, at dette bliver noget bedre under VM. Uruguay møder ingen skrækindjagende modstandere i puljespillet, så der er gode muligheder for kampe med “rent bur” til målmand Muslera.
Martin Caceres (Forsvarer – 3 mio)
Lazio-backen leverer altid på landsholdet, og selvom konkurrencen om backpositionerne er hård, så bør han være blandt de 11-startende. Han kan samtidig både være leveringsdygtig i assists og mål.
Edinson Cavani (Angriber – 8 mio)
Der kunne næsten lige så godt have stået Luis Suarez her. Duoen er hamrende giftig og har tilsammen scoret 15 ud af Uruguays 31 mål i kvalifikationen. Når valget alligevel falder på Cavani, er det fordi han har nettet dobbelt så mange gange som Suarez, og “kun” er en halv million dyrere.
Flest minutter | Flest mål | Flest kort |
---|---|---|
Fernando Muslera (5,5 mio) | Edinson Cavani (8 mio) | Nicolas Lodeiro (3,5 mio) |
Diego Godin (4,5 mio) | Luis Suarez (7,5 mio) | Jose Gimenez (4 mio) |
Edinson Cavani (8 mio) | Martin Caceres (3 mio) | Maxi Perreira (2,5 mio) |
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *